Sundhedsreformen: Ingen sikkerhed for ældre patienter i udkast til ny lovpakke

Ældre mennesker, der modtager hjemmepleje, er samtidig kernekunder i sundhedsvæsenet.

Derfor skal sundhedsreformen sørge for at ældre fremover oplever sammenhæng i deres behandling, pleje og genoptræning – uanset om de modtager hjælp på sygehuset, i den kommunale hjemmepleje eller hos egen læge.

Det er det, der har angivet retningen på Ældre Sagens sundhedsindsats i mange år. Og det er det, der er intentionen bag sundhedsreformen, som skal træde i kraft fra 2027.

Lovteksten omsætter politik til virkelighed

Men når politikerne formulerer visioner og intentioner – så går det store lovarbejde først i gang bagefter. Det er de konkrete lovforslag, der skal omsætte de politiske beslutninger til jura, bestemmelser, regler og sanktioner – og dermed den virkelighed, vi kommer til at leve med i praksis.

Ældre Sagen har i forbindelse med sundhedsreformen nu haft lovudkastet til opgaveflytning, national sundhedsplan og nærsundhedsplaner mv. i høring.

Og vi er ikke begejstrede.

Lovudkast mangler præciseringer

Vores vurdering er, at lovudkastet mangler en række præciseringer for at vi kan være sikre på, at loven kommer til at give de ønskede forbedringer for patienterne.

Efter at have læst udkastet til lovramme mener Ældre Sagen, at er brug for præciseringer på følgende områder:

1. Sundheds- og omsorgspladser.

   Disse pladser er tiltænkt ’patienter, der har brug for en sundhedsfaglig indsats og et midlertidigt ophold – men ikke har behov for at være indlagt på sygehus’. Tilbuddet skal gives over hele landet uden egenbetaling.

   • Ældre Sagen er bekymret for, at den manglende præcisering af visitationskriterier, målgruppe og myndighedsansvar kommer til at betyde, at vi ikke får gjort op med den kassetænkning, vi kender i dag.
   • Ældre Sagen mener, at afgørelser om ophold altid skal være baseret på lægefaglig og/eller sundhedsfaglige behov, samt helhedsvurdering af den enkelte patients situation.

    

2. National sundhedsplan

   Den nationale sundhedsplan skal styrke det nære sundhedsvæsen, så en større del af patientbehandlingen kan foregå uden for sygehusene og være med til at sikre en bedre og mere rimelig fordeling af sundhedsvæsnets ressourcer.

   • Derfor undrer os, at det ikke er tydeligt, hvad der konkret bliver indhold og krav i den nationale sundhedsplan i forhold til de 17 nærsundhedsplaner, der skal implementere den nationale sundhedsplan lokalt. Der er fx ikke formuleret nogen krav til samarbejdet mellem regioner og kommuner og heller ikke til konkrete indsatser.

     Det er bydende nødvendigt med klare kvalitetskrav og krav til forebyggelse – også i kommunerne.

      

3. Befordring til og fra behandling skal sikres

   Vi ved, at mange patienter undlader at bruge behandlingstilbud, når de har problemer med kørsel frem og tilbage. Det skal løses med sundhedsreformen.

   • Regler for befordring skal følge opgaveflytningen, herunder befordring til sundheds- og omsorgspladsser, sygepleje på klinikker, samt genoptræning.
   • Den myndighed, der har ansvar for en given behandling, skal også have ansvar for patientens befordring eller befordringsgodtgørelse.

      

4. Nedsæt patient- og pårørendeudvalg i 2026

Det fremgår af lovforslaget, at de kommende nærsundhedsplaner skal udarbejdes i de forberedende sundhedsråd i løbet af 2026.

Ældre Sagen foreslår derfor, at regioner og sundhedsråd også nedsætter forberedende patient- og pårørendeudvalg i 2026, så de kan inddrages i det forberedende arbejde.

Læs Synspunkt: Sundhedsreformen skal hænge sammen med ældreplejen