Rejs til Gran Canaria med Bravo Tours
Tag på en skøn ferie til Gran Canaria og bo på Hotel Gloria Palace San Agustin. Hotellet har skøn udsigt over San Agustin og Atlanterhavet samt masser af lækre faciliteter til afslapning, selvforkælelse og aktive feriedage. Rejs afsted fra både Billund, Aalborg og København. Spar fra 4.100 kr. pr. person.
Tilbudspartner
Rabat
Spar fra 4.100-4.500 kr. pr. person. Rabatten er fratrukket medlemsprisen.
Medlemspris
Fra 5.299 kr. pr. person i dobbeltværelse med balkon og havudsigt.
Tillæg for enkeltværelse
Fra 1.125 kr. 33% rabat til Ældre Sagens-medlemmer er fratrukket.
Tilkøbsmuligheder
Pris pr. person
- Mad ombord på flyet: 220 kr.
- Indchecket bagage: 300 kr.
- Afbestillingsforsikring: 425 kr.
- Årsrejseforsikring: 375 kr.
Afrejse
Afrejse lørdage fra Billund, Aalborg eller Københavns Lufthavn – 1 uge
Den 18. eller 25. oktober 2025: 5.299 kr. UDSOLGT
Den 1., 8., 15. eller 22. november 2025: 5.499 kr. UDSOLGT
Den 13. december 2025: 5.499 kr. UDSOLGT
Den 3., 10., 17., 24. eller 31. januar 2026: 5.299 kr.
Den 21. eller 28. februar og 14. eller 21. marts 2026: 5.499 kr.
Rejsen inkluderer
- Fly fra Billund, Aalborg eller København t/r
- Transfer
- 7 nætter på Hotel Gloria Palace San Agustin
- Dobbeltværelse med balkon og havudsigt
- Morgenmad Dansktalende rejselederservice
Tilbuddet gælder til 30. september 2025.
Gloria Palace San Agustin - Luksus hotel med fantastisk udsigt
Gloria Palace San Agustín er et forrygende hotel, som ligger smukt placeret med en betagende udsigt over San Agustín og det blå Atlanterhav. På hotellet finder du alt, hvad hjertet kan begære af faciliteter. Du kan dyrke sport, pleje din krop eller blot komme helt ned i gear.
Her er et smukt poolområde, omkranset af viftende palmer, med to store swimmingpools (den ene opvarmet til ca. 21 grader), solsenge og parasoller. Der er også en hyggelig lounge med en forrygende havudsigt og to dejlige poolbarer samt flere lækre restauranter. For de aktive kan der både spilles padel og tennis på hotellets baner, eller du kan tage en tur i fitness.
Spa-afdeling med massage og pool
Trænger du til at forkæle kroppen lidt ekstra, kan du tage i hotellets lækre spa-afdeling, hvor der er flere indendørs pools, du kan slappe af i. Udover de skønne pools, så tilbyder hotellet også en række forskellige typer massage og wellnessbehandlinger.
Du bor i flotte og velindrettede dobbeltværelser på 35 m2 med balkon og havudsigt. Værelserne er indrettet med eget bad/toilet, aircondition, safebox (mod gebyr), TV, WiFi, telefon og hårtørrer.