Stramme aftaler om kommunernes og regionernes økonomi
Regeringen har netop indgået aftaler med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om kommunernes og regionernes økonomi i 2024.
Begge aftaler er stramme og mangler at sætte penge af til nogle af de enorme udfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor.
- Hvor er der afsat penge til en bedre ældrepleje, til den voksende mangel på personale, og til den landsdækkende mangel på plejehjemspladser? Jeg er ret skuffet over aftalernes størrelse, understreger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.
Med aftalerne gives der penge til at dække udgifter til flere børn og ældre, men kommuner og regioner har ikke fået penge til at dække deres inflationsefterslæb.
I praksis kan det betyde flere nedskæringer og mindre velfærd til danskerne.
- Mens vi venter på den længe ventede ældrelov, der kommer til at koste mange penge, er der desværre ikke meget at glæde sig over. I det hele taget kommer økonomiaftalerne ikke til at gøre en forskel for ældreplejen og sundhedsvæsenet, siger Bjarne Hastrup.
Læs også Ældre Sagens mærkesag om hjemmehjælp
Ældre medicinske patienter bliver glemt
Det er skuffende at konstatere, at der ikke er aftalt særskilte ny midler til at understøtte en ensartet og sammenhængende kvalitet til ældre medicinske patienter i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hverken i aftalen med KL eller med Danske Regioner.
Ingen midler til sundhedsklyngerne
Der er heller ikke afsat midler til sundhedsklyngerne, der fra 2024 skal finansieres af regioner og kommuner. Udover en tiltrængt kræftplan er det stadig uklart, hvordan regeringen vil udmønte det ekstra løft med 5 milliarder til sundhedsvæsenet fremover.
Fælles økonomi
Vi savner i Ældre Sagen at se, at der bag regeringens ambitioner for en nytænkning af ældreplejen og en omstilling af sundhedsvæsenet med mere behandling af bl.a. ældre medicinske patienter i det nære sundhedsvæsen, herunder en forebyggende indsats i ældreplejen, også følger konkrete midler med til fælles økonomi og ledelse til fælles patienter.
Læs også Ældre Sagens mærkesag om ældre patienter i sundhedsvæsenet
Ventetider på demensområdet skal nedbringes
Ældre Sagen har længe opfordret til at gøre noget ved de alt for lange ventetider på udredning for demens. Det er tiltrængt og velkomment, at der i økonomiaftalen med regionerne sættes ind overfor de uacceptabelt lange ventetider på demensudredning, hvor der i nogle regioner er over et års ventetid.
Fagligheden skal løftes
Hvis en del af udredningen skal foregå i primærsektor, er det helt afgørende, at fagligheden løftes. Der er blandt andet behov for at medarbejdere med meget borgerkontakt får uddannelse i tidlige tegn på demens. Det gælder for eksempel medarbejdere i ældreplejen, de praktiserende læger, medarbejdere i visitationen, tandlæger m.v.
