Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Ferie alene - for dig der rejser alene første gang

Den perfekte rejse til dig, som ønsker at rejse sammen med andre der også er alene. Her har du muligheden for at prøve det gode Ferie Alene koncept – hvor fællesskab, hygge, oplevelser og sammenhold er indholdet på rejsen. Spar 499 kr.

Tilbudspartner

Egons Rejser

Rabat

Spar 499 kr. pr. person på 2 dages busrejse til Ærø. Rabatten er fratrukket medlemsprisen.

Medlemspris 

1.999 kr. pr. person i enkeltværelse. Normalpris 2.498 kr.

Afrejse

31. maj 2026 Hjemkomst: 1. juni 2026

Opsamling Sjælland og Fyn

København (DGI-Byen), Glostrup, Høje Taastrup, Roskilde, Ringsted, Slagelse, Nyborg og Odense  

Rejsen inkluderer

  • Busturen i 4-★★★★ turistbus
  • Færge
  • 1 x overnatning i enkeltværelse
  • 1 x morgenmad
  • 1 x aftensmad
  • Guidet ture på Ærø
  • Gebyr til Rejsegarantifonden 

Tilbuddet gælder til 29. maj 2026

Find vej

Ærø Hotel

Egehovedvej 4

5960 Marstal

Velkommen til Ferie Alene – Ærø 2 dage

Flere og flere rejser alene, og denne korte rejse er tiltænkt både som en ”begynder tur”, og for dig der allerede kender Ferie Alene rejser – og blot har behov for en nem overskuelig tur.

Med ophold på Ærø Hotel – Danmarks eneste voksenhotel, som byder på lyse værelser, restaurant med panoramaudsigt, hyggeligt barområde samt opvarmet indendørs swimmingpool – er der garanti for en god Ferie Alene rejse til smukke Ærø. 

1. dag: Udrejse til Ærø – Guidet tur i Ærøskøbing 

Afrejse fra København og opsamling på Sjælland og Fyn. Videre til Svendborg og med færgen til Ærø - Dette er nok en af Danmarks flotteste færgeruter gennem det Sydfynske øhav.  Mulighed for at købe frokost om bord på færgen. Ved ankomst til Ærø mødes I med guiden, 
hvorefter I skal på en guidet byvandring. Byen hører til blandt de bedst bevarede danske byer fra 1700-tallet. Her emmer brostensbelægningen, stokroserne og de smukke vinduer og døre af eventyr og historie.

Ærøskøbing er helt unik, og udmærker sig ved at være en af de få byer i Danmark, der stadig planmæssigt ser ud som den gjorde da den blev grundlagt i middelalderen. Byen menes at være blevet tildelt købstadsprivilegier omkring slutningen af 1400-tallet, hvor den fik navnet ”Kjøbing”. Da den var øens eneste købstad, blev det derfor til Ærøskøbing.

Udover de intakte byrum fra middelalderen, står den smukke indre by stort set uændret fra 1800-tallet. Så mange gamle velbevarede huse samlet på et sted ses ikke mange steder i Danmark og giver byen en helt fantastik charme og stemning. Det er ikke uden grund, at Ærøskøbing i ind- og udland nyder tilnavnet ’Eventyrbyen’. Efterfølgende til Ærø Hotel ved Marstal - indkvartering i enkeltværelser - hvorefter man kan mødes i baren og hygge inden aftensmaden. 

2. dag: Rundt på Ærø – Hjemrejse 

Dagen starter med en stor morgenbuffet. Derefter forlader I det gode hotel for denne gang, og mødes igen med guiden. På turen fortæller guiden bl.a. om Ærøs maritime historie. På nordspidsen af Ærø, bliver der mulighed for at besøge landets smukkeste fyr, Skjoldnæs Fyr. På turen kommer I også til Bregninge kirke, hvor de smukke kalkmalerier ses. Derefter til den nærliggende Ærø Gårdbutik, der er indrettet i de gamle længer i ”Uldgaarden”. Fra egen lille fabrik præsenteres unikke uldvarer i helt egne kvaliteter og designs. Udvalget er virkeligt stort og her findes næsten ”alt i uld”. Herudover findes ø-specialiteter, helseprodukter, kunsthåndværk og masser af gode gaveidéer.

Videre rundt på øen, hvor I ser den flotte natur ved Voderup Klint. Først på eftermiddagen tager I med færgen mod Svendborg, hvor der igen er mulighed for at købe sen frokost om bord på færgen. Vel ankommet til Svendborg, fortsætter bussen mod hjembyerne – efter en dejlig og hyggelig Ferie Alene rejse til Ærø.

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder og links til rabatsider er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Kontaktoplysninger

Telefon: 70 20 18 47

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud