Forskellen på fremtidsfuldmagt og generalfuldmagt
Her kan du læse om forskellene på fremtidsfuldmagter og Ældre Sagens generalfuldmagt.
Sammenlign fuldmagter
Fremtidsfuldmagter |
Ældre Sagens generalfuldmagt |
|
Lovgrundlag |
Lov om fremtidsfuldmagter. |
Aftaleloven. Forvaltningsloven. Persondataregler. |
Hvem kan give fuldmagten? |
Alle myndige personer med sin fornufts fulde brug kan oprette fuldmagt. | Alle myndige personer med sin fornufts fulde brug kan oprette fuldmagt. |
Hvem kan være fuldmægtig? |
Alle myndige personer, som er i stand til at handle fornuftsmæssigt og ikke er under værgemål, kan vælges til at være fuldmægtig. | Alle myndige personer, som er i stand til at handle fornuftsmæssigt og ikke er under værgemål, kan vælges til at være fuldmægtig. |
Oprettelse |
Ikke fritaget for Digital Post: 1. Først skal fuldmagten indtastes og underskrives digitalt via www.tinglysning.dk. Herefter er den registreret digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret. 2. Derefter skal notaren påtegne fremtidsfuldmagten for at bekræfte fuldmagtsgiverens identitet og evne til at handle fornuftsmæssigt, og at fremtidsfuldmagten er udtryk for ens eget ønske. Det forudsætter, at man møder personligt op hos notaren, og det er et krav, at det sker inden seks måneder efter den digitale registrering. Fritaget for Digital Post: Man skal indsende sin fremtidsfuldmagt på papir til Familieretshuset og derefter underskrive den ved personligt fremmøde. Herefter vil Familieretshuset oprette den digitalt. Man skal ikke til notar herefter.
|
Ældre Sagens generalfuldmagt udskrives fra www.aeldresagen.dk Skal underskrives i overværelse af to uvildige vitterlighedsvidner eller notar. |
Gebyr |
Det koster 300 kr. i gebyr at få fremtidsfuldmagten påtegnet af notaren. Det koster 1.475 kr. i gebyr, når man anmoder Familieretshuset om at ikraftsætte fremtidsfuldmagten. Derudover skal man betale for lægeerklæring, som sendes til Familieretshuset. Der kan evt. også være udgifter til advokat, hvis man vælger at få juridisk hjælp. |
Det koster intet at lave Ældre Sagens generalfuldmagt. Det koster dog 300 kr. i gebyr, hvis man vælger notarpåtegning. |
Ikraftsættelse |
Fuldmagtsgiver eller fremtidsfuldmægtig skal bede Familieretshuset om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft og skal bl.a. fremlægge lægeerklæring om fuldmagtsgivers helbredstilstand. Det er Familieretshuset, der afgør, om fuldmagten skal sættes i kraft. | Fuldmagten træder som udgangspunkt i kraft det øjeblik, fuldmagtsgiver underskriver fuldmagten. |
Registrering |
Afgørelsen om ikraftsættelse bliver tinglyst i Personbogen, hvorved fuldmagten bliver tilgængelig for aftaleparter og offentlige myndigheder, og fuldmægtigen bliver legitimeret til at råde. | Generalfuldmagten registreres ikke noget sted. Man står selv for at opbevare fuldmagten forsvarligt, indtil man ønsker at benytte den. |
Tilsyn |
Familieretshuset kan indlede en tilsynssag, hvis de bliver opmærksomme på forhold, som kan stride mod fuldmagtsgivers interesser. Det kaldes ”hvilende tilsyn”. | Ældre Sagens generalfuldmagt hviler på tillid, og der er intet officielt tilsyn med fuldmagten. |
Indflytning i plejebolig |
Indflytning i plejebolig uden samtykke fra den, der skal flytte, kræver et værgemål, en attest om varetagelse af personlige forhold mv. eller en ikraftsat fremtidsfuldmagt. Her kan en generalfuldmagten ikke anvendes. | Indflytning i plejebolig uden samtykke fra den, der skal flytte, kræver normalt et værgemål eller en attest om varetagelse af personlige forhold mv. Her kan en generalfuldmagt ikke anvendes. |