Højskoleophold på Askov Højskole
Tag på Askov Højskole og bliv fx klogere på, musik på tværs af genrer, hvordan du holder hjernen skarp, eller hvad dit liv kan byde på, når arbejdslivet bliver fortid. Udover du kan vælge mellem tre spændende ugekurser, er det fælles for kurserne, at du får alt det bedste fra højskolelivet: samvær, fællesspisning, fællessang, nærvær og utallige hyggelige stunder. Som medlem af Ældre Sagen sparer du 500 kr.
Tilbudspartner
Rabat
Spar 750 kr. på udvalgte kurser på Askov Højskole.
Priser pr. person inden rabat
Enkeltværelse med håndvask: 5.700 kr.
Enkeltværelse med bad/toilet: 6.750 kr.
Dobbeltværelse med bad/toilet: 6.250 kr.
Tilbuddet gælder på følgende tre kurser:
- Hold hjernen skarp fra den 12.10.25 - 18.10.25
- Efter arbejdslivet fra den 19.10.25 - 25.10.25
- Musik på tværs fra den 16.11.25 - 22.11.25
Tillæg og gebyrer
Der tillægges et administrationsgebyr på 500 kr. pr. tilmelding til kurset.
Højskoleopholdet inkluderer
- Seks spændende, lærerige og underholdende kursusdage propfyldt med foredrag, koncerter, workshops og udflugter
- Seks daglige måltider på en højskole, som har Det Økologiske Spisemærke i bronze
- Seks overnatninger i den type værelse du foretrækker
- Mulighed for at blive afhentet på Vejen Station, hvis du rejser med tog
Tilbuddet gælder fra 3. september til og med 10. november 2025.
Tag på Askov Højskole i efteråret 2025 og få en oplevelse, du sent vil glemme. Vælg mellem følgende korte kurser:
Hold hjernen skarp (12.10.25 - 18.10.25)
I denne uge er der fokus på. hvordan I holder hjernen skarp og i god form, så I kan blive ved med at være aktive deltagere i livet. Askov Højskole tør godt love, at de i denne uge sørger for at din forundelige hjerne bliver motioneret, underholdt og ikke mindst udfordret.
De laver en masse aktiviteter, som bevisligt er med til at bevare og styrke "de små grå" - og alene det at prøve kræfter med nye aktiviteter er en afgørende faktor, når det kommer til at holde hjernen skarp. Sammen skal I synge, danse, lege, spille musik, arbejde kreativt, grine og snakke sammen. I skal lave hjernetræning og bliver kloge på, hvordan hjernen egentlig fungerer.
Efter arbejdslivet (19.10.25 - 25.10.25)
At gå på pension er en af de store overgange i livet - og det kan give anledning til mange overvejelser. Hvad skal I bruge den del af livet til? Handler det om at nyde en skemafri hverdag for første gang? Eller skal der fyldes nye aktiviteter ind - og hvilke? Er det frivilligt arbejde - og i givet fald hvad? Hvor meget skal vi stå til rådighed for børn og børnebørn? Er det tiden at flytte i bofællesskab - populært kaldet ollekolle?
Der er mange spørgsmål at tage stilling til. På dette kursus får du inspiration til et meningsfyldt liv efter arbejdslivet, og du kan dele tanker og overvejelser med andre om, hvad den gode pensionisttilværelse indeholder.
Musik på tværs (16.11.25 - 22.11.25)
Musik på tværs byder på alverdens musikalske oplevelser i form af koncerter og foredrag. I år indeholder programmet bl.a. koncerter med store navne som Marilyn Mazur og Bjarke Mogensen samt foredrag med tre generationer af familien Koppel: Anders, Molly og Marie Carmen Koppel - sidstnævnte giver efterfølgende også koncert på kurset.
I kan desuden nyde en koncert med det dygtige Haderslev Drengekor og senere på ugen to helt unge, men yderst talentfulde klassiske musikere. Der er meget mere på programmet, end Askov Højskole kan nå at skrive her, så glæd dig til et spændende ophold.