Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Demens

Demens

Pårørende til mennesker med demens kan have brug for et pusterum i hverdagen, da det kan være et 24/7-arbejde at tage vare på et menneske med demenssyge. I dag kan man som pårørende få undervisning i at passe en demensramt person, man kan få rådgivning ved økonomiske og sociale problemer, og man kan gå i pårørendecafe, hvor man blandt ligestillede møder forståelse og kan udveksle erfaringer.

Men det kan være svært for den pårørende at tage vare på sig selv, mens den demenssyge stadig er hjemmeboende. Det kan være svært at bede familiemedlemmer om hjælp, hvis man fx har et ønske om at blive ved med at passe sin fritidsaktivitet.

Kan du tænke dig at få aflastning i din hverdag? Aflastergruppen kan tilbyde aflastning til pårørende til hjemmeboende demenssyge (ægtefælle eller far/mor) en gang ugentligt efter aftale.

Ønsker du hjælp, så kontakt visitator Alice Grühnspan via Ældre Sagen på telefon 86 13 09 26.

Aflastergruppen

Gruppens formål:

  • At aflaste pårørende til ældre mennesker med demens.
  • At forebygge social ensomhed og forbedre livskvaliteten for pårørende og den demenssyge.

Hvad kræves der for at blive aflaster?

  • Man skal kunne lide at have med demenssyge at gøre.
  • Man vil bruge et par timer ugentligt på samvær med et menneske med demenssygdom.
  • Man kan være personlig støtte for den pårørende.

Ønsker du at blive aflaster til pårørende til demenssyge i Ældre Sagens regi, kan du kontakte Alice Grühnspan via Ældre Sagen telefon 86 13 09 26.

Erindringsstuen

Erindringsstuen - en café for pårørende til mennesker med demenssygdom. Cafeen er åben for pårørende og der findes to pårørendegrupper, én for mænd og én for kvinder.

Pårørendegruppe for mænd er den første onsdag i måneden kl.16.00-19.00.

Pårørendegruppe for kvinder den sidste onsdag i måneden kl. 16.00-19.00.

Pris 60 kr. inkl. brød og aftensmad, som betales kontant på dagen.

Adresse: Bøgeskovhus, Skovlundgårdsvej 55, 1. sal, 8260 Viby.

 Yderligere oplysninger og tilmelding: Conny Flensborg: 28 72 51 08.

Sidst opdateret 08.06.2025