Ragnarok - ny opera i Esbjerg
Oplev Den Ny Opera’s fjerde kapitel i Richard Wagners monumentale drama om Nibelungens Ring – og afslutningen på en storstilet og anmelderrost satsning. Spar 500 kr. pr. person som medlem af Ældre Sagen.
Samarbejdspartner
Rabat
Medlemspris
Tillæg og gebyrer
Dato, tid og sted
Rejseplan
08.00 DGI-byen, busholdepladsen ved hjørnet af Ingerslevsgade og Tietgensgade
08.40 Køge Nord station- ved vestsiden
10.15 Odense, v. afkørsel 50, Odense SØ, Hestehaven, v. busholdepladsen
10.45 Fredericia, Fredericia Syd, Erritsø v. afkørsel 59, samkørselspladsen
12.00 Ankomst hotel Ansgar, Skolegade i Esbjerg
Rejsen inkluderer
- Komplet transportløsning i 4-stjernet bus
- Introduktion til operaen ved Lotte Heise, som er med på hele turen
- A-billetter til Ragnarok i Esbjerg Musikhus
- 2-retters middag i Musikhusets restaurant mellem 2. og 3. akt
- Kunstnermøde med hovedrolleindehaver Anders Kampmann
- Overnatning på det 4***stjernede Hotel Ansgar inkl. stor morgenbuffet
- Tur til Svend Wiigs Hvide Mænd ved Vesterhavet
- Besøg på Esbjergs Kunstmuseum med frokost
- Peter Bæk fra Koncertrejsen som din vært og rejseleder på hele turen
Velkommen til Ragnarok - Den Ny Opera i Musikhuset Esbjerg
”Tag til Esbjerg og hør verden begynde!” skrev en begejstret anmelder efter premieren på Esbjerg-Ringens første del i 2017. I august 2025 følger Den Ny Opera op og siger: ”Tag til Esbjerg og se verden gå under”, når operaen lader tæppet gå for slutspillet i ringens vej fra Rhinens guld til gudernes bål i Ragnarok – finalen i Wagners storslåede musikdrama Nibelungens Ring.
Hele tre nye danske Wagner-stjerner, Trine Bastrup Møller (Brünnhilde), Anders Kampmann (Siegfried) og Jens Søndergaard (Gunther) står i spidsen for et sangerhold i absolut topklasse. Sønderjyllands Symfoniorkester er udvidet til næsten 100 musikere i Musikhuset Esbjergs nye Bayreuth-inspirerede orkestergrav. Der er således lagt op til endnu et vestjysk Wagner-brag i fuld skala. Med Kasper Wilton som utrætteligt detaljesøgende iscenesætter, i Marie í Dali´s stærke scenografi og Michael Breiners billedskabende lysdesign, sætter holdet med Ragnarok kronen på 7-8 års intenst arbejde med Wagners verdensdrama.
Wagner i øjenhøjde med Lotte Heise
Lotte Heise har et omfattende virke som skribent og foredragsholder og er især kendt som en passioneret operaelsker. Hun har gennem en årrække været vært på P2´s operaprogram Bravo, hvor hun med sin formidling af klassisk musik i øjenhøjde og store viden om opera-genren stadig begejstrer sine lyttere. Lotte Heise er med på hele turen og vil undervejs fortælle om aftenens opera.
Mød aftenens Siegfried
Inden forestillingen skal I møde en af Danmarks nye heltetenorer, Anders Kampmann, som repræsenterer en helt ny generation af danske Wagnersangere. I partiet som Siegfried synger han sammen med et fornemt sangerhold med blandt andre, danske Trine Bastrup Møller (Brünhilde) og Jens Søndergard (Gunther).
Overnat på Esbjergs ældste Hotel
Hotel Ansgar er næsten lige så gammelt som Esbjerg, Det emmer stadig af fordums tider med sin hyggelige indretning og det ligger centralt i bymidten og i bekvem gåafstand til Musikhuset.
Hotellet er kendt for sin gode service, sit historiske særpræg, hyggelige atmosfære og ikke mindst - sin gode store morgenbuffet!
Svend Wiigs 4 hvide mænd
Monumentale skulpturer som antikke statuer fra Ægypten eller Grækenland sidder de 4 hvide mænd og skuer ud over Vesterhavet.
Svend Wiig Hansens statuer blev rejst i 1995 i anledning af Esbjergs 100-års jubilæum, og er nu blevet et vartegn for Esbjerg.
I kører med bussen til Vesterhavet, hvor I får lejlighed til at opleve de imponerende skulpturer.
Kunstmuseum og frokost
På hjemturen besøger I det spændende, nyrenoverede Esbjerg Kunstmuseum, hvor I også for en let frokost, inden rejsen atter går hjemad.
Se hele programmet for turen her