Få indblik i ny forskning om ældre

Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser en tendens til, at ændringer på arbejdspladsen har indflydelse på, hvornår vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet:

• 29 pct. af pensionisterne ville gerne være fortsat med at arbejde.
• 20 pct. af de 29 pct. angiver, at de stoppede pga. ændringer på arbejdspladsen. Det svarer til, at 64.000 mennesker kunne være blevet på arbejdsmarkedet.

Aske Juul Lassens analyse undersøger, hvad der kan ligge bag, når man angiver, at man har trukket sig tilbage pga. ændringer på arbejdspladsen.

Resultatet viser bl.a. at følgende har betydning for, om man vælger at gå på pension:

• Et accelereret arbejdsmarked
• Manglende mening i arbejdslivet
• Manglende indflydelse på arbejdslivet
• Manglende faglige begrundelser for ændringerne
• At skulle manøvrere gennem usikre vande.

Læs rapporten: Forebyggelse af tidlig pensionering

Kontakt os

For kommentarer og yderligere oplysninger ring til Ældre Sagen Presse på tlf. 70203031.

Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser, at selvom levetiden har været stigende i Danmark, så er det vigtigt for os, at de ekstra leveår er præget af trivsel og livskvalitet. Det er meget individuelt, hvad der kan gøre os lykkelige. Især kan store overgange i livet, som fx når vi bliver pensioneret, rykke ved vores trivsel.

Men Fremtidsstudiet viser bl.a. følgende tendenser:

• 65 pct. vurderer, at et godt helbred er blandt de vigtigste forhold.
• 63 pct. er slet ikke begrænsede af helbred i deres daglige aktiviteter
• 37 pct. er lidt begrænsede eller meget begrænsede

Lars Louis Andersens analyse undersøger udviklingen i, hvordan vi vurderer vores helbred og muligheder i livet ved overgangen fra arbejdsmarked til pension - og hvordan udviklingen forløber længere hen i pensionisttilværelsen.

Oplevelsen af trivsel og livskvalitet er som sagt individuelt. Nogle forventer måske, at få mindre ondt og opleve mindre pres, når de går på pension. Andre forventer måske, at de vil blive mere tilfredse med livet, når de ikke længere vil være begrænsede af at skulle passe et arbejde.

Lars Louis Andersen konkluderer

• Overgangen til pension kan umiddelbart være forbundet med forbedringer i både selvvurderet helbred og oplevede muligheder i livet
• Forbedringerne ser ikke ud til at vare ved, når de falder senere i pensionisttilværelsen
• Der er visse forskelle på tværs af køn og uddannelse
• Det er vigtigt at forberede sig på pensionisttilværelsen, og have en strategi for at vedligeholde helbred og engagement længst muligt.

Læs rapporten: Helbredsudvikling og oplevede muligheder i overgangen fra arbejde til pension

Kontakt os

For kommentarer og yderligere oplysninger ring til Ældre Sagen Presse på tlf. 70203031.

Ældre Sagens Fremtidsstudie 2021 viser, at flere forhold har betydning for, hvornår vi vælger at trække os tilbage fra arbejdsmarkedet:

• 65 pct. af dem, der ikke ønsker at blive længst muligt på arbejdsmarkedet, har oplevet forskelsbehandling på arbejdspladsen
• 24 pct. af de 50-64- årige ønsker at blive på arbejdspladsen så længe som muligt
• 29 pct. af dem, der har forladt arbejdsmarkedet ville gerne være fortsat længere.

Anette Tybjerg-Jeppesen undersøger aldersbaserede stereotyper på arbejdspladsen og den effekt, de kan have på samarbejdet på tværs af generationer. Hun tager udgangspunkt i både resultaterne fra Fremtidsstudiet og i eksisterende forskning om alderisme og relationer på tværs af alder på arbejdspladsen.

Derudover har hun gennemført 8 semistrukturerede telefoninterview med ansatte ml. 26 og 65 år.

Hendes konklusioner er:

• Deltagerne peger ikke specifikt på alder som barriere for samarbejdet
• Der kan være en tendens til en ’os og dem-retorik’ blandt yngre og ældre medarbejdere
• Hun er stødt på tre stereotyper:
  ’Unge er gode til it’
  ’Ældre som vidensbanker’
  ’Ældre er ufleksible kollegaer’
• Det er en forenkling at tale om ’unge’ og ’ældre’ – dem, der opfatter sig selv i ’mellemalderen’, mangler en kategori

Læs rapporten: Aldersbaserede stereotyper på arbejdspladsen — en mulig barriere for det intergenerationelle samarbejde?

Kontakt os

For kommentarer og yderligere oplysninger ring til Ældre Sagen Presse på tlf. 70203031.

Første danske forskningsmæssige bidrag til årsager og konsekvenser af skilsmisser blandt mennesker over 55 år.

Bygger på kvalitative interviews med 18 fraskilte mennesker mellem 62-82 år.

Ældre Sagens Fremtidsstudie 2021 viser, at familielivet er det, flest tænker gør dem lykkelige.

• 70 pct. peger på familielivet, når de skal svare på, hvad der gør dem lykkelige
• 74 pct. kvinder vægter familielivet højest, mens det gælder for 65 pct. mænd
• Det er især de yngre generationer, der vægter familielivet højest
• Individuel frihed spiller en stigende rolle i forhold til vores lykkefølelse. 47 pct. angiver nu, at det har betydning – mens det ’kun’ var 40 pct. i 2015 og 2010.

Anne Leonora Blaakilde undersøger med sin forskning, hvilke årsager, der er til skilsmisser blandt mennesker over 55 år, samt hvilke konsekvenser skilsmisser i senlivet har for os personligt, socialt og samfundsmæssigt.

Hendes konklusioner er:

Der er tre hovedårsager til skilsmisse:

• ’Nu er det nok’ – en eller begge parter har fået nok efter mange års ægteskab
• Lyst og livsmod – når ægteskabet er blevet sexløst eller ’kedeligt’
• Sygdom – når partneren bliver alvorligt syg, pleje og pasning bliver for byrdefuldt eller partneren udvikler vanskelige personlighedstræk.

Konsekvenserne kan inddeles i tre kategorier:

• Personligt og eksistentielt – skilsmissen kan påvirke økonomi, bolig, fysisk og mental helbredstilstand, samt ensomhed og frygten for at blive forladt.
• Familiemæssigt og socialt – opbrud i familien, vennerelationer og nabofællesskaber. Der kan komme ekstra pres på voksne børn som pårørende.
• Samfundsmæssigt – nær partner forsvinder som omsorgsperson, større udsathed for fattigdom, sygdom og ensomhed, større behov for hjælp i hverdagen

Læs rapporten: Grå skilsmisse — et kvalitativt studie af skilsmisser i senlivet

Kontakt os

For kommentarer og yderligere oplysninger ring til Ældre Sagen Presse på tlf. 70203031

Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser, at over halvdelen af 50-89-årige er bekymrede for ikke at kunne følge med i den teknologiske udvikling, og at bekymringen er steget:

• 51 pct. af de 50-89-årige føler sig udfordrede af den teknologiske udvikling
• Andelen af 50-89-årige, der føler sig udfordrede af den teknologiske udvikling, steg fra 32 pct. i 2010 til 51 pct. i 2021

Morten Hjelholt og Lis Witte har med afsæt i disse tal undersøgt, hvad den teknologiske udvikling betyder for den enkelte og de bekymringer, det giver dem.

Resultatet viser bandt andet:

• Digitaliseringen stiller krav til, at den enkelte langt hen ad vejen selv skal kunne håndtere digitale løsninger for at opnå muligheder og rettigheder i samfundet - på tværs af offentlige myndigheder og private virksomheder. Opgaver som vi tidligere fik hjælp til at løse af en medarbejder eller ansat det pågældende sted.
  
  
• Den hastige og kontinuerlige teknologiske udvikling i samfundet gør, at vi alle sammen på et tidspunkt i vores liv vil blive udfordret, når vi møder krav fra det offentlige og private om for eksempel at benytte digitale selvbetjeningsløsninger.
  
  
• Især udsatte grupper eller mennesker i svære livssituationer oplever udfordringer med at klare sig digitalt og dermed klare de krav og forventninger samfundet stiller. Det er ikke alle perioder i livet, hvor overskuddet til at kunne følge med i digitaliseringen er til stede, fx ved en ægtefælles død.
  
  
• Også ressourcestærke ældre med stor it-erfaring oplever, at det digitale landskab ændrer sig så hurtigt, at de kan have svært ved at følge med.

Læs rapporten: En værdig alderdom i den digitale tidsalder

Kontakt os

For kommentarer og yderligere oplysninger ring til Ældre Sagen Presse på tlf. 70203031

Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser, at mange ældre ikke føler, de kan følge med den teknologiske udvikling, at de er bekymrede for at blive hægtet af og føler sig udfordret af digitaliseringen:

• 25 pct angiver at de i mindre grad eller slet ikke kan følge med udviklingen inden for teknologi.
• Mens der i 2010 var 32% af 50-89-årige, der var bekymrede for at blive hægtet af den digitale udvikling, er det i 2021 ca. halvdelen af de ældre, der har denne bekymring.

Anne Marie Dahler og Martin Riis Mau har med afsæt i tallene fra Fremtidsstudiet undersøgt, hvilke udfordringer, ældre kan opleve, når de skal håndtere digital kontakt med det offentlige. Anne Marie Dahler og Martin Riis Mau har derudover undersøgt den frivillige hjælp, som ældre kan få fra civilsamfundet, når de har svært ved at håndtere den digitale kontakt med det offentlige.

Undersøgelsen viser blandt andet:

• De særligt fremtrædende dilemmaer og etiske problemstillinger, der opleves af it-hjælperne, er:
  • IT-svindel
  • Adgang til følsomme oplysninger
  • Grænsedragning af hjælperrollen
    
    
• Frygten for at blive svindlet er udbredt og betyder, at mange ældre ikke selv tør røre tastaturet eller prøve sig frem, og dermed udforske og lære de digitale teknologier at kende.
  
  
• Hjælperne er bekendt med retningslinjerne for håndtering af personfølsomme oplysninger, men de oplever ofte, at det komplicerer mulighederne for at hjælpe.
  
  
• Hjælperne grænsesætter og definerer deres rolle forskelligt. Det afhænger bl.a. af organisering af hjælpearbejdet i den pågældende kommune.
  
  
• De udfordringer, som de it-frivillige typisk møder i hjælpearbejdet, er mangeartede og omfattende. Dækker fx over opsætning af printer, indkøb af IT-udstyr, hjælp til koder, hjælp med høreapparater og tilhørende software, opdatering af programmer og apps samt indstillinger af TV.
  
  
• En del af dem, der henvender sig for hjælp, har familie og netværk, som de ikke ønsker at få hjælp af. Dette skyldes dels afstand og travlhed hos familiemedlemmer, men også fordi de ikke ønsker at dele private informationer med dem.

Læs rapporten: Frivilligt hjælpearbejde til ældre borgere, der er udfordret af digitalisering

Kontakt os

For kommentarer og yderligere oplysninger ring til Ældre Sagen Presse på tlf. 70203031.

Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser, at mange over 50 år har svært ved at følge med den teknologiske udvikling og især de ældste har det svært:

• Hver fjerde (25 %) af de 50-89-årige kan i mindre grad eller slet ikke følge med den teknologiske udvikling.
• De ældste har sværest ved at følge med i den teknologiske udvikling. 38 pct. af de 50-54-årige oplever, at de i høj grad kan følge med i den teknologiske udvikling, mens det kun er syv pct. af de 85-89-årige.

Søren Skaarup har med afsæt i Ældre Sagens Fremtidsstudie og anden nyere forskning på området undersøgt, hvad den enkeltes livssituation og kontekst betyder for ens muligheder og udfordringer i mødet med den digitaliserede offentlige sektor.

Rapporten fastslår blandt andet:

• Digitale løsninger anskuer fejlagtigt mennesker som ensartede, statiske størrelser. Borgere er dynamiske – de har forskellige udgangspunkter, historier og erfaringer og behov, forudsætninger, ressourcer og præferencer, der løbende forandrer sig og er situationsafhængige
  
  
• Der er behov for en model, der tager højde for det dynamiske i menneskers liv, og som forstår og forklarer deres situation og adfærd i mødet med de digitaliserede offentlige systemer.

Søren Skaarup opstiller i rapporten en række elementer i ældres liv, som har betydning for deres møde med det digitaliserede offentlige system:

1. Mulige konsekvenser:
   Borgerens forventninger til både resultat og behandling i mødet med det offentlige påvirker, hvordan de handler. Digitalisering kan gøre nogle ting nemmere for nogle, men rummer ikke altid behovet for menneskelig kontakt, forståelse og anerkendelse.
   
   
2. Sårbarhed over for konsekvenser/ ressourcer:
   Utilstrækkelige kompetencer, færre kræfter, kognitiv svækkelse og manglende netværk kan gøre det sværere for ældre at håndtere eventuelle konsekvenser (øger sårbarhed).
   
   
3. Oplevet kompleksitet:
   Ældre kan opleve øget kompleksitet som følge af digitalisering og centralisering på trods af ofte større erfaring med det offentlige.
   
   
4. Grad af entydighed/ flertydighed:
   Ældres erfaringer gennem livet kan hjælpe dem med at forstå kompleksitet i en situation, men ukendte situationer og utilstrækkelige ressourcer kan skabe usikkerhed i situationen.
   
   
5. Tidspres:
   Ikke-digitale ældre - navnlig dem med transportudfordringer - kan have svært ved at nå deadlines og kan blive dårligere stillet pga. besværlige postgange og åbningstider hos myndigheder.
   
   
6. Bekendthed/ erfaring:
   Digitale udfordringer kan ramme alle uanset alder, men de påvirker ældre stærkere af forskellige årsager, der knytter sig til ældres livssituation/stadie i livet.

Læs rapporten: Situationens betydning for borgere i mødet med den digitaliserede offentlige sektor

Kontakt os

For kommentarer og yderligere oplysninger ring til Ældre Sagen Presse på tlf. 70203031.

Tal fra Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser, at en andel af de 50-89-årige ikke har tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis de får behov på grund af svækkelse, og nogle mener, at plejen ville kunne klares af private leverandører:

• Knap hver fjerde har i mindre grad eller slet ikke tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis de får behov på grund af svækkelse.
  
  
• Knap tre ud af 10 er helt eller delvis enige i, at flere offentlige opgaver inden for ældrepleje kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private leverandører.
  
  
• Andelen, der er helt eller delvist enige i, at private leverandører kan levere bedre og billigere ældrepleje end kommunen, er steget fra 20 pct. i 2015 til 29 pct. i 2021.
  
  
• Én ud af seks overvejer at spare op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for.

På baggrund af analyser af Fremtidsstudiedata samt en litteraturgennemgang inden for frit valg og tilkøb har Bent Greve undersøgt fordele og ulemper ved frit valg og tilkøbsydelser i plejen.

Resultatet af undersøgelsen viser blandt andet:

• Formålet med frit valg er at øge tilfredsheden med den offentlige service ved at sikre, at borgerne har mulighed for at vælge mellem de tilbud, der passer dem bedst. Det skal samtidig understøtte kvalitet og effektivitet i serviceydelser ved at skabe konkurrence mellem leverandører.
  
  
• Frit valg øger ikke nødvendigvis tilfredsheden, da brugertilfredshed også i høj grad afhænger af pris og mulige valg.
  
  
• Frit valg kan være ulighedsskabende, da det i højere grad er dem med højere indkomster og længerevarende uddannelser, der foretrækker private leverandører, og som foretager tilkøbsydelser.
  
  
• For at det frie valg kan træffes på et oplyst grundlag, er der behov for tilstrækkelig og gennemsigtig information om de enkelte valgmuligheder.
  
  
• Frit valg fungerer bedst ved ydelser, der er hyppigt anvendt og kendt af den enkelte (fx rengøring).
  
  
• Evnen til at foretage frit valg afhænger af kognitiv funktionsevne.
  
  
• Der er ofte flere valgmuligheder i områder med større befolkningstæthed.
  
  
• Vouchers og ’cash for care’ er andre måder, hvorpå borgere kan tildeles ret til en ydelse.

Læs rapporten: Frit valg og tilkøbsydelser — fordele og ulemper

Kontakt os

For kommentarer og yderligere oplysninger ring til Ældre Sagen Presse på tlf. 70203031.

Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser, at mange 50-89-årige hjælper som pårørende.

Hjarn Borberg har på baggrund af data fra fremtidsstudiet undersøgt pårørendes oplevelse af eget helbred, livskvalitet og økonomiske situation.

Det gør han ved at sammenligne to grupper af pårørende i alderen 50-59 år:

1. ‘Sandwichgenerationen’: Pårørende, som har mindst en nulevende forælder/svigerforælder, og som har udeboende børn, de hjælper, og/eller har hjemmeboende børn (som per definition bliver hjulpet af deres forældre)
2. ‘Residualgruppen’: Pårørende, som har mindst en nulevende forælder/svigerforælder, og som enten ikke har børn, eller som har udeboende børn, som de ikke hjælper

Hans rapport viser bl.a.:

• Sandwichgruppen er mere tilbøjelig til at hjælpe en forælder end residualgruppen
  
  
• Sandwichgruppen er i forhold til parametrene selvvurderet helbred, livskvalitet og økonomisk situation bedre stillet end residualgruppen
  
  
• Er man i arbejde, er der større tendens til, at man hjælper en forælder, hvis man er fra sandwichgruppen sammenlignet med residualgruppen. Antallet af ugentlige arbejdstimer har ingen signifikant indflydelse
  
  
• Der ses en positiv sammenhæng mellem livskvalitet, og dét at hjælpe en forælder. Dvs. jo bedre livskvalitet, desto mere sandsynligt er det, at man hjælper en forælder og omvendt
  
  
• Der ses en positiv sammenhæng mellem selvvurderet helbred og dét at hjælpe en forælder. Dvs. jo bedre selvvurderet helbred, desto mere sandsynligt er det, at man hjælper en forælder og omvendt
  
  
• 51 % af de 50-59-årige med mindst en nulevende forælder/svigerforælder hjælper deres forældre, uanset om de også hjælper deres børn

Læs rapporten: Profil af pårørende til mindst en forælder med særlig fokus på »sandwich-generationen«

Kontakt os

For kommentarer og yderligere oplysninger ring til Ældre Sagen Presse på tlf. 70203031.

Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser, at selvom 50-89-årige generelt er tilfredse med livet, er der forskelle.

Livstilfredsheden er markant lavere hos ensomme ældre og ældre med dårligt selvvurderet helbred.

I takt med at Danmark står over demografiske ændringer med en stigende ældrebefolkning, er det vigtig viden.

Denne undersøgelse kombinerer Fremtidsstudiets resultater med resultaterne i en spørgeskemaundersøgelse udsendt 2023 af forskere på Syddansk Universitet, hvor der spørges ind til selvvurderet trivsel, sundhed og personlige karakteristika.

Derudover inddrages udvalgte nationale registerdata til at beskrive sociodemografiske forhold.

Resultaterne er bl.a.:

• Kompetencer og personlighedstræk spiller en betydelig rolle ift. trivsel, fx udadvendthed, venlighed, samvittighedsfuldhed, følelsesmæssig stabilitet og åbenhed
• Ældre er især tilfredse med levestandard og personlig tryghed, mens personlig sundhed scorer lavere
• Ældre, der bor alene, har lavere selvvurderet trivsel 

Læs rapporten: God aldring for alle – en undersøgelse af forskelle i trivsel og sårbarhed blandt ældre

Kontakt os

For kommentarer og yderligere oplysninger ring til Ældre Sagen Presse på tlf. 70203031.

Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser, at 7 % af de adspurgte, der inden for den seneste måned havde modtaget hjælp fra familie, venner eller bekendte som de ikke bor sammen med, har fået hjælp til kontakten med myndighederne.

Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) viser også, at mere end hver fjerde af dem, der inden for den sidste måned har ydet praktisk hjælp til deres forældre eller svigerforældre, har hjulpet med kontakt til myndigheder.

Eva Hoffmann har med afsæt i disse tal undersøgt, hvordan voksne børn oplever at varetage kontakten med myndighederne på vegne af deres ældre forældre. Og hvordan det påvirker disse voksne børns egen trivsel og livskvalitet at varetage denne opgave.

Resultatet viser blandt andet:

• Pårørende mener, at deres hjælp er nødvendig for den ældres trivsel, livskvalitet, værdighed og sikkerhed, da den ældre ikke kan navigere sundhedssystemet og ældreplejen alene.
  
  
• De fleste pårørende finder det naturligt at ville hjælpe deres nærtstående, men det kan ofte være belastende at skulle forhandle på deres vegne, især for dem der hjælper ofte.
  
  
• Pårørende kan have forskellig forhandlingskraft. Fire faktorer viser sig afgørende for, hvor belastende kontakten til myndighederne er: Forløbets kompleksitet, pårørendes ressourcer, tilfredsheden med systemet og oplevelsen af at blive forstået.
  
  
• Uklart eller manglende mandat fra den ældre kan skabe spænding i relationen, når pårørende forsøger at hjælpe.
  
  
• Når pårørende vælger at bakke den ældre op i retten til selvbestemmelse, oplever nogle at blive klemt mellem den ældres ønsker og behov og de professionelles dagsorden.
  
  
• Pårørende føler sig ofte misforstået, når deres engagement opfattes som unødig indblanding af personalet, hvilket skaber usikkerhed om deres rolle.
  
  
• Pårørende, der står alene med ansvaret eller føler sig misforstået af familie og netværk, oplever svigt, hvilket kan forringe deres trivsel og livskvalitet.

Læs rapporten: Pårørendes Paradoks — Voksne børns kontakt med myndighederne

Kontakt os

For kommentarer og yderligere oplysninger ring til Ældre Sagen Presse på tlf. 70203031.

Med baggrund i data fra Ældre Sagens Fremtidsstudie (2021) har Curt Liljegreen, Boligøkonomisk Videnscenter, undersøgt de udfordringer, som det stigende antal ældre rejser på boligmarkedet.

Rapporten viser blandt andet:

• DREAM-gruppens SMILE-model forudser et skifte i boligefterspørgslen fra enfamilieshuse til række- og etageboliger især i landkommuner med mange ældre.
• Ældres boligsituation er kompleks og handler både om personlige valg og økonomiske og geografiske begrænsninger.
• Lysten til at skifte til en mere egnet bolig topper allerede i 55-årsalderen og falder derefter.
• Skal behovet for flere ældre-egnede boliger opfyldes, er det mere realistisk at tilpasse eksisterende boliger end at bygge nye ældre-egnede boliger.

Læs rapporten: Har vi de rette boliger til fremtidens ældre?

Kontakt os

For kommentarer og yderligere oplysninger ring til Ældre Sagen Presse på tlf. 70203031.

Rapporten undersøger sammenhængen mellem boligforhold og ensomhed blandt ældre i Danmark. Ensomhed blandt 50+-årige er et alvorligt og stigende problem med store sundhedsmæssige konsekvenser.

Boligen er ikke kun en fysisk ramme, men også en social og emotionel faktor i ældres liv. 

Rapporten er skrevet af Louise Dedenroth Høj, Maria Toft og Michael Asgaard Andersen, Det Kongelige Akademi.

Rapporten viser blandt andet:

• 50+-årige, der har boet i samme bolig i mange år og bor tæt på familie og venner, oplever mindre ensomhed.
• Færrest ensomme blandt 50+-årige, der bor i parcelhus og sammen med nogen.
• Flere ensomme blandt dem, der bor alene i parcelhus
• Ensomhed er mere udbredt i etageboliger, hvilket kan skyldes anonymitet og manglende sociale relationer.
• Flere, der bor i etagebolig/lejlighed og oplever ensomhed, bor hverken i nærheden af venner eller familie, sammenlignet dem der bor i parcelhus eller række-/dobbelthus.

Læs rapporten: Boligtyper og ensomhed blandt 50+-årige

Kontakt os

For kommentarer og yderligere oplysninger ring til Ældre Sagen Presse på tlf. 70203031.