Husk influenza- og covid-19-vaccine
Du er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb med influenza eller covid-19, hvis du er over 65 år. Det er derfor en god idé at blive vaccineret. Læs her hvordan.
Medicin
Bliv klog på medicin, regler og tilskud
Du er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb med influenza eller covid-19, hvis du er over 65 år. Det er derfor en god idé at blive vaccineret. Læs her hvordan.
Læsetid 2-3 minutter
_________________
I efterårs- og vintermånederne er det sæson for influenza. Du kan forebygge sygdom med influenza og alvorlige følgesygdomme ved at blive vaccineret mod influenza. Læs mere om dine muligheder herunder.
Tilbuddet om gratis influenzavaccination er gældende fra efteråret 2025.
Du modtager en invitation til vaccination i din Digital Post, hvis du er 65 år og derover. Du får et fysisk brev med posten, hvis du er fritaget for Digital Post.
Invitationerne sendes ud efter alder, hvor de ældste bliver inviteret først. Alle over 65 år har modtaget en invitation inden 1. oktober 2025.
Hvis du er under 65 år og har en sygdom eller tilstand, som gør, at du bliver anbefalet vaccination, vil du ikke få tilsendt en invitation. Du skal i stedet gå ind på www.vacciner.dk, hvor du kan bestille tid til vaccination på baggrund af en tro- og love erklæring.
Du kan blive vaccineret på regionale vaccinationssteder (centre) eller hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Book tid til vaccination på www.vacciner.dk, når du har modtaget tilbuddet om vaccination i din Digital Post eller med fysisk brev.
Du skal logge ind med dit MitID.
Du kan også ringe til din regionale hotline:
Gå til tidsbestilling på vacciner.dk
Du skal som udgangspunkt selv sørge for transport til vaccinationscenter eller lign. Hvis du har brug for hjælp til transporten, fordi du har det, man betegner som en varig funktionsnedsættelse, kan du evt. få hjælp af din kommune.
Hvis du får hjemmehjælp, kan du også spørge hjemmeplejen, om de kan hjælpe med at arrangere transport.
Vær opmærksom på, at det er kommunen, der skal booke tid til din vaccine, hvis det er kommunen, der transporterer dig til vaccinationsstedet. Det skal du ikke selv gøre.
Hvis du, af helbredsmæssige årsager, ikke er i stand til at blive vaccineret i et vaccinationscenter eller lignende – heller ikke med ledsagelse –, kan du i nogle situationer blive vaccineret hjemme.
Hjemmeplejen vil visitere dig til vaccination, hvis du er svært immobil og i målgruppe for vaccination. Modtager du ikke hjemmehjælp, vil det afhænge af din region, hvordan du bliver visiteret til vaccination. Ring til regionen for at høre nærmere.
Personer, der bor på plejehjem, vil også modtage et udkørende vaccinationstilbud.
Du kan finde din regions telefonnummer her:
For plejehjemsbeboere vil der ligesom forrige år være et udkørende tilbud.
Der går 2-3 uger, fra du bliver vaccineret, til du er beskyttet.
Vaccinationen beskytter dig mod influenza i 6-12 måneder. Du skal derfor vaccineres cirka én gang om året.
Personer over 70 år vil som en del af det offentlige vaccinationsprogram blive tilbudt en styrket influenzavaccine, der øger virkningen og dermed beskytter bedre mod indlæggelser blandt de ældste.
Læs mere om vaccinen mod influenza på www.sst.dk
Det er normalt at opleve hævelse og ømhed på injektionsstedet, og man kan få lidt feber og ømhed i muskler i 1-2 døgn. I sjældne tilfælde kan der være alvorlige bivirkninger. Tal eventuelt med din læge, om du kan tåle vaccinen.
Læs mere om vaccinen og bivirkninger på www.sundhed.dk
Covid-19-vaccinen kan gives med et hvilket som helst tidsinterval til andre vacciner, herunder influenzavaccinen. Du kan derfor godt blive vaccineret mod influenza og covid-19 på samme tid.
Læs mere om vaccination mod covid-19
Det tidligere tilbud om gratis vaccination mod pneumokok udløb den 15. januar 2023. Personer over 65 år og visse sygdomsgrupper kan dog opnå klausuleret tilskud til pneumokokvaccination.
Du bliver ikke indkaldt til vaccination mod pneumokok. Du skal selv kontakte din læge.
Læs mere om hvem der er omfattet af tilskuddet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Læs også: Få tilskud til medicin og vacciner ved risiko for alvorlig sygdom
Det er en fordel at have en god livsstil med en sund kost, god søvn og motion, hvis du er så uheldig at blive ramt. Så kommer du hurtigere over sygdommen.
Læs artiklen: Spis sundt og klimavenligt med de 7 kostråd
En uge i sengen går hårdt udover dine muskler og kondition. Derfor er det vigtigt, at du har noget muskelstyrke at tage af. Det får du af at dyrke motion.
Læs også: Motion styrker dit helbred
Sidst opdateret 11.09.2025