Folkepensionisters samspilsproblem 2017

En meget stor del af folkepensionisterne har et samspilsproblem. I 2017 gælder det mellem 39 % og 57 % af folkepensionisterne, afhængig af hvordan samspilsproblemet afgrænses.

I analysen anses en sammensat marginalskat, der er højere end marginalskatten for en topskatteyder på knap 53 %, for at være udtryk for et samspilsproblem.

Fx beholder en enlig folkepensionist, hvis pensionstillæg aftrappes med 30,9 %, kun 43 kr. ud af en ekstra pensionsudbetaling på 100 kr., mens en topskatteyder kan beholde ca. 47 kr. (2019-satser)

Antallet af pensionister, der havde et samspilsproblem i 2017 afhænger af, om samspilsproblemet alene afgrænses til aftrapning af ældrecheck og pensionstillæg, eller om der også ses på aftrapning af boligydelsen, der ikke er en del af den sociale pension, men en selvstændig ydelse.

39 % af folkepensionisterne havde et samspilsproblem, hvis der kun ses på samspillet med folkepensionen, mens andelen stiger til 57 %, hvis antallet af folkepensionister med boligydelse medregnes.

Når samspilsproblemet alene ses i forhold til modregning i folkepensionen, er andelen af ejere og lejer, der har et samspilsproblem nogen lige stort, jf. figur 1, men når boligydelsen inddrages, er andelen af lejere, der rammes af samspilsproblemet ca. dobbelt så høj som for pensionister, der bor i ejerbolig, jf. figur 2.

Finanslovsaftalen for 2019 ændrede ikke på de sammensatte marginalskatter, men antallet af folkepensionister, der har en høj sammensat marginalskat vurderes at være faldet, fordi beløbsgrænsen for, hvornår en indtægt modregnes i ældrecheck eller pensionstillæg blev hævet.

Figur 1. samspilsproblem i relation til ældrecheck og pensionstillæg opdelt på lejer/ejer - 2017

Figur 2. Samspilsproblem i relation til ældrecheck, pensionstillæg og boligydelse opdelt på lejer/ejer - 2017