Glashuset – en tankevækkende teaterthriller
Oplev den nye danske teaterthriller Glashuset på Herning Ny Teater med Sonja Oppenhagen og Birgitte Raaberg i hovedrollerne. Glashuset er en gribende fortælling om venskaber, fortidens skygger og moralske gråzoner. Som medlem af Ældre Sagen får du 20% på billetter til Glashuset på udvalgte spilledage.
Tilbudspartner
Rabat
Få 20% rabat på billet til forestillingen Glashuset. Rabatten gælder til voksenkategorien og på udvalgte spilledage.
Medlemspris
225 kr. pr. person. Normalpris 275 kr.
Dato, tid og sted
Spiller på Herning Ny Teater:
Fredag d. 19/9 kl. 19.30
Lørdag d. 20/9 kl. 16.00
Tirsdag d. 23/9 kl. 19.30
Onsdag d. 24/9 kl. 19.30
Torsdag d. 25/9 kl. 19.30
Tilbuddet gælder til
25. september 2025.
Glashuset - en tankevækkende teaterthriller med Sonja Oppenhagen og Birgitte Raaberg.
Oplev en gribende fortælling om fortidens spøgelser, gamle venskaber, etik og moral - en teaterthriller om at se sig selv som ‘den gode’ i en verden af krig og smædekampagner.
Forestillingen tager udgangspunkt i mødet mellem Ida, som er journalist og miljøaktivist og Ann, en forretningskvinde, der netop har solgt sit firma – et af Danmarks mest succesfulde techfirmaer inden for forsvarsindustrien. De to kvinder er opvokset sammen, men mistede kontakt, da de var unge og nu er tiden moden til at mødes igen.
Med en fremtid og et eftermæle på spil mødes de to kvinder over champagne og taler om barndommens gade og verdenspolitik, men udenfor pusler det i græsset, vinden rusker i døren, og da skeletter begynder at komme ud af skabene, føles det pludselig farligt at opholde sig i glashuset. For hvad er mere uhyggeligt end ens egne fejl og mangler, og en fortid, man troede, man havde lagt bag sig?