Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Tag på M/S Museet for Søfart i Helsingør

På museet kan du fortabe dig i film, genstande og tekster i timevis – eller du kan gå igennem udstillingen på 20 minutter og stadig få et glimt af søfartens fortid som nutid, dens strukturer og elementer.

Tilbudspartner

M/S Museet for Søfart

Rabat

Få 15% rabat på entrebilletten.

Normalpris på billetter

  • Voksne: 145 kr.
  • Børn under 18: Gratis
  • Rabatten fratrækkes ved køb på stedet

Bemærk

Rabatten gælder for kortholder, ved familiemedlemskab for begge navne på kortet.

Find vej

Museet for Søfart

Ny Kronborgvej 1

3000 Helsingør

Ny fast udstilling om 400 års danmarkshistorie

Verden er i forandring og det er M/S Museet for Søfart også. Museet har fornyet den faste udstilling og kan med åbningen af ”Søfarer - 400 års danmarkshistorie” byde på en ny fortælling om dansk søfart. Den 1200 m2 store udstilling trækker personer frem, der ellers har været oversete eller bipersoner i søfartshistorien - fra den menige sømand og søfartens kvinder til kolonitidens ofre og nutidens globale forbruger. Gennem nye perspektiver, flere stemmer i formidlingen og masser af medrivende historier viser udstillingen, hvordan søfart har været med til at forme Danmark og verden, som vi kender den i dag.

Den nye udstilling er blevet mulig med støtte fra en række fonde herunder A.P. Møller Fonden med en stor donation på 11,5 millioner kroner. Efter 12 år med de tematiske udstillinger, som museet åbnede med i 2013, har museet styrket udstillingens kronologiske formidling og historiske overblik. Det er der brug for i en omskiftelig tid med kriser, intens interesse for Danmarks fortid som kolonimagt og nutidens globale forbrug. ”Søfarer - 400 års danmarkshistorie” giver indblik i Danmarks teknologiske udvikling, og fastslår, at danskerne er et søfolk. Det er havet, og de søfarende, der førte danskerne ud i verden mod nye horisonter og muligheder.


Et 100 år gammelt og helt nyt museum

På afstand er det næsten usynligt, men under jorden – midt i den nyrenoverede Kulturhavn Kronborg og som nabo til Kronborg Slot – ligger Danmarks søfartsmuseum, M/S Museet for Søfart. Følger man de let skrånende broer ned i den gamle tørdok, vil man opleve et af de seneste års mest spektakulære nybyggerier i Danmark.

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i nyskabende rammer skabt af den prisvindende tegnestue BIG – Bjarke Ingels Group.

I 2013 kunne man slå dørene op til Danmarks nye søfartsmuseum, beliggende i Helsingør Havn omkring en gammel tørdok fra 1955. Forud for åbningen lå fem års arbejde med at realisere det spektakulære byggeri, som den internationalt anerkendte tegnestue BIG med den danske arkitekt Bjarke Ingels i front stod bag.

På afstand er museet i dokken næsten usynligt, men pludselig opdager man dybet: en gammel tørdok af beton, gennemkrydset af glas- og aluminiumsbeklædte broer og trapper i en dramatisk, mangevinklet komposition. En let skrånende rampe leder de besøgende ned i en underjordisk verden fyldt med maritime eventyr og fascinerende oplevelser, som bliver fremhævet af arkitekturen.

"På museet kan du fortabe dig i film, genstande og tekster i timevis - eller du kan gå igennem udstillingen på 20 minutter og stadig få et glimt af søfartens fortid som nutiden, den strukturer og elementer. Mange ser søfartshistorien som en niche, men vi prøver at vise, at det er en ramme for alle mulige historier såsom kærlighed, død, mod, videnskab og drama".

 -Museumsinspektør Thorbjørn Thaarup om museets udstillinger og temaer.

 

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Kontaktoplysninger

Telefon: 49 21 06 85
E-mail: info@mfs.dk

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud