Varmetillægget steg kraftigt i 2022
Næsten halvdelen (48 pct.) af folkepensionisterne modtager mindst én supplerende ydelse (boligydelse, varmetillæg, ældrecheck eller mediecheck). Ca. 1/3 modtager mere end én supplerende ydelse, fx modtager 10 pct. både boligydelse, ældrecheck og mediecheck.
Boligydelsen er økonomisk set den vigtigste supplerende ydelse. Den gennemsnitlige udbetaling til pensionister, der modtager boligydelse, er på 31.500 kr. årligt pr. person, når boligydelsen fordeles ligeligt mellem personer i par, hvor begge er pensionister. Pr. familie er den gennemsnitlige boligydelse over 35.000 kr. årligt. Når der tages hensyn til, at boligydelsen i modsætning til folkepensionen er skattefri, svarer det til, at pensionen i gennemsnit skulle forhøjes med 50.000 kr. om året for at stille den ”gennemsnitlige” boligydelsesmodtager lige så godt, som hvis boligydelsen ikke fandtes.
2022 var præget af store stigninger i udgifterne til opvarmning for især de husstande, der brugte naturgas. Det afspejler sig i en stigning i det gennemsnitlige varmetillæg på lidt over 10 pct. fra 2021 til 2022, mens andelen af folkepensionister, der fik varmetillæg, ikke steg. Varmetillægget adskiller sig fra de øvrige supplerende ydelser ved, at det er en relativt større andel af ejere (14,5 pct.) end af lejere (10 pct.), der modtager varmetillæg, jf. nedenstående kort.