Skjalde, Skjoldmøer & Skibsofringer
Skjalde, Skjoldmøer og Skibsofringer Familietur på fjorden i myternes kølvand. Som medlem af Ældre Sagen får du 10% rabat på entréen.
Tilbudspartner
Rabat
Få 10% rabat på en eventyrlig ekspedition i RIB-både langs de alsiske og sønderjyske kyster.
Normalpris for arrangementet: Voksne 580 kr. + gebyr og Børn: 395 kr. + gebyr.
Inkluderet:
- Sejlads i RIB-båd mellem bådelaugene
- Fængende fortællinger om alsiske myter og sagn på sejladsen
- Spændende formidling ved alle bådelaugene om oldtidsbådene
- Oplevelser og aktiviteter for børn
- Retur med bus fra Augustenborg til Dyvig Havn
OBS: Turen kræver en vis fysisk form. Regntøj kan lånes. RIB-bådene sejler i kontrolleret fart og afstemmes efter gæsterne ombord.
Dato, tid og sted
Den 6., 13. og 20. august.
Hjortspringbåden - Dyvigvej 11, 6430 Nordborg
Afgang med RIB-både fra: Dyvig Havn, Hesnæsvej 2A, P-plads ved roklubberne.
Turens varighed 5,5 time, inklusive frokostpause - medbragt eller tilkøbt sandwich.
Kulturhistorisk ekspedition i Sønderjylland
Tag med hele familien, voksne, børn og bedsteforældre, på en eventyrlig ekspedition i RIB-både langs de alsiske og sønderjyske kyster – fyldt med myter, oldtidsbåde og levende fortællinger.
På denne unikke kulturhistoriske ekspedition besøger I de tre legendariske oldtidsbåde: Hjortspringbåden, Nydambåden og Sebbe Als og oplever fortællinger om 1000 års skibshistorie.
Historien om Vølven, nornen og vikingekrigeren
Undervejs bliver børnene en del af fortællingen, når de møder vølven, nornen og vikingekrigeren – og prøver kræfter med jernalderens redskaber og skjoldmurens kampkunst.
Mens forældre og bedsteforældre får arkæologisk indsigt og historien om skibsofringer, myter, sagn og håndværk – fortalt af engagerede formidlere både på vandet og ved oldtids-krigsskibene: Hjortspringbåden, Nydambåden og vikingeskibet Sebbe Als.
Ekspeditionsguide på RIB-båds-sejladsen er Casper Clemmensen, som er uddannet historiker og forfatter til bogen “Tolkien og det mytiske Jylland”. Casper har gennem mange år været formidler og foredragsholder af den danske historie og kulturhistorie, og har været vært på TV-programmerne “Jagten på Anholt”, “Ekspedition 56” samt medvirket i DR’s “Fra kyst til kyst”.