Kongeophold hos Kolding Hotel Apartments
Et kongeligt ophold med udsigt til Koldinghus og Slotssøen – med 20 % rabat for Ældre Sagens medlemmer. Nyd et stemningsfuldt ophold i hjertet af Koldings Latinerkvarter. Uanset om I er et par, flere vennepar eller ønsker at tage børnebørnene med, er der lagt op til hyggeligt samvær i smukke omgivelser. Kolding Hotel Apartments ligger centralt som nabo til slottet, Slotssøbadet og i gåafstand til Kolding Legepark – ideelt for både voksne og børn.
Tilbudspartner
Rabat
Opholdet inkluderer
- Overnatning i moderne hotellejlighed med 1, 2 eller 3 soveværelser
- En flaske god cava på værelset ved ankomst
- Morgenbuffet i hotellets lounge:
o Hverdage kl. 6.45 – 10.00
o Weekender kl. 7.30 – 10.30 - Frokostbuffet hos Madkælderen på Koldinghus (vælg selv dag)
- Adgang til Koldinghus og alle aktuelle udstillinger
Tilkøbsmuligheder
Tidlig check-in kl. 13.00: 185 kr. pr. lejlighed
Sen check-out kl. 12.00: 185 kr. pr. lejlighed
(Standard check-in er kl. 15.00 og check-out kl. 10.00 – søndage kl. 11.00)
Ekstra fordele ved opholdet
- Få 20 % rabat på entré til Trapholt
- Få 20% rabat på entré til Slotssøbadet
- Få 10 % rabat på udvalgte restauranter i Kolding
- Folder med inspiration til lokale oplevelser og rabatter udleveres ved ankomst
Aktuelle udstillinger på Koldinghus
Kongebarn – nyhed fra 21. juni 2025
En sanselig og interaktiv udstilling for børn i alderen 5-11 år, hvor de gennem leg og bevægelse får indblik i, hvordan det var at være et kongeligt barn gennem historien. Udstillingen er opdelt i tre temaer: familie, skole og leg.
Flora Danica – permanent udstilling frem til 2030
Oplev verdens bedst bevarede pragtstel fra 1700-tallet. Udstillingen viser dele af det originale Flora Danica-stel, kendt for sit overdådige porcelæn med detaljerede gengivelser af danske planter.