National digital identitetstegnebog
Ældre Sagen har i høringssvaret bl.a. bemærket, at det er vores forventning, at mange i befolkningen vil benytte sig af den digitale app, men at der altid skal være analoge alternativer til det digitale, fordi det behov altid vil bestå i befolkningen.
Vi har desuden henvist til at trække på erfaringerne fra udrulningen af MitID, når befolkningen skal have hjælp til at anvende den digitale tegnebog.
Vi har desuden påpeget, at de mange offentlige applikationer skaber forvirring i befolkningen, samt at vi - som følge af de seneste års udvikling i den økonomiske it-kriminalitet - oplever en stigende frygt og bekymring i befolkningen. Dette afholder nogle fra at benytte sig af digitale muligheder og løsninger, ligesom andre i befolkningen vil være bekymrede over overvågning ved brug af digitale løsninger. Det er derfor vigtigt at sikre høj tillid og tryghed i befolkningen ved brugen af løsningerne.