Find tal og statistik om ældre inden for fx ældrepleje, digitalisering, boligforhold, arbejdsmarked og pensionisters økonomi.
I databasen "Kommunetal om Ældre i Danmark" (KÆLD) kan du finde tal fra Danmarks Statistik om ældre og ældreplejen i kommunerne.
Åbn databasen "Kommunetal om Ældre i Danmark" (KÆLD)
Nedenfor her finder du andre tal og analyser om ældre udarbejdet af Ældre Sagen baseret på tilgængelig statistik mv.
Ældre i Tal om befolkning og fremtid
Ældre i Tal om IT-anvendelse i befolkningen 2024
Ældre i Tal om indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån
Ældre i Tal om supplerende ydelser
Ældre i Tal om arbejdsstyrke og beskæftigelse 2013-2023
Ældre i Tal om boligforhold
Analysenotat om udviklingen i købekraft for pensionister og beskæftigede samt Ældre i Tal om pensionisters indkomst og formue
Ældre i Tal om folkepension
Analysenotat med supplerende resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt ledige
Ældre i Tal om hjemmehjælp
Ældre i Tal om kommunernes driftsregnskaber og budgetter
Notat om virkninger af Ældre Sagens forslag om at fremrykke reguleringen af pensionen
Notat om andelen af folkepensionister, som ikke modtager pensionstillæg
Notat om udvikling i realindkomst for pensionister og lønmodtagere
Notat om nutidsværdien af folkepensionen
Analysenotat om kommunernes anlægsudgifter 2018-2024.
Ældre i tal om supplerende ydelser 2021
Ældre i Tal om it-anvendelse i befolkningen
Ældre i Tal om arbejdsmarked 2022
Karakteristik af 80+ årige i plejebolig
Tabeller og figurer vedr. økonomisk svindel på internettet
Ældre i Tal om demografi og befolkningsfremskrivning
Ældre i Tal om hjemmehjælp 2022
Karakteristik af hjemmehjælpsmodtagere 2021
Ældre i Tal om plejeboliger 2022
Tabeller og figurer vedr. folkepensionisternes indkomst og formue 2020
Tabeller og figurer vedr. kommunernes regnskaber 2022
Tabeller og figurer vedr. supplerende ydelser i 2020
Tabeller og figurer vedr. kommunernes budgetter 2023
Tabeller og figurer vedr. ældres oplevelser i en digital hverdag
Tabeller og figurer vedr. ældres brug af kontanter
Tabeller og figurer vedr. arbejdsmarkedet 2020
Tabeller og figurer vedrørende folkepension i 2021
Ældre i tal om befolkningen i fremtiden i Danmark
Ældre Sagens analyse af udviklingen i demografi i 2021
Ældre Sagens analyse af udviklingen i plejeboliger 2020
Læs Ældre Sagens analyse af udviklingen i indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister i 2018
Ældre Sagens analyse af folkepensionisters samspilsproblem i 2018
Ældre Sagens analyse af efterløn i 2019
Tabeller og figurer vedrørende folkepension i 2020
Ældre Sagens analyse af udviklingen i plejeboliger 2019
Ældre Sagens analyse af udviklingen i ældres boligforhold i 2020.
Hver femte dansker er nu over 65 år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I 21 kommuner er det hver fjerde.
Ældre Sagens analyse af udviklingen i supplerende ydelser i 2017
Ældre Sagens analyse af folkepensionisters samspilsproblem i 2017
Ældre Sagens analyse af udviklingen i ældres boligforhold i 2019
Ældre Sagens analyse af befolkningsudviklingen i 2019
Tabeller og figurer vedrørende folkepension i 2019
Tabeller og figurer vedrørende folkepensionisternes indkomst og formue i 2017
Der er fortsat et fald i antallet af hjemmehjælpstimer til ældre i 2018.
Læs Ældre Sagens analyse af udviklingen i indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister i 2017
Antallet af ældre er steget med godt 260.000 de seneste 10 år, svarende til en stigning på 30 pct.
Tabeller og figurer vedrørende folkepensionisternes indkomst og formue i 2016
Læs Ældre Sagens analyse af udviklingen i indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister i 2015
Tabeller og figurer vedrørende boligydelse, ældrecheck og varmetillæg i 2016
De ældres boligforhold adskiller sig i det store og hele ikke fra den yngre del af befolkningen. Det gælder både, når man ser på andelen af ejere og lejere, og når man ser på boligtyper, dvs. parcelhus, etagebolig etc. For de 80+årige er der dog en tydelig ændring i boligmønstret, idet næsten hver femte bor i ældre- eller plejebolig. 22.000 af de 65+årige bor i fritidshus, mens det kun er 12.600 af de 25-64-årige, der bor i fritidshus.
I 2017 var 122.000 personer over 65 år visiteret til hjemmehjælp i eget hjem. Det er 1.500 færre end sidste år, og næsten 33.000 færre end i 2008. Samlet set er der på årsbasis skåret ca. 6,4 mio. hjemmehjælpstimer væk siden 2008. Fra 2016 til 2017 er hjemmehjælpen faldet med 783.000 timer på årsbasis. For de, der modtager hjemmehjælp, ligger det gennemsnitlige antal timer til den enkelte modtager dog på næsten samme niveau som i 2008.
Der var næsten 1,1 mio. folkepensionister i Danmark i januar 2018. Antallet af folkepensionister er vokset med godt 19.000 i løbet af det sidste år, og antallet fortsætter med at vokse i 2018, men fra 2019 begynder antallet af folkepensionister at falde, fordi folkepensionsalderen sættes op. Selv om der er flere og flere, der har en arbejdsmarkedspension og selv sparer op til pension, slår det kun langsomt igennem på folkepensionen. Andelen af folkepensionister, der får pensionstillæg og ældrecheck, er næsten den samme i 2018 som sidste år.
Befolkningsprognosen viser, at vi lever længere, og at befolkningen vokser frem mod år 2100. Da folkepensionsalderen hæves, når levetiden stiger, vil andelen af folkepensionister i forhold til den samlede befolkning ikke stige fremover. Fra 2045 begynder andelen af folkepensionister at falde, og om ca. 50 år forventes antallet af folkepensionister at være lavere end i dag.
I januar 2018 var der lidt over 1,1 mio. personer i Danmark, som var fyldt 65 år. Det er en stigning på ca. 31 % i løbet af de sidste 10 år. Det afspejler den demografiske udvikling med store fødselsårgange i 1940’erne. De største årgange er nu over folkepensionsalderen, og antallet af nye 65-årige er faldet med ca. 11.000 personer i forhold til 2012.
Antallet af efterlønsmodtagere falder fortsat. I 2016 var der knap 72.000 efterlønsmodtagere mod 117.000 i 2011. Det vil sige 45.000 efterlønsmodtagere – eller 38,5 % – færre på bare fem år.
Befolkningsprognosen viser, at vi lever længere, og at befolkningen vokser frem mod år 2100. Det betyder imidlertid ikke, at der bliver flere folkepensionister i forhold til befolkningens størrelse, fordi folkepensionsalderen stiger i takt med stigningen i den forventede levetid. Fra 2045 vil andelen af folkepensionister begynde at falde, og om 50 år er antallet af folkepensionister lavere end i dag.
Tabeller og figurer vedr. ældres anvendelse af internet
De ældres boligforhold adskiller sig i det store og hele ikke fra den yngre del af befolkningen. Det gælder både, når man ser på andelen af ejere og lejere, og når man ser på boligtyper, dvs. parcelhus, etagebolig etc. For de 80+årige er der dog en tydelig ændring i boligmønstret, idet flere bor i ældre- eller plejebolig. 21.000 65+årige bor i fritidshus, mens det kun er 12.600 af de 25-64-årige, der bor i fritidshus.
Pensionister med ”samspilsproblem” defineres her som pensionister, der får lov til at beholde mindre end en topskatteyder af den sidst tjente krone pga. samtidig modregning i sociale ydelser og indkomstbeskatning, dvs. gruppen har en ”sammensat marginalskat” på mere end 52,7 %. Vel at mærke selvom indkomsten er mindre end det halve af en topskatteyders indkomst.
Hvis samspilsproblemet alene opgøres for ældrecheck og pensionstillæg, har godt en tredjedel af folkepensionister et samspilsproblem i 2015. Hvis boligydelsen også betragtes som en del af ”problemet”, stiger andelen med samspilsproblem til godt halvdelen.
Pensioner udgjorde i gennemsnit 77 % af folkepensionisternes indkomst i 2015. Dermed tegner pensioner sig for langt størstedelen af pensionisternes indkomst. Folkepensionen, ATP og andre sociale ydelser udgjorde alene lidt over halvdelen af folkepensionisternes indkomst. Pensionisternes formue er i gennemsnit på godt 900.000 kr., når SKAT’s opgørelse anvendes, men når pensionsformuen medregnes, og fast ejendom opgøres til markedsværdi, som det er tilfældet i Danmarks Statistiks nye opgørelse af formue og gæld, er den gennemsnitlige formue på knap 1,8 mio. kr.
Læs Ældre Sagens analyse af udviklingen i indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister i 2015
Antallet af folkepensionister, der modtog supplerende ydelser i form af boligydelse, ældrecheck og varmetillæg, var næsten det samme i 2015 som i 2014. I forhold til det samlede antal folkepensionister faldt andelen, der fik supplerende ydelser, lidt fra 45 % til 44 %. De supplerende ydelser er stort set ikke steget i forhold til folkepensionen. For de, der modtager supplerende ydelser, svarer de supplerende ydelser i gennemsnit til 30 % af folkepensionen ligesom i 2014.
Der er næsten 1,1 mio. folkepensionister i Danmark. Antallet af folkepensionister er vokset med godt 19.000 siden 2016, men stigningen er aftaget de sidste år, fordi antallet af nye folkepensionister begynder at falde. Langt de fleste folkepensionister får det fulde grundbeløb, mens det kun er lidt over halvdelen, der får fuldt pensionstillæg, og kun 17 % får den fulde ældrecheck. Samlet har lidt over 40 % af folkepensionisterne en ”sammensat marginalskat”, der er højere end topskatten, fordi enten ældrechecken eller pensionstillægget bliver nedsat i forhold til det fulde beløb.
Resultater 1-70 ud af 103