Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Besøg Trapholt museum

Trapholt et kunstmuseum for moderne kunst og design - museet ligger i en smuk park med udsigt over Kolding Fjord.

Tilbudspartner

TRAPHOLT

Rabat

Spar 25 kr. pr. person på entrebillet til Trapholt.

Bemærk

Tilbuddet gælder for kortholder, ved familiemedlemskab for begge navne på kortet.

Der er gratis parkering lige ved døren for biler og busser. Trapholt er handicapvenligt indrettet.

Find vej

TRAPHOLT

Æblehaven 23

6000 Kolding

Michael Kvium – Skyggeteater

En uforglemmelig rejse ind i menneskets mørkeste hjørner
Trapholt | 24. juni – 31. december 2025

Denne sommer åbner Trapholt dørene til en af årets mest ventede kunstoplevelser: Michael Kvium – Skyggeteater. For første – og eneste – gang kan publikum opleve hele den monumentale værkserie samlet ét sted. 17 års kompromisløst arbejde (2008–2025) kulminerer i en visuel totaloplevelse, der både rører, provokerer og spejler vores samtid.

Med 36 stærkt figurative malerier iscenesætter Kvium en uafrystelig version af “livets teater” – grotesk, tragikomisk og dybt menneskeligt. Her træder vi ind i en scenografi, hvor skyggen ikke blot er en visuel effekt, men et symbol på det vi helst vil gemme væk: forfængelighed, intolerance, magtbegær og eksistentiel skrøbelighed.

“Det er en udstilling, der insisterer på, at kunst ikke kun er noget, vi ser på – men noget vi møder, mærker og måske genkender os selv i,” siger Trapholts direktør Karen Grøn.

Skyggeteater er ikke kunst, der serverer lette svar. Tværtimod inviteres vi til at stille spørgsmål ved vores egen rolle i en verden præget af polarisering, selviscenesættelse og klimapolitisk handlingslammelse. Værkerne trækker tråde til både klassisk teater og groteskens maleriske tradition – men rammer lige ned i den moderne menneskelige tilstand.

Udstillingen er skabt i samarbejde med Think Bigger, et fællesskab af 12 private samlere, og tilbyder en sjælden chance for at opleve Kviums samlede univers i ét helstøbt tableau.

Om Trapholt

Trapholt viser skiftende udstillinger med kunst, design og kunsthåndværk. Museet har blandt andet en stor samling af dansk møbeldesign. På Trapholt lægger vi vægt på at du får en god oplevelse. Guiderne tager imod og hjælper dig med at planlægge dit besøg. De tilbyder blandt andet gratis guidede introduktioner til museet, til Arne Jacobsens sommerhus og aktuelle udstillinger. Gør et designkup i designbutikken og afslut dit besøg med et måltid i cafeen. Der er gratis parkering lige ved døren - også for busser.

Planlæg dit besøg

Trapholt rummer:

  • Arne Jacobsens sommerhus
  • En stor samling dansk møbeldesign
  • Moderne dansk billedkunst og skulptur
  • En Richard Mortensen udstilling
  • Keramik, tekstil og produktdesign
  • En skulpturpark, med værker af danske samtidskunstnere
  • Altid særudstillinger med kunst, design eller kunsthåndværk
  • Skøn café med flot udsigt
  • Velassorteret butik med design, kunsthåndværk, bøger og unika

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Kontaktoplysninger

Telefon: 76 30 05 30
E-mail: kunstmuseum@trapholt.dk

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud