IT-undervisning
Vi kan allerede nu løfte sløret for Ældre Sagens spændende IT program for efteråret 2025 her på hjemmesiden - og den fysiske udgave de steder, hvor du normalt henter dit nye program efter 19. Maj
Tilmelding kan foretages fra 19. Maj.
Hold øje med denne hjemmeside, der løbende opdateres med alt IT-nyt.
Tilmeld dig samtidigt Ældre Sagen Aarhus nyhedsbrev, hvor du får alle de spændende nyheder - Her.
Kursusprogram for efteråret 2025
Hold 12310: Kom godt igang med Windows
Tirsdage kl. 09.30-12.00
Periode: 2. september - 7. oktober
Pris: 480 kr. inkl. kaffe/te
Kurset er for dig, som ikke har kendskab til computere.
På kurset kommer du igennem de grundlæggende ting:
- Tænd og sluk på den rigtige måde
- Hvad kan din computer egentlig bruges til?
- Hvilke programmer er der i den, hvor er de, og hvordan bruger man dem?
- Hvor og hvordan gemmer man dokumenter og andet – og hvordan finder man det hele igen?
- Hvad med sikkerhed – hvad skal man huske?
- Hvordan kommer man på Internettet, og hvordan søger man på det?
Efter kurset kan du blandt andet snakke med om:
- Windows
- Stifinderen – finde og vise dokumenter
- Sikkerhedsbackup
- USB-stik og Skyen
- Internet-browsere
- Søgemaskiner
- Sikkerhedsindstillinger
Undervisningen er tilrettelagt som et mix af teori og praksis og tager generelt udgangspunkt i nyeste Windows styresystem. Medbring opladet bærbar computer og oplader.
Undervisere: Peder Hill, Lars H. Toft og Nemat Houshmand
Hold 12320: Daglig brug af IT med Windows
Tirsdage kl. 09.30-12.00
Periode: 21. oktober - 25. november
Pris: 480 kr. inkl. kaffe/te
Kurset er for dig, som er kommet godt i gang med din computer, og som vil vide mere.
På kurset bliver du fortrolig med:
- Brug af stifinder
- Oprydning og opdatering
- Arkivering af dokumenter på pc eller i Skyen
- Sikkerhed generelt og sikkerhedskopiering af filer på eksterne disk/USB-stik
- Forskellige browsere: Chrome og Edge
- Diverse mailprogrammer, kalender og kontaktlister
- Det gratis Microsoft Office (kort gennemgang)
- Opsætning af printer – muligheder
- Præsentation og anvendelser af indstillinger
- "Det digitale Danmark", bl.a. Borger.dk, Min sundhed, E-Boks, Netbank m.m.
- Hvad kan en computer også bruges til, fx radio, streaming og apps ?
Undervisningen er tilrettelagt som et mix af teori og praksis og tager generelt udgangspunkt i nyeste Windows styresystem. Medbring opladet bærbar computer og oplader.
Undervisere: Peder Hill, Lars H. Toft og Nemat Houshmand
Hold 12350: Hold din computer opdateret og sikker (Hold 1)
Tirsdage kl. 09.30-12.00
Peirode: 2. september - 17. september
Pris: 240 kr. inkl. kaffe/te
Hold 12352: Hold din computer opdateret og sikker (Hold 2)
Tirsdagd kl. 09.30-12.00
Periode: 21. oktober - 4. november
Pris: 240 kr. inkl. kaffe/te
Kurset er for dig, som er godt i gang med din computer, og som gerne vil holde den i topform ved at udføre servicetjek 3-4 gange årligt.
På dette kursus hjælper vi dig med, at:
- Opdatere Windows og øvrige programmer
- Fjerne virus og malware, som kan gøre din pc langsommere
- Fjerne software (programmer), du aldrig bruger
- Rydde op på din harddisk med diskoprydning og CCleaner
- Papirkurven/
- Sikkerhedskopiere filer på ekstern disk.
Vi diskuterer også sikkerhed ved brug af computer på internettet.
Undervisningen er tilrettelagt som et mix af teori og praksis. Der undervises kun på Windows 10 og 11 pc'er. Medbring opladet bærbar computer og oplader.
Undervisere: Karsten Kiær, Karen L. Schmidt og Svend E. Kjølhede Nielsen
Hold 12641: iPhone/iPad for begyndere - få en god opstart
Onsdage kl. 13.00-15.00
Periode: 3. september - 8. oktober
Pris: 480 kr. inkl. kaffe/ te (6 gange).
Dette kursus er for dig, der gerne vil godt i gang med at bruge en iPhone eller iPad.
Du får styr på det basale:
- At få ”hul” igennem og tilslutte din iPhone/iPad til Wi-Fi
- At tjekke, om du har nyeste version af styresystemet og lære at tage en sikkerhedskopi
- At ringe op eller modtage opkald, sende eller modtage sms.
Måske får vi tid til en let gennemgang af, hvordan du nemt tager billeder.
Når du har fået styr på det basale, går vi lidt videre med f.eks.
- Appen Noter til beskeder og billeder
- At oprette kontakter
- Mail-kontoen
- At anvende Safari browseren
- At søge på Internettet bl.a. ved hjælp af søgemaskinen Google
Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af teori og praktiske øvelser, og for at du kan få det optimale ud af forløbet, bør din iPhone eller iPad højst være 3-4 år gammel, da undervisningen tager udgangspunkt i nyeste version af Apples styresystem.
Medbring opladet iPhone/ iPad og oplader. (Der undervises KUN i Apple enheder.)
Undervisere: David Ward, Poul Krarup Jensen, Carsten Elris Nielsen og Mads Lange
Hold 12643: iPhone/iPad for øvede - få tjek på mange af de spændende muligheder
Onsdage kl. 13.00-15.00
Periode: 22. oktober - 26. november
Pris: 480 kr. inkl. kaffe/te (6 gange).
Du er nu fortrolig med din iPhone eller iPad og klar til at udforske den yderligere:
Vi gennemgår,
- Hvordan du f.eks. kan lave aftaler eller mærkedage i kalender appen
- Du ser, hvordan du opretter små daglige påmindelser om ting du skal huske
- Du lærer at oprette alternativ mail-konto på dine enheder
- Vi tager samspillet mellem mail, kontakter og kalender under behandling ud
- Vi gennemgår, hvordan Apple iCloud fungerer, og hvorfor denne funktion er vigtig
- Du ser, hvordan du gemmer dine data, dokumenter og billeder, og hvordan du kan finde alt igen og samtidig foretage deling med en iPhone/ iPad.
Der findes i App Store et meget stort udvalg af nyttige gratis apps. Vi udvælger i fællesskab nogle af de aktuelle apps og gennemgår dem.
Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af teori og praktiske øvelser, og for at du kan få det optimale ud af forløbet, bør din enhed højst være 3-4 år gammel, da undervisningen tager udgangspunkt i nyeste version af Apple sstyresystem.
Medbring opladet iPhone/ iPad og oplader. (Der undervises KUN i Apple enheder.)
Undervisere: David Ward, Poul Krarup Jensen, Carsten Elris Nielsen og Mads Lange
Hold 12661: iPhone/iPad - fotohåndtering
Onsdage kl. 15.30-17.30
Periode: 3. september - 17. september
Pris: 240 kr. inkl. kaffe/ te (3 gange).
Du er godt i gang og er helt fortrolig med det basale, og nu vil du gerne kunne håndtere de billeder, som du har liggende på din iPhone og/eller iPad.
Vi gennemgår kameraet og foto-appen på iPhone og iPad, du får indsigt i alle mulighederne inklusive samspillet mellem de to enheder.
Du lærer, at lave specifikke mapper til dine billeder fra ferie, fester mv., og du lærer at gemme billeder i iCloud (Apple skyen).
Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af teori og praktiske øvelser, og for at du kan få det optimale ud af forløbet, bør din enhed højst være 3-4 år gammel, da undervisningen tager udgangspunkt i nyeste version af Apples styresystem.
Medbring opladet iPhone/ iPad og oplader. (Der undervises KUN i Apple enheder.)
Undervisere: David Ward, Poul Krarup Jensen, Carsten Elris Nielsen og Mads Lange
Hold 12664: iPhone/iPad - lagring og sikring af billeder og dokumenter med Apples arkivsystem
Onsdag kl. 15.30-17.30
Periode: 24. september - 8. oktober
Pris: 240 kr. inkl. kaffe/te (3 gange).
Du anvender din Apple-enhed til fotos, email og beskeder. Måske skriver du også lidt længere tekster på din enhed. Du har derfor brug for viden om, hvordan du opbevarer billeder og dokumenter og dermed sikrer dem mod tab.
På dette kursus lærer du hvordan Apple’s App Arkiver kan anvendes, og du får indblik i principperne omkring sikkerhedskopiering og synkronisering.
Undervisningen er tilrettelagt, som en kombination af teori og praktiske øvelser, og for at du kan få det optimale ud af forløbet, bør din enhed højst være 3-4 år gammel, da undervisningen tager udgangspunkt i nyeste version af Apples Apps. Medbring opladet iPhone/ iPad og evt. oplader. (Der undervises KUN i Apple-enheder)
Undervisere: David Ward, Poul Krarup Jensen, Carsten Elris Nielsen og Mads Lange
Hold 12601: Android - mobiltelefon og/eller tablet for begyndere
Mandage kl. 15.30-17:30
Periode: 1. september - 29. september
Pris: 400 kr. inkl. kaffe/te (5 gange)
Dette kursus er for dig, der gerne vil godt i gang med at bruge din Android Smartphone og/eller Android Tablet.
Du får styr på det grundlæggende, at:
- Få ”hul” igennem ved at tilslutte din smartphone/tablet til et Wi-Fi-net
- Ringe op og modtage et telefonopkald
- Sende og modtage en SMS og en MMS på din smartphone
Når du har fået styr på det grundlæggende, så lærer du at:
- Oprette kontakter til telefon, mail og sms
- Oprette aftaler i smartphonens Google-kalender
- Vedhæfte filer (dokumenter og billeder) til mail- og sms-beskeder
- Søge med Google
- Installere apps (programmer) fra Google Play.
Undervisningen er tilrettelagt som et mix af teori og praktiske øvelser.
Husk at medbringe din smartphone/tablet fuldt opladet og medbring også din oplader.
Undervisere: Arne Andersen og Nemat Houshmand
Hold 12631: Android for øvede - få mere ud af din smartphone/tablet
Mandage kl. 15.30-17:30
Periode: 20. oktober - 24. november
Pris: 480 kr. inkl. kaffe/te (6 gange)
Kurset er for dig, som har færdigheder, der svarer til indholdet af kurset Android - mobiltelefon og/eller tablet for begyndere, og som har lyst til at udforske mulighederne yderligere.
- At få din ægtefælles Google-kalender ind på din egen kalender
- Samspillet mellem kontakter, kalender, mail og sms
- At anvende det indbyggede kamera
- At dele filer og billeder med andre
- At bruge apps fra Google Play. Her findes et hav af dem, og de kan gøre din hverdag lettere. Nogle apps leveres med smartphonen/ tabletten og andre skal downloades. Vi undersøger nogle af dem, der oftest anvendes.
Husk at medbringe din smartphone/ tablet fuldt opladet og medbring også din oplader. Undervisningen er tilrettelagt som et mix af teori og praktiske øvelser.
Undervisere: Arne Andersen og Nemat Houshmand
Bøvler du med et problem med din Apple iPhone mobiltelefon eller iPad tablet Tag din enhed under armen eller i lommen og kom ind til Ældre Sagen, Vester Allé 8, 8000 Aarhus C. Så er vi klar til at hjælpe dig. Vi er her en række onsdage mellem kl. 10-12, i efteråret.
Kom forbi og få tryg og kompetent hjælp – vi glæder os til at se dig! HUSK: Du skal tilmelde dig i forvejen på tlf. 8613 0926, og en konsultation koster 50 kroner og betales på forkontoret eller MobilePay https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/aarhus/aktiviteter-og-kurser#/kategori/it Læs mere om it-hjælp på vores hjemmeside, https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/aarhus/it-undervisning PS: Hold øje med nyhedsbrevet – vi har flere ideer i ærmet… Bøvler du med et problem med din Android mobiltelefon eller tablet Tag din enhed under armen eller i lommen og kom ind til Ældre Sagen, Vester Allé 8, 8000 Aarhus C. Så er vi klar til at hjælpe dig. Vi er her en række mandage kl. 12:30-15, i efteråret.
Kom forbi og få tryg og kompetent hjælp – vi glæder os til at se dig! HUSK: Du skal tilmelde dig i forvejen på tlf. 8613 0926, og en konsultation koster 50 kroner og betales på forkontoret eller MobilePay https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/aarhus/aktiviteter-og-kurser#/kategori/it Læs mere om it-hjælp på vores hjemmeside, https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/aarhus/it-undervisning PS: Hold øje med nyhedsbrevet – vi har flere ideer i ærmet… |
Bøvler du med et problem med din computer Tag din enhed under armen eller i lommen og kom ind til Ældre Sagen, Vester Allé 8, 8000 Aarhus C. Så er vi klar til at hjælpe dig. Vi er her en række mandage kl. 12:30-15:00, i efteråret.
Kom forbi og få tryg og kompetent hjælp – vi glæder os til at se dig! HUSK: Du skal tilmelde dig i forvejen på tlf. 8613 0926, og en konsultation koster 50 kroner og betales på forkontoret eller MobilePay https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/aarhus/aktiviteter-og-kurser#/kategori/it Læs mere om it-hjælp på vores hjemmeside, https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/aarhus/it-undervisning PS: Hold øje med nyhedsbrevet – vi har flere ideer i ærmet… |
Åbent Hus hos Ældre Sagen, Vester Allé 8 om it-undervisningen ONSDAG den 13. august 2025 kl. 10-13 Vi åbner dørene til en orientering om vores mange nye og spændende tilbud inden for IT Vi underviser i:
Kom og hør nærmere herom og få en snak med de enkelte undervisere. Vi byder på en kop kaffe. Kl. 11 vil en af vores dygtige undervisere fortælle om en af de spændende nyheder Deltagelse i et it-kursus kræver ikke medlemskab af Ældre Sagen |
Sidst opdateret 20.05.2025