Danse- og musikforestilling med Southern Beads
Prisvindende danser og koreograf Selene Muñoz præsenterer denne sanselig danse- og musikforestilling, hvor flamencoen og den sydlige essens danner den røde tråd. Publikum inviteres ind i en intens og rørende oplevelse, fyldt med medrivende rytmer.
Samarbejdspartner
Rabat
Få 20% rabat på billetter til Southern Beads.
Medlemspris
Tillæg og gebyrer
Dato, tid og sted
Tilbuddet gælder til
4. september 2025.
Sanselig danse- og musikforestilling
Prisvindende danser og koreograf Selene Muñoz præsenterer denne sanselig danse- og musikforestilling, hvor flamencoen og den sydlige essens danner den røde tråd. Forestillingen viser en række værker, hver med sin egen fortælling og udtryk. Danserens krop fungerer som et instrument, der sammen med musikerne løfter musikken til nye højder.
Publikum inviteres ind i en intens og rørende oplevelse, fyldt med medrivende rytmer. Musikken, skrevet af de medvirkende kunstnere, er et nyskabende koncertformat, der transcenderer genrer. Dans, musik og unikke kostumer fører os ind i et æstetisk univers fyldt med lidenskab og følelsesmæssig overgivelse, hvor glæde og humor også spiller en central rolle.
Om Selene Muñoz
Selene Muñoz er den moderne flamenco kunstner med skandinavisk baggrund, der til dato har opnået størst international eksponering. Hun har vundet priser og legater for sin avantgarde stil, der fusionerer klassiske flamenco-linjer med et moderne udtryk. Som både danser og musiker skaber hun forestillinger af højt kunstnerisk indhold, der blander stilarter og genrer i et unikt kreativt univers.
Hun begyndte sin dansetræning som fireårig og skabte sin første produktion som elleveårig, som blev fulgt af DR1. Hun studerede på det anerkendte danseakademi Amor de Dios samt Det Kongelige Konservatorium i Madrid. Selene Muñoz har blandt andet optrådt på venues som Guggenheim Museum i New York, World Expo i Shanghai, Reina Sofia Museum i Madrid og Det Kongelige Teater m.fl.
Selene Muñoz har i flere sammenhænge optrådt for det danske kongehus, og senest var hun ansvarlig for hele underholdningen ved H.M. Dronning Margrethes 50års regeringsjubilæum.