Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

André Rieu i Maastricht

Det bliver André Rieu i topform og på hjemmebane, vi skal opleve på denne herlige sommer-koncertrejse. Hvert år er det en enestående begivenhed, når Valsekongen og hans Johan Strauss Orchestra henrykker og begejstrer tusindvis af musik glade fans på det store torv i den charmerende sydhollandske by, Maastricht.

Tilmelding

Læs herunder, hvordan du kommer med:

Lokalafdeling

Hobro

Hvem

Kun for medlemmer

Hvornår

Startdato: 11.07.2026 kl. 07.00
Slutdato: 14.07.2026 kl. 22.00

Beskrivelse


Bemærk: rejsen er for alle, - både medlemmer og ikke medlemmer.

Kontakt for yderlig info: Tove Thulstrup Pedersen 23 39 23 98.
Tilmelding sker til Riisrejser
på telefon 70 11 47 11. Ordrenummer 365410 skal oplyses.

Se mere om Rejseplan, Hotel og Prisinfo

Vi bor blot 15 kilometer fra Maastricht i den hyggelige og levende by, Valkenburg.
Vi bor på Hotel Walram, der ligger centralt i Valkenburg. Hotellet har 3 stjerner, fint indrettede værelser med eget bad/brus og toilet, og vi får god forplejning. Vi glæder os til at nyde denne fantastiske André Rieu koncertrejse sammen med dig.
NB! Rejsen er ikke egnet for gangbesværede.

Dagsprogram

1.dag: Danmark – Valkenburg
Efter påstigning kører vi via Padborg og Hannover til vores hotel i Valkenburg. Ca. en time inden ankomst spiser vi aftensmad på en kro/hotel.

2. dag: Valkenburg og koncert
Om formiddagen går vi en byrundtur i Valkenburg. Vi tager elevatoren op til borgruinen, og herfra betages vi af udsigten over det smukke, bakkede område. Man kan også nyde en kop kaffe i den nærliggende borgcafé. Senere tager vi med minitoget ind i mergelgrotten, og hører den gode fortælling, ser de kunstfærdige udskæringer og føler stemningen, som hulen giver.
Eftermiddagen er på egen hånd, og byen rummer som nævnt masser af caféer og butikker.
Kl. 17.00 spiser vi middag på hotellet for herefter at køre til Maastricht, hvor vi skal nyde aftenens show. Vi ankommer til Vrijthof ca. kl. 19:00. Den betagende koncert begynder kl. 21 og varer ca. 2½ time.

3. dag: Maastricht Vi sover længe og nyder en dejlig morgenmad, inden vi igen begiver os til Maastricht. Maastricht ligger smukt ved floden Maas. Her går vi sammen på en flot byvandring bl.a. forbi den kæmpestore plads Vrijthof, også kaldet hele Hollands terrasse. Forbi byens rådhus kommer vi til Maas. En hyggelig og afslappende dag med tid på egen hånd.

4. dag:
Hjemrejse Efter en enestående koncertoplevelse og hyggelige feriedage, vender vi hjemad igen. Vi kører ad samme rute som på udrejsen.

Rejsefakta
Afrejse: 11.07.2026
Hjemkomst: 14.07.2026

Priser
Enkeltværelse. Forplejning ifølge program 5.895 Kr.
Dobbeltværelse. Forplejning ifølge program 5.095 Kr.
3-sengsværelse. Forplejning ifølge program 5.095 Kr.

Prisen inkluderer
Dansk rejseleder, buskørsel i **** bus, hotelophold, morgenmad på hotellet samt 3 x aftensmad,
koncertbillet kategori 3, udflugter (excl. entréer) samt alle lovpligtige skatter og afgifter.
På de fleste afgange har vi hovedsageligt billet i kategori 2 og 3. Vi tildeles sjældent billet i kategori premium og kategori 1.

Koncertrejser:
Vær opmærksom på, at Riis Rejser i tilfælde af annullering af koncerten, efter at rejsen er påbegyndt, kun er pligtig at kompensere for værdien af selve koncertbilletten. Således refunderes ikke rejsens øvrige delelementer, f.eks. værdien af transport, hotelophold, forplejning, rejselederassistance med mere.

Tilkøb:
Koncertbillet kat. 2: 80 kr.
Koncertbillet kat. 3: Inkluderet
Sandwich med Kylling og Bacon: 51 kr.
Sandwich med Skinke og Ost: 51 kr.
Smurt rundstykke med kaffe på afrejsedag ved Kolding: 19 kr.

Kontakt for yderlig info: Tove Thulstrup Pedersen 23 39 23 98.

Tilmelding sker til Riisrejser på telefon 70 11 47 11. Ordrenummer 365410 skal oplyses.
I skal oplyse om I vil reservere faste pladser i bussen, og om vil tilkøbe rundstykke og sandwich. 
Vi har 54 pladser. Får vi alle solgt inden 1/1-2026 bliver vi hentet ved busterminalen i Hobro.

Se mere om Rejseplan, Hotel og Prisinfo