Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Jul i Tivoli

Onsdag d. 26. november 2025 kl. 13,45 Jernbanevej 6, 4300 Holbæk. En magisk jul i Tivoli med juleplatte i Grøften

Tilmeldingsfrist 20.10.2025 kl. 18.00
Tilmeld

Lokalafdeling

Holbæk-Jernløse

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

755 kr.

Hvornår

26.11.2025 kl.13.45

Mødested

Jernbanevej 6, 4300 Holbæk

Beskrivelse

 

Intet andet sted i Danmark bliver Julen så magisk, som i Tivoli - Carstensens gamle smukke Have.

Julebelysningen stråler om kap med børnenes forventningsfulde blikke, og julemusik toner frem fra forskellige julepyntede scener i haven og fra den traditionsrige Tivoligarde.

Boder dukker op overalt med spændende julekugler, nisser, englebasser, og blander sig med duften af julens specielle delikatesser, som brændte mandler og dampende varm gløgg.

Ankomst til den julesmykkede have vil være ca. kl. 15:30, hvor der vil være tid til at gå på opdagelse, inden vores juleplatte i Grøften. Haven er forvandlet til et juleeventyr med masser af spændende boder og dekorationer overalt. Om hvert hjørne dukker nye hyggelige scenerier frem, kreeret i lys og farver af Tivolis dygtige dekoratører.

Kl. 17 er juleplatten klar i Grøften med flere af julens specialiteter.

Efter spisningen vil der igen være mulighed for at nyde den festligt pyntede have, og nu kommer julebelysningen rigtigt til sin ret. Tag en spadseretur rundt om søen, hvor lysene spejler sig i vandet og er med til at skabe den helt særlige stemning. Hængepilen plejer er være fyldt med tusindvis af små julelys og er med til at frembringe den magiske juleatmosfære.

Vi mødes i bussen til hjemkørsel, men inden vi kører mod Nordvestsjælland, runder vi Kongens Nytorv, som plejer at være et fantastisk syn på denne tid. Særligt Hotel d’Angleterre gør noget ud af julepynten og københavnerne valfarter til stedet for at nyde hotellets spektakulære julepyntede facade.

Turens pris inkluderer

• Entré til Tivoli

• Juleanretning i Grøften 

• Juleoverraskelse i bussen

• Buskørsel tur/retur

 Teknisk arrangør: Nordvest Tours