Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Hjemmehjælp/helhedspleje

Bliv boende hjemme med hjælp og støtte

Sådan bruger du plejeoversigten

Plejeoversigten er landsdækkende og skal gøre det nemmere for dig at gøre brug af dit frie valg.

Plejeoversigten skal skabe overblik og gøre det muligt for dig at sammenligne forskellige plejehjem, plejeboliger, leverandører af hjemmehjælp – såvel kommunale som private leverandører. På den måde vil det blive lettere at træffe det bedste valg for dig.

Plejeoversigten vil komme til at indeholde oplysninger om:

  • Plejehjem,
  • Plejeboliger,
  • Ældreboliger,
  • Friplejeboliger,
  • Aflastningspladser,
  • Hjemmehjælp/helhedspleje.

Der vil fx være oplysninger om brugertilfredshed, faste teams og kontinuitet blandt medarbejderne. For plejehjem vil der være oplysninger om antal medarbejdere og faggrupper.

Alle kommunale, private plejehjem/plejeboliger og friplejeboliger, som kommunen kan visitere dig til, skal være registeret i plejeoversigten.

Man kan se plejeoversigten på www.plejeoverblikket.dk.

Plejeoverblikket vil dog først være tilgængelig fra medio december 2025. Indtil da kan man få oplysninger på plejehjemsoversigten: www.plejehjemsoversigten.dk.

Få gratis rådgivning

Har du spørgsmål?

Hvert år hjælper vores jurister, økonomiske rådgivere og socialrådgivere over 47.000 mennesker. Vi er også klar til at hjælpe dig – helt gratis.

Sidst opdateret 08.07.2025