Alle har ret til lindring – uanset alder, sygdom og postnummer
Ingen skal stå alene med smerter, angst eller utryghed i livets sidste fase.
Ældre Sagen mener, at alle alvorligt syge og svækkede skal have den behandling, lindring og støtte, de har brug for, i tide og med udgangspunkt i den enkeltes behov.
Derfor skal den palliative lindrende indsats styrkes og forbedres i hele sundhedsvæsenet — på hospitaler, plejehjem, i hjemmeplejen og almen praksis - blandt andet med nationale retningslinjer og patientrettigheder..
Det vil medvirke til, at flere borgere og patienter får en værdig afslutning på livet.
Læs fakta: Ældre får ikke palliativ pleje og omsorg
Behovet for palliativ indsats vil vokse
De fleste vil gerne dø i deres eget hjem og udviklingen går også den vej. I dag sker næsten halvdelen af alle dødsfald hjemme, herunder på plejehjem. Blandt de ældste (85+ år) dør 60 pct. hjemme.
Omkring 35 pct. dør stadig på hospital, mens knap 4 pct afslutter livet på hospice. Til sammenligning døde 41 pct. på hospital i 2014 - et fald, der understreger et skifte i, hvor den sidste tid leves.
Læs Sundhedsstyrelsens publikation om dødsårsager
Nye krav til sundhedspersonalet
Denne udvikling stiller også nye krav til sundhedspersonalet i blandt andet kommunerne og i almen praksis.
Når flere dør hjemme, skal flere have adgang til kvalificeret lindring og omsorg i hjemmet.
Samtidig lever flere ældre længere tid med komplekse helbredsproblemer og flere alvorlige sygdomme. Det gælder både hjemmeboende og beboere på plejehjem.
På plejehjem dør hver fjerde beboer inden for 9 måneder.
Hele 86 pct. har én eller flere kroniske sygdomme, og mindst to trediedele har en demenssygdom.
Det vil sige, at stort set alle plejehjemsbeboere vil have gavn af en palliativ tilgang, hvor der er fokus på livskvalitet, smertelindring og en omsorg, hvor både de fysiske, psykologiske, sociale og eksistentielle aspekter integreres.
Manglende viden om basal palliation
Der findes ikke systematiske data om den basale palliative indsats i kommuner, almen praksis og på medicinske afdelinger.
Det er bemærkelsesværdigt, da de fleste dør uden at modtage specialiseret palliation.
Uden data ved vi ikke, hvor behovet er størst - og uden viden, er det vanskeligt at vide, hvor der skal laves indsatser.
Ressourcemangel og lav prioritering
Der findes i dag ikke nogen forpligtende krav til den basale palliative indsats.
Og når landets plejehjem, hjemmepleje, hjemmesygepleje og praktiserende læger er pressede, prioriteres den palliative indsats sjældent.
Mange steder mangler der tid, ressourcer, systematik, organisering og kompetencer, når det gælder palliativ indsats til alvorligt syge, svækkede og døende - og deres pårørende.
Læs Ældre Sagens mærkesag om pårørende
Husk de sårbare - de har brug for særlig støtte
Nogle mennesker har særlige behov i den sidste tid af livet, og det kræver ekstra opmærksomhed og støtte.
Det gælder blandt andre mennesker med demens, hvor det ofte kan være svært at identificere og imødekomme behov for lindring og omsorg.
Det gælder også socialt udsatte borgere, som ikke altid passer ind i rammerne af det etablerede sundhedsvæsen.
For at sikre at alle - uanset livssituation - har lige adgang til palliativ pleje og omsorg, er det afgørende, at sundhedspersonale på hospitaler, plejehjem, i hjemmeplejen og i almen praksis har viden om og forståelse for de særlige behov disse grupper har.
Når palliation mangler, rammer det også de pårørende
At være pårørende til et menneske med en alvorlig sygdom er ofte en sårbar og følelsesladet periode.
Mange pårørende står med et stort ansvar og oplever usikkerhed, afmagt og udmattelse, når den nødvendige støtte og lindring ikke er til stede.
En central del af den palliative indsats er derfor også at inddrage og støtte de pårørende.
Pårørende har ofte brug for information, vejledning og følelsesmæssig støtte - både under sygdomsforløbet og i tiden efter dødsfaldet.
Når palliation er til stede i rette tid og med høj kvalitet, kan det gøre en stor forskel - ikke kun for den syge, men også for de mennesker, der står dem nær.
Ældre Sagens mærkesag om pårørende
Lovende takter i sundhedsreformen og i Kræftplan V
Med sundhedsreformen og Kræftplan V sætter regeringen lovende ambitioner for at styrke palliationsområdet, bl.a. med midler til at løfte kapaciteten og kompetencerne til den basale palliative indsats i både kommuner og regioner.
Det er tiltag, der er gode og nødvendige.
Men der mangler stadig, at de gode intentioner bakkes op med forpligtende krav og rettigheder.
Prioriter den palliative indsats
For at imødekomme danskernes ønske om at få en tryg og værdig død i eget hjem, skal der satses mere på især den palliative indsats i kommunerne, regionerne og hos de praktiserende læger.
Det kræver også et velfungerende samarbejde og tydelig ansvarsfordeling mellem de tre sektorer.
Derfor anbefaler Ældre Sagen, at:
- Der bliver udarbejdet nationale retningslinjer for den palliative indsats med det formål at understøtte høj kvalitet, systematik og velfungerende tværsektorielt samarbejde i hele landet. Retningslinjerne skal omfatte forpligtende krav til indholdet i og tilrettelæggelsen af de palliative indsatser på sygehus, i kommunerne og i almen praksis.
- Der indføres patientrettigheder inden for palliation, der sikrer alle borgere med livstruende sygdom adgang til vurdering og lindring, når behovet er der.
- Palliation er en del af alle sundhedsfaglige grunduddannelser
- Kommuner og regioner sikrer, at pleje-og sundhedspersonale løbende videreuddannes, så de har kvalificeret viden og kompetencer om palliativ indsats.
- Medarbejdere i kommunerne har adgang til rådgivning fra palliative specialister, gerontologer og andre relevante faggrupper.
- Alle sektorer sikrer nødvendig og relevant støtte til pårørende i det palliative forløb.
- Der sikres bedre data på den basale palliative indsats (i kommunerne, almen praksis og sygehusafdelinger) gennem registrering og monitorering.
- Både i Danmark og internationalt er der udarbejdet anbefalinger for den palliative indsats, som lægger vægt på en individuel indsats med udgangspunkt i den enkeltes behov i i samarbejde med patienten og familien.
- Traditionelt er den palliative indsats sat ind i den allersidste del af et sygdomsforløb og er stort set udelukkede blevet tilbudt kræftpatienter. I dag taler man om vægten ved at sætte tidligt ind for at understøtte øvrig behandling og styrke den enkeltes livskvalitet - samt at andre patientgrupper, som fx mennesker med demens og ældre patienter med flere samtidige sygdomme også har gavn af en palliativ tilgang
Læs mere om hele Ældre Sagens mærkesag Døden - alle har ret til en værdig afslutning på livet
