Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5

Efter den overvældende anmelder- og publikumssucces på Østre Gasværk Teater i 2023 og Musikhuset Aarhus 2024 rykker ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5 ind i arenaformat. Live Nation præsenterer Østre Gasværk Teaters nye, stort anlagte opsætning – med Jesper Binzer som Pink. Premiere 23. april 2026 i Jyske Bank Boxen og 30. april 2026 i Royal Arena. Få 15% rabat som medlem af Ældre Sagen.

Tilbudspartner

Live Nation

Rabat

Få 15% rabat på billetter til The Wall i Boxen i Herning og i Royal Arena.

Billetgebyr

Fra 35 - 55 kr.

Tid og sted

Den nye arenaopsætning af ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5 præsenteres af Live Nation, og fra den 23. april kan den opleves i Jyske Bank Boxen i Herning, og fra den 30. april spiller den i Royal Arena i København.

Find vej

Royal Arena

Hannemanns Allé 18-20

2300 København S

ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5

”Et mesterværk” kaldte Jyllands-Posten forestillingen i sin seksstjernede anmeldelse, og Berlingske kvitterede med fem stjerner og ordene: ”Man bliver høj på Østre Gasværk Teater”.

Efter aftale med selveste Roger Waters blev Østre Gasværk Teater det første teater i verden, der fik lov til at transformere Pink Floyds klassiske album The Wall professionelt til teaterformatet.
Resultatet blev ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5, som solgte 100.000 billetter i 2023 og 2024.

Jesper Binzer i hovedrollen som Pink

Til næste forår vender den populære forestilling tilbage, og denne gang indtages hovedrollen af den danske rockscenes største nulevende frontfigur. I over 40 år har Jesper Binzer stået i front for D-A-D, og han er om nogen rustet til at skildre rockstjernen Pink og det transformative kaos, han gennemlever i forestillingen.

Samtidig er Binzer en aldeles erfaren herre, når det kommer til at indtage scenen og erobre publikum ved stort anlagte arenakoncerter – og det er erfaringer, han får alle muligheder for at trække på i rollen som Pink.
Det, der i forvejen var en overdådig og teknologisk ambitiøs forestilling, skaleres nemlig op til en spektakulær arenaopsætning, der kombinerer alle de bedste elementer fra teatret og arenakoncerten.

TheatreMax i arenastørrelse

Den oprindelige opsætning af ANOTHER BRICK IN THE WALL, PART 5 fik stor opmærksomhed og masser af rosende ord for implementeringen af den innovative TheatreMax-teknologi. TheatreMax skaber en altomsluttende oplevelse for publikum, der også kan mærkes fysisk på grund af resonansen fra det immersive lydsystem.

Teknologien inkluderer et kraftfuldt videosystem i ultrahøj opløsning, der giver billedskarphed i topklasse, selv i kæmpeformat, kombineret med det enorme lydsystem, der sikrer en surroundoplevelse i særklasse.
I den nye opsætning kommer TheatreMax-teknologien naturligvis også i spil – og denne gang skaleres den altomsluttende oplevelse op til arenastørrelse.

Stor begejstring hos arrangørerne for at løfte succesen til arena-format

Det bliver en oplevelse, som man ifølge arrangørerne ikke må gå glip af – uanset om man er fan af albummet The Wall, D-A-D eller bare musikteater på højeste internationale niveau. 

 

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder og links til rabatsider er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud