Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Foredrag og møder

Foredrag om det forhistoriske menneske

Streaming af foredrag fra Aarhus Universitet

Tilmelding

Tilmelding starter d. 14.10.2025 kl. 12.00

Lokalafdeling

Ølstykke

Hvem

For alle

Pris medlemmer

Gratis

Pris ikke medlemmer

Gratis

Hvornår

28.10.2025 kl.18.45-18.45

Mødested

Salen under Ølstykke bibliotek

Beskrivelse

 

DNA og fossiler udvider vores stamtræ
ved Mikkel Heide Schierup og Felix Riede 

I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de foretog sig.
Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år. Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet indtil ret for nyligt, evolutionært set.

Genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA fortæller os hvilke af de tidligere menneskearter der med sikkerhed mødte hinanden, mens arkæologien fortæller os om hvad de foretog sig. Storslåede og nogle gange mislykkede migrationer bragte mennesket kloden rundt i takt med at klimaet ændrede sig og til tider voldsomme begivenheder tvang dem på flugt. Afgørende teknologiske innovationer gjorde det muligt for nogle menneskearter at udforske helt nye himmelstrøg og fra omkring 30.000 år siden var der blot én art af mennesker tilbage – os.

 

Pladsbestilling er påkrævet, sms eller ring til aktivitetsleder: Kai Normann Andersen, telefon 24 49 61 82.

Mødetid for alle foredrag er 15 minutter før; d.v.s. 18:45.

 

Aarhus Universitets egen hjemmeside om streaminger: https://ofn.au.dk/sted/