Alt for mange får antipsykotisk medicin

Mennesker trives, når vi oplever meningsfuldhed og tilhørighed. Vi trives, når vi bliver respekteret og forstået og kan mestre vores liv.

Det gælder selvsagt også mennesker med demens. Men sygdommens udvikling kan føre til kommunikationsvanskeligheder, frustration og adfærd, der udfordrer den sygdomsramte, de pårørende og personalet.

Alt for ofte bliver løsningen antipsykotisk medicin – på trods af alvorlige bivirkninger og begrænset effekt.

Antipsykotisk medicin er dødsensfarligt

Antipsykotisk medicin øger risikoen for sløvhed, fald, blodpropper og hjerterytmeforstyrrelser – og et dansk registerstudie viser, at dødeligheden stiger med 35 pct. inden for et halvt år efter at man er begyndt at få medicinen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at mennesker med demens som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotika.

Samtidig viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at knap hver femte person med demens (18 %) får antipsykotisk medicin. Blandt beboere med demens på plejehjem er det mere end hver fjerde.

Forbruget på vej ned

De nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser dog et svagt dalende forbrug af antipsykotisk medicin. Andelen af mennesker med demens, der får antipsykotisk medicin, er faldet fra 20 % i 2014 til 17,8 % i 2024.

Når man ser bort fra injektioner i livets sidste fase, er andelen faldet fra ca. 19 % i 2014 til 15 % i 2024.

Forbruget er dermed på vej ned, men den langsomme udvikling viser, hvor kompleks en opgave det er. Og der er stadig store forskelle på forbruget i kommuner og på plejehjem.

Sundhedsstyrelsen har udviklet en række anbefalinger og værktøjer, så der mangler ikke viden eller metoder.

Den store udfordring synes at være implementering, hvor en afgørende faktor for både at forebygge unødvendig anvendelse og at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin er et kontinuerligt, systematisk og vedholdende fokus.

Ældre Sagens nationale plan for trivsel og tryghed

Derfor foreslår Ældre Sagen, at der udarbejdes en national plan for trivsel og tryghed for mennesker med demens, som:

• Forpligter kommuner, regioner og almen praksis til at arbejde systematisk med at forebygge og nedbringe brugen af antipsykotisk medicin.
• Sikrer, at alle relevante medarbejdere har den nødvendige demensfaglighed, tid og ressourcer til at forstå og håndtere adfærdsmæssige og psykiske symptomer.
• Styrker tværfagligheden med fx pædagoger, ergoterapeuter, psykologer, musikterapeuter og sjælesørgere, der kan understøtte psykisk, social og eksistentiel trivsel.
• Understøtter personcentreret omsorg og relationer, der bygger på den enkeltes livshistorie, vaner og behov.

Planen bør samtænkes med indførelsen af demenspakker, så der skabes en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for mennesker med demens – med fokus på livskvalitet frem for medicin.