Lange ventetider på demensudredning

Flere steder i landet er ventetiden på udredning op til et år, og dermed meget langt fra udredningsretten på 30 dage.

Ventetiden fra henvisning til første besøg er på landsplan median 76 dage mod 77 dage i 2023 og 71 dage i 2022. Men der er store forskelle mellem regionerne (mellem 46-205 dage).

Det tager også lang tid at få en demensdiagnose. I 2024 blev hver femte person med demens udredt inden for de 90 dage, som er anbefalingen. Selv om det er en stigning fra 18 pct. i 2023 og 22 pct. i 2022, så er andelen stadig meget lav.

Det går dermed den forkerte vej med det nationale mål i Demenshandlingsplanen 2025, hvor flere mennesker med demens skal udredes, og 80 pct. skal have en specifik diagnose. 

Der er kort sagt ikke en tilstrækkelig kapacitet på de danske udredningsenheder.

Flere mennesker får en demenssygdom

I dag lever over 100.000 over 65 år med en demenssygdom – og om blot 15 år forventes tallet at stige til over 145.000. Det svarer til en stigning på 45 pct., primært som følge af stigende levealder.

I 2024 fik 10.800 personer i Danmark stillet en demensdiagnose – en stigning på 20 pct. siden 2022. Det svarer til knap 30 nye tilfælde per dag.

Mange får først demensdiagnosen, når sygdommen er fremskreden

I 2024 havde 57pct. af dem, der fik en demensdiagnose, allerede moderat eller svær demens. Det er en stigning fra 53 pct. året før.

Kun 13 pct. havde det, der kaldes normal kognitiv funktion, da de fik diagnosen.

Det betyder, at mange først får stillet diagnosen, når sygdommen er kommet langt. Det er dybt problematisk, fordi det gør det sværere at give den rette hjælp, rådgivning, medicinsk og ikke-medicinsk behandling m.v.

Jo mere fremskreden sygdommen er, jo større er risikoen for udvikling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens. Det øger også risikoen for, at der bliver ordineret antipsykotisk medicin – noget man forsøger at bruge mindre af.

Derfor er det vigtigt med mere fokus på at opdage demens så tidligt som muligt og være opmærksom på de første tegn.

Hurtig udredning er afgørende

Hvis et menneske viser tegn på demens, er det vigtigt, at det menneske bliver udredt så hurtigt som muligt. 

Der kan være tale om andre kognitive svækkelser, der kan behandles. Symptomerne på demens kan også forveksles med andre alvorlige og behandlingskrævende sygdomme, fx blodpropper, som ofte opdages via udredningen.

Udredning er også afgørende, da betegnelsen demens dækker over 200 diagnoser, som har forskellige prognoser og behandlinger.

Selvom der ikke findes en kur mod demens, er det i nogle tilfælde muligt at mindske eller forhale symptomer med medicin eller andre behandlinger, og begge dele kræver en hurtig og rettidig indsats. Hvis den enkelte skal få den rigtige hjælp, kræver det dermed en specifik diagnose.

I mange tilfælde er udredning af demens også en forudsætning for, at den enkelte kan få tilbudt relevant behandling, rådgivning og støtte.

Væsentligt er også, at en diagnose gør det muligt for patienter og pårørende at forberede sig på fremtiden fx via fremtidsfuldmagter.

Læs også: Få vejledning til fremtidsfuldmagter

Begræns antallet af udredningssteder

Ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet af demensudredningssteder i Danmark stort. Styrelsen har længe anbefalet, at antallet af udredningssteder skulle begrænses for at styrke erfaring, tværfaglighed og kvalitet. I dag har mere end hvert tredje sted ikke engang 50 patientforløb årligt, hvilket gør det vanskeligt at opbygge og fastholde tilstrækkelig erfaring og kvalitet. 

Også Ældre Sagen anbefaler færre steder til demensudredning for at give patienter og pårørende bedre forløb. Vi foreslår:

• At medarbejdere tæt på ældre mennesker uddannes i tidlige tegn på demens.
• At der investeres mere i uddannelse, ansættelse og fastholdelse af flere specialister (neuropsykologer og specialuddannelser til læger og sygeplejersker) på hukommelsesklinikkerne
• Antallet af steder med demensudredning reduceres for at styrke erfaringsgrundlag, tværfaglighed og kvalitet.

Politisk fokus på udredning

Regeringen har afsat midler til at styrke de regionale udredningsenheder.

Med Finansloven for 2025 og 2026 er der afsat hhv. 15 millioner kroner i 2025 og 20 millioner kroner i 2026 til at styrke den regionale demensudredning ved at øge kapaciteten og nedbringe ventetiderne på udredning til demens.

Med sundhedsreformen afsættes ca.  11 mio. kr. årligt 2027-2029 og 10 mio. kr. fra 2030 og frem til at styrke de regionale demensudredningsenheder.

Læs også: Ny aftale: Mennesker med demens skal udredes hurtigere