Gode råd om orlovsmuligheder

Du har mulighed for at få bevilget orlov, hvis du er tæt til en, der er betydeligt handicappet, alvorligt syg eller døende, som har brug for hjælp til at blive passet.

Der findes tre former for orlov:

• Pasning ved handicap eller alvorlig sygdom er aktuel for dig, der er pårørende eller er tæt knyttet til en person, der er alvorligt syg eller har et betydeligt handicap. Du skal være tilknyttet arbejdsmarkedet for at få denne pasningsordning. Du kan få ordningen i op til seks måneder til at passe den syge, og du vil imens få 27.033 kr. om måneden i løn fra kommunen. 
• Plejevederlag til pasning af en døende i eget hjem. Her får du orlov til at passe den døende person i hans eller hendes sidste tid. Der er ingen tidsbegrænsning på orloven. Du vil modtage det, der hedder plejevederlag under din orlov. 
• Omsorgsdage til væsentlig omsorg eller støtte. Denne ordning kan du benytte dig af, hvis din ægtefælle, forælder, eget barn eller person i din husstand er alvorligt syg. Ordningen giver ret til 5 dage om året, men den giver ikke ret til lønkompensation.   

Både ved pasning af en person med handicap eller alvorlig sygdom og ved plejevederlag til pasning af en døende i eget hjem kan der fortsat ydes hjemmehjælp og hjemmesygepleje, hvis den syge er visiteret til det.

Læs mere om de forskelle muligheder for orlov, hvad kriterierne er for at få dem, og hvordan du søger:

Pasning ved handicap eller alvorlig sygdom

Hvad er pasning ved handicap eller alvorlig sygdom?

Pasning ved handicap eller alvorlig sygdom er relevant for dig, som er pårørende eller tæt til en person med et betydeligt handicap, eller som er alvorlig syg. En alvorlig sygdom kan være en kronisk eller langvarig uhelbredelig sygdom som demens, cancer, alvorlige hjertelidelse, men hvor personen ikke er døende. Et betydeligt handicap vil sige at have en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.   

Ved denne pasningsordning kan du få op til seks måneders orlov til at passe den syge. Pasningsordningen kan forlænges med op til tre måneder i særlige tilfælde. 

For at få bevilget pasning ved handicap eller alvorlig sygdom er det en betingelse, at alternativet til pasningen er døgnophold udenfor hjemmet eller er svarende til et fuldtidsarbejde.   

Læs mere om omsorgsorlov i Ældre Sagens håndbog ”Værd at vide” 

Hvem kan søge ordningen pasning ved handicap eller alvorlig sygdom? 

Du behøver ikke have familiære bånd til den syge for at være bevilget denne pasningsordning. Du skal dog have en tæt relation –  det kan være en nær ven eller veninde, der har brug for hjælp. 

Du skal være tilknyttet arbejdsmarkedet for at få bevilget denne pasningsordning. Det vil sige, at du skal være lønmodtager, dagpengemodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdsledig. Modtagere af kontanthjælp kan være berettiget, hvis kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet kan anses for at være opfyldt. 

Som lønmodtager har du ret til at få denne pasningsordning, og din arbejdsgiver kan derfor ikke sige nej, hvis kommunen har bevilget ordningen.

Du ansøger om pasning ved handicap eller alvorlig sygdom i den kommune, hvor den syge bor. Kommunen skal give dig rådgivning og vejledning og tilbyde den nødvendige støtte som fx hjælpemidler eller aflastning og afløsning i pasningsperioden.

Får jeg løn under pasning ved handicap eller alvorlig sygdom? 

Du får en fast sats på 27.033 kr. om måneden i løn af kommunen, som du er ansat af under denne pasningsordning. Kommunen skal som arbejdsgiver betale sin andel af ATP, feriepenge og pensionsbidrag.

Du udarbejder i samarbejde med kommunen en ansættelsesaftale, hvor ansættelsesvilkår som bl.a. periodens længde, arbejdsopgaver og opsigelsesvarsel er beskrevet.

Hvis den syge dør, mens du er ansat i denne ordning, afbrydes ansættelsen. Sker det, skal kommunen udbetale løn til dig i én måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret af ansættelsen finder sted. Ansættelsen kan også afbrydes, hvis du selv bliver syg eller grundet andre personlige forhold. Her gælder samme regler.

Læs en uddybning af regler og de forskellige satser i Ældre Sagens håndbog ”Værd at vide” 

Plejevederlag til pasning af døende

Plejevederlag til pasning af døende er for dig, der er pårørende til et menneske, der er døende, og som du ønsker at pleje i hjemmet i den sidste tid.

For at du som pårørende kan søge plejevederlag, skal den døende have fået prognosen 'kort levetid' eller terminalerklæring af lægen, og den medicinske behandling skal være udsigtsløs.

Fokus skifter fra behandling til omsorg og lindring. For at få bevilget plejevederlag skal der være behov for pleje og omsorg, og både du og den døende skal have et ønske om at indgå i ordningen.

Kommunen vurderer i forbindelse med ansøgningen, om du kan løfte opgaven. Husk også selv at mærke efter, om du som pårørende har overskuddet, tiden og ressourcerne til at pleje den døende. 

Ordningen er ikke forbeholdt bestemte sygdomme og kan være aktuel fx i forbindelse med fremskredne sygdomme som kræft, lungesygdomme og hjertesygdomme. 

Du kan søge plejevederlag på fuldtid eller deltid. I kan også være flere pårørende, der deles om plejen. 

Hvem kan søge plejevederlag? 

Du skal være tæt knyttet til den døende for at kunne få plejevederlag – du behøver ikke nødvendigvis at have et familiært forhold til den døende. Du kan altså også søge om plejevederlag, hvis en nær ven eller veninde er døende.

Du kan få plejevederlag, uanset om du er i arbejde, folke- eller førtidspensionist, hjemmegående, studerende eller kontanthjælpsmodtager. Hvis du modtager en offentlig ydelse som fx folkepension eller efterløn, træder plejevederlaget i stedet for den ydelse.

Du ansøger om plejevederlag i den kommune, hvor I ønsker plejeforholdet etableret. Det er den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, som udbetaler plejevederlag. 

Du kan ikke få bevilget plejevederlag, hvis den døende bor på plejehjem, i plejebolig eller er på hospice. 

Hvad får jeg udbetalt i forbindelse med plejevederlag? 

Som plejer vil du modtage det, der hedder et plejevederlag. Hvis du er i arbejde og mister en arbejdsindtægt, svarer plejevederlaget til 1,5 gange af det sygedagpengebeløb, du ville have ret til i tilfælde af egen sygdom – dog højst 197,23 kr. pr. time.

Hvis du ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet og er fx pensionist eller hjemmegående, vil du få udbetalt et basisbeløb på 18.268 kr. om måneden. Beløbet træder i stedet for anden offentlig forsørgelsesydelse.

Ved plejevederlag er der ikke tale om et ansættelsesforhold ligesom ved pasning ved handicap eller alvorlig sygdom, men et vederlag. Der optjenes derfor ikke ret til feriepenge, da der ikke er tale om et egentligt ansættelsesforhold. Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at du bevarer dine øvrige rettigheder på din arbejdsplads som fx muligheden for at opretholde pensionsordning osv.

Der er ingen tidsbegrænsning på plejevederlaget. Når plejeforholdet afsluttes fx ved dødsfald, ophører retten til plejevederlag. Retten til plejevederlag bevares i 14 dage efter dødsfaldet.

Kommunen kan beslutte, at plejevederlaget skal ophøre, hvis de vurderer at pleje i hjemmet ikke længere er hensigtsmæssigt, fx ved indlæggelse. I det tilfælde ophører dit plejevederlag.

Omsorgsdage 

Omsorgsdage er en ordning du har ret til, hvis du er lønmodtager og skal passe eller hjælpe en person, der er alvorligt syg, fx eget barn, ægtefælle, en forælder eller en person i din husstand. Det kan fx være, hvis du skal ledsage en pårørende til demensudredning eller kræftbehandling.

Du har ret til 5 omsorgsdage på et kalenderår, og du skal give din arbejdsgiver besked, hvis du ønsker at gøre brug af disse omsorgsdage.

Ordningen for omsorgsdage er ikke betalt – det betyder, at du ikke får løn, når du holder disse omsorgsdage.

Omsorgsdagene kan afholdes som en samlet periode eller som enkelte dage.

Ubrugte omsorgsdage i et kalenderår kan ikke overføres til næste kalenderår og vil dermed bortfalde ved årets udgang, hvis de ikke er brugt.