Besøg museet STORM
STORM er en del af Frederiksbergmuseerne. Oplev den humoristiske og satiriske kunst, der giver os et underholdende blik på Danmarkshistorien. Få 20% rabat på en fællesbillet, der gælder til ét besøg på alle fire udstillingssteder under Frederiksbergmuseerne.
Samarbejdspartner
Rabat
Få 20% rabat på en fællesbillet, der gælder til ét besøg på alle fire udstillingssteder under Frederiksbergmuseerne. Medlemspris 144 kr. og normalpris 180 kr.
Med fællesbilletten får du 10% i museumsbutikken på besøgsdagen.
Fællesbillet
Med en fællesbillet får du ét besøg på hver af Frederiksbergmuseernes fire udstillingssteder: Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings (Møstings har dog fri entré). Fællesbilletten er gyldig i et år.
Bemærk
Gælder for kortholder og ved familiemedlemskab for begge navne på kortet.
Kørestolsbrugere
Kørestolsadgang fra gaden kan kun ske via mobil rampe og egen hjælper. Museet har ikke elevator til 1. sal og ikke noget handicaptoilet.
Grin og bliv klogere!
På STORM får du et underholdende indblik i humorens og satirens betydning. Museet inviterer indenfor til en sjov og mangfoldig verden af værker skabt af billed- og scenekunstnere, som har fået skiftende generationer til at le. Fra historiske kunstnere som Storm P., Liva Weel og Dirch Passer til nutidens Roald Als, Casper Christensen og Frederik Cilius.
Den humoristiske og satiriske kunst giver os ikke alene et underholdende blik på Danmarkshistorien fra Grundloven i 1849 til i dag, den fremhæver også humor og satire som en kerne i den danske folkesjæl.
Storm P.s verden
På museets førstesal kan du opleve den nyindrettede Storm P. udstilling, som åbnede i oktober 2024. Udstillingen inviterer publikum til at opleve, hvordan Storm P. ser Danmark og verden gennem sin humoristiske linse. Her kan du finde både underholdning, refleksioner over tilværelsen og samfundsproblemer, som stadig er aktuelle i vores tid.
Udover museets faste udstillinger vises der i stueetagen skiftende særudstillinger, der udfolder det muntre og tankevækkende.