Hvornår skal man på plejehjem?

Som pårørende kan det være svært at vide, hvornår det er bedst, at ens partner, ægtefælle, eller forælder flytter på plejehjem.

Der er forskellige tegn og forhold, du som pårørende kan overveje, for at finde ud af, om det måske vil være en god løsning, at en ældre person, du er tæt på, flytter på plejehjem.

Du kan læse om de forskellige tegn i artiklen her, og du kan også læse om, hvordan processen ser ud, hvis plejehjem er aktuelt for jer.

Den hyppigste anledning til at flytte på plejehjem er demens. Demenssygdom kan gøre det for svært at få hverdagen hjemme til at fungere både for den, der er syg, og særligt for pårørende.

Derfor vælger de fleste pårørende på et tidspunkt, at personen, der har demens, skal flytte på plejehjem.

Læs mere om udredning for demens

Men der er andre tegn, end demens, på, at der kan være behov for, at en person flytter på plejehjem.

Hvis personen, du er pårørende til, har behov for mere hjælp, end der er muligt at få i hjemmet, så kan plejehjemmet sandsynligvis være en bedre løsning.

Læg fx mærke til, om personen har svært ved at klare de opgaver, hjemmehjælpen ikke kan udføre. Samlet set handler det om, at der skal være et døgnplejebehov — altså behov for pleje døgnet rundt. 

Kommunen vurderer, om plejehjem er den rette løsning ud fra en konkret og individuel vurdering af behovet hos den ældre.

Læs mere om, hvordan kommunen visiterer til plejehjem

Dit velbefindende er vigtigt

Det kan være meget hårdt at være pårørende for et svækket menneske, og du skal være opmærksom på, om du er for hårdt belastet. Det er også et tegn på, at I skal overveje, om plejehjem er en bedre løsning, hvis den du passer, har et døgnplejebehov.

Rådet fra flyvemaskinen om, at du selv skal tage iltmasken på, før du hjælper andre, gælder også i forhold til at være pårørende. Hvis du er for nedslidt, er det svært at give af dig selv.

Når beslutningen om at flytte på plejehjem er truffet

Du kan søge om plads på et plejehjem gennem kommunen, hvis du – eller I – på et tidspunkt når frem til, at det er den rette beslutning for jer.
Du kan enten gå ind på kommunens hjemmeside, eller du kan kontakte kommunens visitation. Der vil du komme til at tale med en visitator, som er den medarbejder, der skal vurdere behovet for hjælp.

Senere vil visitatoren skulle på besøg i hjemmet hos den, der skal flytte på plejehjem.
Under besøget taler I om behov og ønsker til plejehjem mv. Herefter får I hurtigst muligt besked, om ansøgeren er godkendt til at få en plads på plejehjem.

Visitatoren sender herefter sagen videre til plejeboliganvisningen, som vil finde en bolig ud fra de ønsker visitatoren har modtaget, hvis I er blevet godkendt.

Kommunen kontakter jer, når plejeboliganvisningen har fundet en bolig. Den, der skal flytte på plejehjem, skal sige ja eller nej til den tilbudte bolig.

Vedkommende kan fortsat stå på venteliste til en anden bolig, hvis han eller hun takker nej til den første bolig.

Læs mere om, hvordan du søger bolig på plejehjem på www.borger.dk

Få god begyndelse på plejehjemmet

Sammen med personalet har du som pårørende det, der hedder en indflytningssamtale. Det er en samtale mellem plejehjemmet, indflytteren, og dig – eller jer – som pårørende.

Typisk er det plejehjemmet, der tager initiativ til indflytningssamtalen, men sker det ikke automatisk så bed om, at den bliver afholdt.

Du kan bruge samtalen til at forventningsafstemme, hvordan opholdet på plejehjemmet skal forløbe.

Tal fx om, hvilke opgaver personalet tager sig af, hvordan opgaverne bliver udført, og hvad du eller I som pårørende kan og vil hjælpe med.