Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Besøg Vikingeborgen Borgring ved Køge

Lige uden for Køge rejser sig Vikingeborgen Borgring. Optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2023 og nu genopstået som museum, her kan du her gå i fodsporene på én af Danmarks mest ikoniske konger – Harald Blåtand. Besøg Vikingeborgen og spar 34 kr. på entréen.

Tilbudspartner

Vikingeborgen Borgring

Rabat

Spar 34 kr. Rabatten giver entré til Vikingeborgen Borgring, og er kun gældende for kortindehaveren af Ældre Sagen.

Medlemspris

125 kr. for billet til Vikingeborgen Borgring. Normalpris 159 kr.

Dato, tid og sted

Alle dage i 2025-2026.
 

Find vej

Vikingeborgen Borgring

Ringstedvej 190

4600 Køge

Træd i Harald Blåtands fodspor – og Danmarks overgang fra asatro til kristendom på Vikingeborgen Borgring i Køge

På Vikingeborgen Borgring venter en rejse tilbage til en tid, hvor gamle guder blev væltet af nye. Hvor én tro afløste en anden. Og hvor ringborge som Borgring blev rejst for at konsolidere magt, skabe orden og sikre kongens vision om et samlet, kristent Danmark.

Dyk ned i en af Danmarkshistoriens mest markante transformationer: overgangen fra de gamle nordiske guder til kristendommen. Med store visuelle installationer, mytologiske fortællinger og tankevækkende dilemmaer bliver du inviteret med tilbage til vikingetiden – og stillet overfor spørgsmål som: hvorfor lod Harald Blåtand sig døbe? Hvad betød kristendommen for hans magt? Og hvilken rolle spillede ringborgene i kongens strategi?

Et levende museum midt i historien

Det nye museum – tegnet af LOOP Architects – er designet med udsyn over landskabet og indblik i historien. På 1.800 m² møder du både guder og konger, får et glimt af det arkæologiske arbejde bag opdagelsen, og står ansigt til ansigt med Harald Blåtand og Borgring som magtsymbol og arkitektonisk mesterværk.

Glæd dig til blandt andet til at udforske den store særudstilling, nyde udsigten fra toppen af museet og få historien om, hvordan Borgring i 2023 blev optaget på UNESCO’s verdenskulturarvsliste sammen med de øvrige ringborge i Danmark.

Verdensarv i Køge – side om side med Taj Mahal

I 2023 blev Borgring – sammen med de fire øvrige danske ringborge – optaget på UNESCO’s Verdenskulturarvsliste. Det skete som anerkendelse af deres unikke rolle som både ingeniørkunst og symbol på et nyt, samlet Danmark.

Baggrunden for optagelsen er, at de tilsammen repræsenterer en unik periode i verdenshistorien, hvor Skandinavien gik fra at være hedensk til at være en integreret del af Europas kristne kultur. Her er ringborgene den fysiske manifestation af periodens turbulens og et ingeniørmæssigt unikum, der markerer Danmark som et nyt samlet kongedømme.

At være på UNESCOs verdensarvsliste betyder, at Borgring er udpeget som en kulturarv af betydning for hele menneskeheden – på linje med verdensberømte steder som Den Kinesiske Mur og Taj Mahal.

Et fund for historiebøgerne

I 2014 opdagede arkæologerne Søren Sindbæk og Nanna Holm, den hidtil skjulte vikingeborg, Borgring, på en mark udenfor landsbyen Lellinge, tæt på Køge. De to havde forud for opdagelsen diskuteret muligheden for, at der lå endnu en ringborg af Trelleborgstypen på Sjælland. 

Med droneoptagelser af landskabet, kunne de se en perfekt cirkel, over 100 meter i diameter træde ud af landskabet. Efter en prøvegravning blev deres antagelse bekræftet; Der var tale om en vikingefæstning i form af en ringborg.

Ringborgens symmetriske form (144 m i diameter) er i dag illustreret med høje cortenpæle, der angiver voldens formodede planlagte tværsnit. 

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Kontaktoplysninger

Telefon: 70 70 12 36

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud