Dit syn forandrer sig med alderen. Det er naturligt, og de fleste gener kan du gøre noget ved.
Dit syn forandrer sig naturligt med alderen. De fleste forandringer med øjnene er harmløse og lette at gøre noget ved – ligesom flere øjenproblemer forsvinder af sig selv igen.
De færreste undgår dog problemer med synet i form af det, der kaldes gammelmandssyn eller alderssyn, der nemt kan afhjælpes med briller eller kontaktlinser.
Forekomsten af en række øjensygdomme som grå stær, grøn stær og AMD stiger også med alderen.
Da synsforandringer kan komme snigende, er det en god idé, at du tjekker dit syn regelmæssigt og ved, hvilke symptomer, du skal være opmærksom på.
Sådan forandrer dit syn sig med alderen
Dit synet kan overordnet opdeles i det, man kalder et centralt syn og et perifert syn. Det centrale syn er det, du bruger til at stille skarpt med. Fx når du ser detaljer, farver og former på objekter.
Det perifere bruger du til at opfatte omgivelserne omkring dig med. Du oplever det fx, når du går på gaden. Du stiller ikke skarpt på omgivelserne omkring dig, men det perifere syn hjælper dig med at fornemme dine omgivelser, så du kan orientere dig, når du går.
Du vil måske opleve, at det centrale syn ændrer sig, når du bliver ældre. Det kan blive sværere at fokusere og stille skarpt, og der skal mere lys til for at se detaljer eller at læse.
Genkend gammelmandssyn eller alderssyn
Hvor langt skal det, du sidder og læser lige nu, væk fra dine øjne, før bogstaverne er tydelige? Hvis du sidder med helt strakte arme eller langt fra skærmen, har du måske det, man kalder gammelmandssyn eller alderssyn.
Alderssyn er helt almindeligt. Med alderen mister linsen i øjet nemlig sin elasticitet og bliver stivere, og derfor mister den evnen til at stille skarpt på forskellige afstande. Det er derfor, du må holde teksten ud i strakt arm for at kunne fokusere på bogstaverne.
Læs mere om alderssyn på www.ojenforeningen.dk
Det kan du gøre for at afhjælpe alderssyn
Alderssyn kan du opleve allerede fra 40-årsalderen. Det viser sig ved, at du begynder at få svært ved at læse det med småt, men godt stadig kan se langt.
Alderssyn kan gøre, at du bliver træt i øjnene og måske får hovedpine. Heldigvis kan alderssyn afhjælpes med læsebriller eller skærmbriller.
Du kan også kompensere for alderssyn med kontaktlinser eller ved at få indopereret en kunstig speciel linse i øjet (også kaldet en intraokulær linse). Operationen er dog forbundet med en øget risiko for nethindeløsning.
Udover alderssyn, som de fleste mennesker vil opleve, er der en række øjensygdomme, som påvirker både det centrale syn og det perifere syn.
Sådan spotter du grå stær
Grå stær er en sygdom, hvor linsens gennemsigtighed gradvist bliver nedsat. Grå stær er en hyppigt forekommende øjensygdom, men ikke uundgåelig med alderen.
Registerstudier viser, at der er en betydelig del af 90-årige, der aldrig er blevet opereret for grå stær.
Hvis grå stær ikke bliver behandlet, bliver synet gradvist mere nedsat og kan i sidste ende medføre blindhed. I Danmark når det dog aldrig så vidt, da man bliver opereret i god tid.
Gå derfor til øjenlægen, hvis du har symptomer på grå stær
Udover nedsat syn kan symptomer fx være dobbeltkonturering af fx bogstaver, blændingsgener og besvær ved kørsel i mørke særlig i regnvejr
Grå stær kan ikke afhjælpes med briller, men det kan behandles ved en forholdsvis enkel operation, hvor dine øjnes naturlige linser fjernes og erstattes af plastiklinser.
Sygdommen kan opstå i alle aldre, men den er langt mere hyppig hos mennesker over 65 år. Der udføres mere end 50.000 operationer for grå stær om året i Danmark.
Læs mere om grå stær på www.ojenforeningen.dk
Bliv behandlet for grøn stær i tide
Grøn stær viser sig typisk først efter 60-årsalderen. Flere end 100.000 danskere er i behandling for sygdommen.
Årsagen til Grøn stær kendes ikke men en række risikofaktorer, som forhøjet øjentryk, grøn stær i den nærmeste familie og alder øger risikoen for at få grøn stær. Sygdommen ødelægger langsomt nervetrådene som samles i synsnerven og derved forsvinder synet først i periferien, som man ikke selv lægger mærke til men som kan ende med blindhed, hvis man ikke bliver behandlet.
Der findes ikke en behandling, der kan helbrede grøn stær, men du kan stoppe forværringen af sygdommen – og i langt de fleste tilfælde undgå at blive blind – hvis den bliver behandlet tidligt.
Bliv undersøgt, hvis der er grøn stær i din familie
Grøn stær er en snigende sygdom, som oftest ikke giver symptomer.
Først når sygdommen er fremskreden, kan du opleve symptomer, ofte som nedsat syn på det ene øje. Du kan også opleve tiltagende usikkerhed ved trapper eller besvær ved at finde ting, du taber på gulvet.
Da arvelighed er en risikofaktor for at udvikle grøn stær, bør du blive kontrolleret fra 40 års-alderen, hvis en i din nærmeste (forældre eller søskende) familie har grøn stær.
Der findes flere typer af grøn stær. De mest almindelige er åbenvinklet grøn stær. Der findes også akut grøn stær, som dog er forholdsvis sjælden.
Læs mere om grøn stær på www.ojenforeningen.dk
Hold øje med alderspletter
AMD er det, man også kalder ”alderspletter på nethinden”. AMD står for Aldersrelateret Macula Degeneration. 10-20 pct. af befolkningen over 75 år har AMD. De fleste med AMD oplever ikke synstab før efter 75-årsalderen.
AMD påvirker synet i forskellig grad fra lette synsforstyrrelser til meget svære synsnedsættelser. Sygdommen medfører, at det skarpe syn/læsesynet gradvist forringes.
Der findes to forskellige former for AMD: tør AMD og våd AMD.
Sådan kender du forskel på våd og tør AMD
Ved tør AMD vil der være en betydelig synsnedsættelse. Du vil måske opleve, at hvis det ene øje lukkes, kan det centrale synsfelt og læsesynet opleves ”mølædt”. Fx kan musemarkøren på computeren indimellem opleves at forsvinde for så at komme igen, når musen flyttes.
I de sene stadier, hvis der er synstab på begge øjne, vil det være svært at genkende folk på gaden, fordi ansigtet forsvinder — det falder i et af de blinde områder i nethindens skarpsynscentrum.
Ved våd AMD kommer forandringer i synet ofte pludseligt og kan medføre svær synsnedsættelse inden for få uger til måneder. Husk derfor regelmæssigt at tjekke dit syn, og tjek altid et øje ad gangen.
Tjek dit syn derhjemme
Du kan tjekke dit syn, når du sidder og ser tv. Behold dine briller på eller linser i, som du plejer at bruge, når du ser tv. Gør følgende:
- Hold først en hånd op foran det ene øje.
- Hold derefter en hånd op foran det andet øje.
- Ser du lige godt med begge øjne – eller er der en forskel?
Hvis du oplever, at du ikke ser lige godt med begge øjne, er det en god idé at få tjekket dit syn hos en optiker elle en øjenlæge.
Du kan også teste dit syn med Øjenforeningens gratis online synstest.
Test dit syn på www.ojenforeningen.dk
Drop rygning for at mindske risiko for AMD
Der findes ikke en operation eller behandling på AMD, men sygdommen kan holdes nede med gentagne indsprøjtninger af medicin direkte ind i øjeæblet.
Tør AMD kan gå over i en våd form med øget risiko for hurtigt synstab. Ved at indtage bestemte vitaminer og mineraler i ret store doser kan risikoen for udvikling af våd AMD nedsættes med 25 til 30 pct.
Rygning er en kendt risikofaktor, derfor er det en god idé ikke at ryge, hvis du har AMD.
Læs om AMD og mulighed for behandling på www.ojenforeningen.dk
Søg hjælp, hvis du oplever øjenproblemer
Det er vigtigt at blive undersøgt, hvis du oplever problemer med dit syn. Hvis dit syn langsomt bliver dårligere og mere nedsat, er det i første omgang en optiker, som kan afgøre, om problemet kan løses med briller.
Er dette ikke muligt skal du søge øjenlæge, hvortil der ikke kræves henvisning.
Find din nærmeste øjenlæge på www.ojenforeningen.dk
Undersøg, om du kan få tilskud til briller
Du kan få tilskud til briller, hvis du er pensionist og er berettiget til helbredstillæg – det vil sige, at du har en personlig tillægsprocent på over 0, og din formue ikke overstiger 103.100 kr. i 2025.
Hvor meget, du kan få i tilskud, afhænger af din personlige tillægsprocent.
Få offentlig synsrådgivning
For alle borgere med svagsyn eller alvorligt synshandicap findes der over 20 steder i landet med offentlige synsrådgivninger. Der tilbydes gratis rådgivning og din hjemkommune kan bevilge økonomisk støtte til synshjælpemidler for alle borgere med svagsyn eller alvorligt synshandicap.
Du behøver ikke en henvisning for at kontakte og få hjælp af synsrådgivningen, men det er en god ide at medbringe en udskrift af øjenlægens notater.
Find din nærmeste offentlige synsrådgivning på www.ojenforeningen.dk
Øjenforeningen
Skribent
Anja Kirsten Pold, digital chefredaktør, Ældre Sagen.
