Ny sundhedspakke: Historisk løft, men vi mangler konkrete løsningsforslag til ældre
Ældre Sagen glæder sig over, at regeringen 23. maj 2023 griber ind og afsætter ekstra midler til et varigt løft af sundhedsvæsenet, herunder en kræftpakke 5. Der er i høj grad brug for det.
Men vi skal huske, at mens der bliver sat helt nødvendig spot på den aktuelle behandling af kræftpatienter, så ligger resten af patienterne i sundhedsvæsenet fortsat hen i mørke, siger adm. direktør for Ældre Sagen, Bjarne Hastrup:
- Man skal altid rose gode initiativer, og det er der også grund til her. Men vi må ikke glemme, at der er brug for en omfattende indsats, hvis vi skal have sundhedsvæsenet på fode igen, siger Bjarne Hastrup og fortsætter:
- Ældrepleje og sundhedsvæsen kan ikke længere tænkes hver for sig. Hvis sygehusene skal kunne håndtere 160.000 flere ældre over 80 år i 2030, så skal kommuner og regioner samarbejde om at forebygge væsentlig flere indlæggelser, end tilfældet er i dag.
De må ofte ligge på gangene pga. overbelægning, de bliver sendt rundt fra den ene sygehusafdeling til den næste, og derefter bliver de udskrevet fra hospitalet til videre behandling på en midlertidig kommunal plads.
Hvis de skal opleve tryghed og værdig behandling, så er det afgørende, at regeringen kommer med helt konkrete udspil til, hvordan investeringer i det nære sundhedsvæsen vil komme patienterne til gavn.
Fælles økonomi, når der er fælles ansvar for patienter
Det eneste rigtige vil være, at tænke i fælles økonomi, når man har et fælles ansvar for en patient.
Behandlingen af mange ældre patienter er rykket fra hospitaler til kommuner, men indtil nu er kompetencer, lovgivning, kvalitetskrav, organisation og økonomi ikke fulgt med.
Konsekvensen er bl.a. et massivt pres på hospitalernes akutmodtagelser bl.a. afhængig af den enkelte kommunes og hospitalets evne til at forebygge indlæggelser.
Der skal være ensartet høj kvalitet og en værdig behandling - uanset hvor i landet man behandles. Det kræver udvikling og investering i en kvalitetspakke, der tager højde for ældre medicinske patienters særlige forhold med klare nationale krav til forebyggende og opfølgende indsats. Det handler både om overgangen mellem sygehus og eget hjem og i den kommunale indsats, herunder ældreplejen.
Der er plads til forbedring
Ældre Sagen glæder sig over, at regeringen vil etablere en patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme. Ældre Sagen bidrager gerne.
Ældre Sagen glæder sig over, at der skal etableres en specialenhed for behandling af livstruende sygdomme. Vi ser gerne den samme kvalitetsstyring i det nære sundhedsvæsen og på de midlertidige pladser i kommunerne.
Ældre Sagen glæder sig over, at der indføres en forstærket model for overvågning af maksimale ventetider på kræftområdet. Vi ser samme behov for styring af ventetider på udredning og behandling for eksempel på øjen- og demensområdet.
Kræftområdet er et højtprofileret område i det danske sundhedsvæsen, og det skal det være.
Men når der er brug for at sætte så massivt ind for at få kvaliteten tilbage på det mest profilerede område, så er det samtidig et billede på, hvor meget patienter i andre knap så profilerede områder af sundhedsvæsenet lider.
Dem skal der også tages hånd om.
