Find tal og statistik om ældre inden for fx ældrepleje, digitalisering, boligforhold, arbejdsmarked og pensionisters økonomi.
I databasen "Kommunetal om Ældre i Danmark" (KÆLD) kan du finde tal fra Danmarks Statistik om ældre og ældreplejen i kommunerne.
Åbn databasen "Kommunetal om Ældre i Danmark" (KÆLD)
Nedenfor her finder du andre tal og analyser om ældre udarbejdet af Ældre Sagen baseret på tilgængelig statistik mv.
Ældre i Tal om arbejdsmarked 2022
En analyse af ældre i tal. I analysen er der tal for bl.a. befolkningssammensætning, civilstatus og fordeling af ældre i kommuner.
I januar 2016 var der 1.074.422 personer over 65 år. Det er en stigning på lidt over 250.000 i løbet af de sidste 10 år. Det afspejler den demografiske udvikling med store årgange i 1940’erne. De største årgange er nu over pensionsalderen, og antallet af nye 65-årige er faldet med ca. 10.000 i forhold til 2012.
I januar 2017 var der knap 1,1 mio. personer over 65 år i Danmark. Det er en stigning på lidt over 260.000 i løbet af de sidste 10 år. Det afspejler den demografiske udvikling med store årgange i 1940’erne. De største årgange er nu over pensionsalderen, og antallet af nye 65-årige er faldet med ca. 12.000 i forhold til 2012.
I januar 2018 var der lidt over 1,1 mio. personer i Danmark, som var fyldt 65 år. Det er en stigning på ca. 31 % i løbet af de sidste 10 år. Det afspejler den demografiske udvikling med store fødselsårgange i 1940’erne. De største årgange er nu over folkepensionsalderen, og antallet af nye 65-årige er faldet med ca. 11.000 personer i forhold til 2012.
Antallet af ældre er steget med godt 260.000 de seneste 10 år, svarende til en stigning på 30 pct.
Ældre i tal om befolkningen i fremtiden i Danmark
Ældre i Tal om demografi og befolkningsfremskrivning
Ældre i Tal om folkepension
Tabeller og figurer vedr. arbejdsmarkedet 2020
Befolkningens alderssammensætning har ændret sig betydeligt de seneste 40 år. Det forventes, at den vil fortsætte med at ændre sig.
Befolkningens alderssammensætning har ændret sig betydeligt de seneste 40 år, og det forventes, at den vil fortsætte med at ændre sig.
Befolkningsprognosen viser, at vi lever længere, og at befolkningen vokser frem mod år 2100. Det betyder imidlertid ikke, at der bliver flere folkepensionister i forhold til befolkningens størrelse, fordi folkepensionsalderen stiger i takt med stigningen i den forventede levetid. Fra 2045 vil andelen af folkepensionister begynde at falde, og om 50 år er antallet af folkepensionister lavere end i dag.
Befolkningsprognosen viser, at vi lever længere, og at befolkningen vokser frem mod år 2100. Da folkepensionsalderen hæves, når levetiden stiger, vil andelen af folkepensionister i forhold til den samlede befolkning ikke stige fremover. Fra 2045 begynder andelen af folkepensionister at falde, og om ca. 50 år forventes antallet af folkepensionister at være lavere end i dag.
Ældre Sagens analyse af befolkningsudviklingen i 2019
De ældres boligforhold adskiller sig i det store og hele ikke fra den yngre del af befolkningen. Det gælder både, når man ser på andelen af ejere og lejere, og når man ser på boligtyper, dvs. parcelhus, etagebolig etc. Ældre flytter relativt mindre end den yngre del af befolkningen.
En analyse, der viser, at de ældres boligforhold ikke adskiller sig markant fra den yngre del af befolkningen.
Notat om andelen af folkepensionister, som ikke modtager pensionstillæg
Karakteristik af hjemmehjælpsmodtagere 2021
De ældres boligforhold adskiller sig i det store og hele ikke fra den yngre del af befolkningen. Det gælder både, når man ser på andelen af ejere og lejere, og når man ser på boligtyper, dvs. parcelhus, etagebolig etc. For de 80+årige ses der dog en tydelig ændring i boligmønstret. Knap 20 % af de 80+årige bor i ældre- eller plejebolig.
De ældres boligforhold adskiller sig i det store og hele ikke fra den yngre del af befolkningen. Det gælder både, når man ser på andelen af ejere og lejere, og når man ser på boligtyper, dvs. parcelhus, etagebolig etc. For de 80+årige er der dog en tydelig ændring i boligmønstret, idet næsten hver femte bor i ældre- eller plejebolig. 22.000 af de 65+årige bor i fritidshus, mens det kun er 12.600 af de 25-64-årige, der bor i fritidshus.
En kvantitativ analyse om antallet af efterlønsmodtagere sammenlignet med resten af befolkningen. Analysen er fordelt på alder, køn, geografi.
Antallet af efterlønsmodtagere er faldende. I 2015 var der 82.000 efterlønsmodtagere mod knap 127.800 i 2010. Det vil sige et fald på knap 44.800 efterlønsmodtagere – eller 35,3 % – i løbet af fem år.
Antallet af efterlønsmodtagere falder fortsat. I 2016 var der knap 72.000 efterlønsmodtagere mod 117.000 i 2011. Det vil sige 45.000 efterlønsmodtagere – eller 38,5 % – færre på bare fem år.
Ældre Sagens analyse af efterløn i 2019
Analysenotat om kommunernes anlægsudgifter 2018-2024.
Ældre i Tal om boligforhold
Antallet af folkepensionister i Danmark er steget med godt 25.000 siden sidste år, så der nu er over 1 mill. folkepensionister i Danmark, men stigningen er mindre end sidste år, og antallet af nye folkepensionister begynder at falde.
Der er over 1 million folkepensionister i Danmark. Antallet af folkepensionister er steget med godt 24.000 siden sidste år. Stigningen er lidt mindre end de seneste år, fordi antallet af nye folkepensionister begynder at falde.
I 2016 er der over 1 million folkepensionister. Antallet af folkepensionister er steget med ca. 22.000 siden sidste år. Stigningen har været knap så stor i de senere år, fordi antallet af nye folkepensionister begynder at falde. Langt de fleste folkepensionister får det fulde grundbeløb, mens det kun er lidt over halvdelen, der får fuldt pensionstillæg, og kun 18 % får den fulde ældrecheck.
Der er næsten 1,1 mio. folkepensionister i Danmark. Antallet af folkepensionister er vokset med godt 19.000 siden 2016, men stigningen er aftaget de sidste år, fordi antallet af nye folkepensionister begynder at falde. Langt de fleste folkepensionister får det fulde grundbeløb, mens det kun er lidt over halvdelen, der får fuldt pensionstillæg, og kun 17 % får den fulde ældrecheck. Samlet har lidt over 40 % af folkepensionisterne en ”sammensat marginalskat”, der er højere end topskatten, fordi enten ældrechecken eller pensionstillægget bliver nedsat i forhold til det fulde beløb.
Der var næsten 1,1 mio. folkepensionister i Danmark i januar 2018. Antallet af folkepensionister er vokset med godt 19.000 i løbet af det sidste år, og antallet fortsætter med at vokse i 2018, men fra 2019 begynder antallet af folkepensionister at falde, fordi folkepensionsalderen sættes op. Selv om der er flere og flere, der har en arbejdsmarkedspension og selv sparer op til pension, slår det kun langsomt igennem på folkepensionen. Andelen af folkepensionister, der får pensionstillæg og ældrecheck, er næsten den samme i 2018 som sidste år.
Tabeller og figurer vedrørende folkepension i 2019
Tabeller og figurer vedrørende folkepension i 2020
Tabeller og figurer vedrørende folkepension i 2021
Notat om nutidsværdien af folkepensionen
Pensionister med ”samspilsproblem” defineres her som pensionister, der får lov til at beholde mindre end en topskatteyder af den sidst tjente krone pga. samtidig modregning i sociale ydelser og indkomstbeskatning, dvs. gruppen har en ”sammensat marginalskat” på mere end 52,7 %. Vel at mærke selvom indkomsten er mindre end det halve af en topskatteyders indkomst.
Hvis samspilsproblemet alene opgøres for ældrecheck og pensionstillæg, har godt en tredjedel af folkepensionister et samspilsproblem i 2015. Hvis boligydelsen også betragtes som en del af ”problemet”, stiger andelen med samspilsproblem til godt halvdelen.
Pensioner, dvs. folkepensioner, andre sociale ydelser og udbetalinger fra pensionsordninger udgjorde i gennemsnit 86 % af folkepensionisternes indkomst i 2013. Det er stort set samme andel som i 2012.
Pensioner udgjorde i gennemsnit 77 % af folkepensionisternes indkomst i 2015. Dermed tegner pensioner sig for langt størstedelen af pensionisternes indkomst. Folkepensionen, ATP og andre sociale ydelser udgjorde alene lidt over halvdelen af folkepensionisternes indkomst. Pensionisternes formue er i gennemsnit på godt 900.000 kr., når SKAT’s opgørelse anvendes, men når pensionsformuen medregnes, og fast ejendom opgøres til markedsværdi, som det er tilfældet i Danmarks Statistiks nye opgørelse af formue og gæld, er den gennemsnitlige formue på knap 1,8 mio. kr.
Tabeller og figurer vedrørende folkepensionisternes indkomst og formue i 2016
Tabeller og figurer vedrørende folkepensionisternes indkomst og formue i 2017
Tabeller og figurer vedr. folkepensionisternes indkomst og formue 2020
Ældre Sagens analyse af folkepensionisters samspilsproblem i 2017
Resultater 1-50 ud af 103