Pårørende skal ikke erstatte professionel hjælp
Pårørende skal ikke være en erstatning for professionel hjælp fra ældreplejen.
Det er en naturlig del af livet, at vi i kortere eller længere perioder er tæt på nogen, der er syge eller har brug for vores hjælp. For de fleste af os giver det rigtig meget mening at hjælpe, og vi gør det gerne - også selv om det måske i perioder kan være krævende.
I Ældre Sagen mener vi, at det er vigtigt, at hjælp og støtte sker i overensstemmelse med både den ældres og de pårørendes ønsker og muligheder.
Ældre Sagen mener, at det er et individuelt anliggende, hvor meget hjælp man vil modtage fra sin familie, og hvor meget hjælp og støtte, man som pårørende vil og kan give.
Hvis man ikke ønsker hjælp fra sine pårørende, eller hvis man som pårørende ikke kan eller vil hjælpe, skal dette respekteres.
Alt andet er uværdigt – for begge parter.
Positivt at pårørende vil hjælpe
Ældre Sagen arbejder for, at de, der gerne vil og kan hjælpe, skal mødes med anerkendelse, og skal have tilbud om information og støtte og kende til mulighederne for at få hjælp. Ingen skal tvinges til at modtage eller give hjælp, og ingen skal pålægges bestemte opgaver. Ældre Sagens undersøgelse om pårørende på arbejdsmarkedet, udført af KMD i 2018, viser, at pårørende gerne hjælper af flere grunde. De fleste finder det naturligt og glædes ved det.
Men 57 pct. svarer i undersøgelse, at de hjælper, fordi de oplever den offentlige hjælp som utilstrækkelig.
Pårørende kan især bidrage med nærvær og et unikt kendskab til den svækkede persons liv, vaner, præferencer og behov, som den professionelle ældrepleje ikke besidder i samme grad.
Læs også: Undersøgelse om pårørende på arbejdsmarkedet
Pårørende skal ikke erstatte professionel hjælp
Selvom der er mangel på medarbejdere i ældreplejen, må det ikke blive løsningen, at pårørende pålægges opgaver, som egentlig bør varetages af fagligt personale.
Pårørende skal ikke træde i stedet for den professionelle hjælp, som ældreplejen er sat i verden for at levere. Kommuner og regioner bør i stedet fokusere på at inddrage, støtte og aflaste pårørende – og samtidig sikre, at relationen mellem den ældre og de pårørende forbliver værdig og tryg.
Det kan være svært at opretholde, hvis der forventes, at pårørende også tager sig af egentlige plejeopgaver. Det kan ovenikøbet være direkte sundhedsskadeligt, når flere og flere pårørende påtager sig opgaver som medicinering, personlig pleje eller andre sundhedsfaglige opgaver, der egentlig kræver faglig viden og erfaring.
Når pårørende for eksempel skal håndtere medicin, bade den syge eller udføre andre komplekse plejeopgaver, øges risikoen for fejl betydeligt. Hvis noget går galt – fx forkert medicindosering eller uheld under personlig pleje – kan det få alvorlige og varige konsekvenser for både den ældre og den pårørende. For den ældre kan det føre til forværring af sygdom, skader eller tab af funktionsevne. For den pårørende kan det give skyldfølelse, stress og i værste fald psykiske mén, hvis de oplever, at deres hjælp ikke slår til eller fører til uheld.
Pårørendes rolle skal bygge på frivillighed og respekt for både deres egne og den ældres grænser. Det er afgørende, at pårørende ikke presses til at påtage sig opgaver, de ikke har ressourcer eller kompetencer til. Hvis vi overlader flere plejeopgaver til pårørende, risikerer vi at øge belastningen og skabe større risiko for sygdom, stress og nedslidning – både for den enkelte og for samfundet.
Læs også: Pårørende skal inddrages, støttes og anerkendes
Svært at sige fra
Det er vigtigt, at pårørende passer godt på sig selv.
Det er meget forskelligt, hvor meget pårørende kan og vil hjælpe. Man kan ikke sætte en bestemt grænse for, hvad det er rimeligt, at pårørende hjælper med.
Det kan være utrolig svært og sårbart at sige fra – både for pårørende og for ældre med behov for hjælp.
Læs også: 5 principper for bedre vilkår for pårørende
Personlig pleje og behandling
Det er Ældre Sagens holdning, at personlig pleje- og behandling er professionelle opgaver, som bør varetages af kompetente professionelle medarbejdere i ældreplejen, på hospitalerne eller hos lægen, tandlægen mv.
På samme måde som en patient i nogle tilfælde selv kan udføre en behandling, så kan man som pårørende efter grundig instruktion handle i den ældres sted i forhold til visse opgaver, forudsat at begge parter synes, det er i orden.
Der er dog klare grænser for, hvilke opgaver det er forsvarligt, at pårørende tager sig af. For eksempel kan det være risikabelt både for pårørende og ældre, hvis pårørende hjælper med sårpleje, at løfte, give injektioner m.v.
Derudover kan det at hjælpe med hygiejne og personlig pleje både for den ældre og den pårørende i mange tilfælde være en overskridelse af personlige grænser.
Praktisk hjælp
Ældre Sagen mener, at svækkede ældre, som ikke selv er i stand til fx at gøre rent, skal have tilbudt den nødvendige praktiske hjælp til rengøring. Ingen ældre bør føle sig nødsaget til at bede familie eller venner om hjælp til opgaver, de ikke selv kan klare, fordi den visiterede hjælp ikke er tilstrækkelig.
Det er vigtigt, at pårørende ikke føler sig presset til at træde til, fordi kommunen ikke kan levere den nødvendige støtte. Hjælp fra pårørende skal altid bygge på lyst og frivillighed – ikke på et behov for at kompensere for manglende ressourcer i ældreplejen.
På den måde sikrer vi både værdighed for den ældre og et sundt og balanceret forhold mellem ældre og pårørende.
