Demensguide: Få viden, støtte og vejledning om demens
I Demensguiden får du svar på nogle af de spørgsmål, der naturligt opstår, hvis en i familien har demens.
En demenssygdom medfører mange forandringer i hverdagslivet, og det kan være svært at vide, hvad man skal være opmærksom på, og hvor man kan søge hjælp. I Ældre Sagens "Demensguide" har vi samlet viden og svar på nogle af de mange spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med demens.
Sådan kan du bruge Demensguiden
Demensguiden har otte kapitler, som du kan læse fra start til slut og få et samlet overblik over livet med demens. Du kan også vælge at bruge den som en håndbog og kun at slå op i de afsnit, der er mest relevante for dig.
Guidens otte kapitler er:
- Tidlige tegn på demens
- Udredning - at blive undersøgt for demens
- Når demensdiagnosen er stillet
- Planlægning af fremtiden
- Hverdagen med demens
- Demens og samliv
- Fremtiden med demens
- Den sidste tid og døden.