Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Ældres sundhed frem mod 2030

Invitation til debat

Vær med til debat om, hvordan vi sikrer ældre et sammenhængende sundhedsvæsen med en værdig og tryg behandling .

Kom til inddragende og afklarende debat om noget af alt det, der er vigtigt for ældre patienter:

  • Hvordan patienterne kommer til at opleve et sammenhængende sundhedsvæsen.
  • Hvordan digitale løsninger og hjemmebehandling kan blive en positiv oplevelse.
  • Hvordan politikerne ønsker at inddrage brugere og pårørende i planlægning af lokale samarbejder.

Vi stiller skarpe spørgsmål til politikere, der stiller op til det kommende regionsvalg i Region Østdanmark.

Ældres trivsel og sundhed skal styrkes med den kommende sundhedsreform, og de kommende sundhedsråd skal sætte rammerne for, hvordan ældre kommer til at opleve sammenhængende pleje og behandling.

Derfor inviterer Ældre Sagen til sundhedspolitisk debat tirsdag den 4. november 2025 kl. 11.30 - 14.30.

Debatten finder sted i Ældre Sagens Campus, Snorresgade 19, 2300 København S.

Der vil være gratis bustransport tur/retur fra Nykøbing Falster, Rønnede, Slagelse, Ringsted, Nykøbing Sj. og Holbæk.

Se de præcise afgangstider, når du tilmelder dig arrangementet.

Tilmelding senest 26. oktober.

Sidst opdateret 07.10.2025