Foredrag - forår 2025

Populisme /v Lars V. Johannsen, lektor, Institut f. Statskundskab, AU

Når krybben er tom, bides hestene, og populister vrinsker særlig højt. De peger på alt det, de mener spolerer samfundet, uanset om det er elitære politikere eller økonomisk ulighed. Med enkle holdninger til komplekse problemer forfører de det folk, de gerne vil repræsentere.

Populisme er ikke et nyt fænomen, så med udgangspunkt i Tænkepausen om populisme trækkes tråde fra det gamle Grækenland til dagens populister. 

Banebrydende hjerneteknologi /v Benjamin Svejgaard, læge, Center f. Neuroteknologi og Rehabilitering, Brønderslev og Aalbor Universitetshospitaler.

Hjerneteknologi er et omdiskuteret emne. Nogle gyser ved tanken om en indopereret chip, som kan kommunikere direkte med hjernebarken. For andre – f.eks. mennesker med Parkinsons sygdom, ALS eller rygmarvsskade – rejser tanken håb om behandling og genvundet førlighed. For de fleste af os rejser den nye spørgsmål: Hvordan kan hjernechippen hjælpe både raske og patienter? Hvor sætter vi grænsen mellem menneske og teknologi?

Fotografiet: modernitetens sejrende medie /v Gunner Byskov, foredragsholder, tidligere leder af fotografuddannelsen på Media College Danmark

I hundredvis af år havde man ledt efter den teknik, der kunne fastholde spejlbilledet - og nu var den der så! Den første del af foredraget vil forklare, hvorfor fotografiet kom på netop i 1830’erne, og hvorfor det blev det vigtigste billedmedie i den moderne tidsalder. Efter en lille pause kigger vi på nogle af de vilde eksempler på, hvordan fotografiet både har fastholdt og ændret vores hverdag.

Vestergade i tusind år /v Søren Hein Rasmussen, historiker, forfatter og foredragsholder

Vestergade er tusind år gammel, og der er sket så meget her, at man skulle tro det var løgn. Men der var virkelig en købmand, som anlagde en have så stor som en park med kunstige ruiner og kunstige kilder med vin. En børstenbinder og en maler, der blev Danmarkshistoriens største mordere. Og en plan om at rage hele skidtet ned og erstatte det med en motorvej og et elleve etagers betonhus bygget ind i den fine gamle kirke.

Psykiatriens historie /v Jesper Vaczy Kragh, professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

For lidt over 200 år siden fandtes der ingen danske sindssygehospitaler, og ordet psykiatri eksisterede heller ikke. Først senere blev forholdene for de såkaldt gale og afsindige set som et problem. De store statslige hospitaler kom til i 1800-tallet, og skridt for skridt fik psykiatrien udvidet sit område. Foredraget fokuserer på psykiatriens udvikling i Danmark fra begyndelsen til i dag.

Demokrati og sociale medier /v Michael Bang Petersen, professor, Institut for Statskundskab, AU

Hvorfor er de sociale medier så fyldt med had, og hvad kan vi gøre ved det? Forskning i sociale medier viser, at online had drives af små grupper af politiske aktivister, som ødelægger samtalen for flertallet. Det har væsentlige konsekvenser for, hvordan vi som samfund i fællesskab bør håndtere hadet. I en tid, hvor de sociale medier er blevet en vigtig del af demokratiet, er det afgørende at få debatten tilbage på rette spor.

Religion og religionstyper /v Hans Jørgen Lundager Jensen, professor emeritus, AU

Religion kan være ’tro på og dyrkelse af en eller flere guddomme’ eller ’tro på og dyrkelse af noget helligt’. I foredraget gives eksempler på typer af religion igennem menneskehedens kulturhistorie, fra jæger-samlere over antikkens højkulturer. Derefter ses der på, hvordan kristendommen har udviklet former, der gentager og videreudvikler disse typer via en religiøs revolution i slutningen af det første årtusind før Kristus, 

Din ubegribelige have /v Joachim Offenberg, seniorforsker, Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Der er myg, der danser til de dør. Bier, der laver plastikposer, deres børn bor i. Og skøjteløbere, der surfer på hjemmelavede bølger i vandhullet. Sommerfuglene sætter kyskhedsbælter på hinanden. Og så er der dyret, der parrer sig med sine søskende i kroppen på sin mor. Dyrene er både fascinerende og kan hjælpe os. F.eks. viser hvepse hjerneforskere, hvordan man reparerer en hjerne der er blevet syg, og spyfluer kan afsløre en morder.

Da vejret blev en nyhed - Klimaændringer og mediernes ansvar /v Jesper Theilgaard, meteorolog

Vi har debatteret klimaændringer i flere årtier, og medierne kunne have haft en stor rolle i udbredelsen af kendskabet til disse. Men man så en interesse i at fremhæve uenigheder blandt forskere – for konflikter sælger bedre. Foredraget diskuterer dette og giver samtidig et historisk tilbageblik på den klimatiske udvikling i nyere tid.

Det velfungerende menneske – hvad betyder personlighed? /v Anna Pacak-Vedel, Postdoc., psykolog og foredragsholder

Hvad vil det sige at være et velfungerende menneske, og hvilken rolle spiller personligheden her? Og hvad er personlighed egentlig? Er det noget, vi kan måle med en personlighedstest? Er det tankemønstre, der styrer, hvordan vi opfatter verden og os selv? Er det fortællingen om os selv, som vi videregiver til andre? Forskellige grene i psykologien kan bidrage til at forstå disse ting, og det er foredragets emne.

Danske møbelklassikere i internationalt perspektiv /v Lars Sand-Kirk, arkitekt, lektor emeritus

Foredraget har fokus på de danske møbelklassikere samt de arkitekter, der i perioden 1930-1970 dannede skole - og hvor begrebet ”Danish design” opstod. Der fortælles om møblernes designhistorie og tradition - de internationale bevægelser, Shakere i USA, De Stijl og Bauhaus - bevægelser, som fik indflydelse på danske arkitekter som Kaare Klint, Børge Mogensen, Finn Juhl, Arne Jakobsen, Poul Kjærholm og Werner Panton.

Bakterier – småt på godt og ondt /v Kai Finster, professor, Institut for Biologi – Mikrobiologi, AU

De er betydeligt tyndere end et mulehår, og for de flestes vedkommende skal du bruge et mikroskop for at kunne se dem. De har været på jorden næsten fra dens begyndelse, men er gået under radaren indtil for et par hundrede år siden. De står bag dødelige sygdomme, men også meget af det, vi spiser. Hør mere om de mærkelige kræ, som vi kalder bakterier. Kræ, som vi frygter, og som vi er afhængige af.

Danmark og Kolonierne – om at skrive en tidssvarende dansk kolonihistorie /v Niels Brimnes, Institut for Kultur og Samfund, AU

Danmarks rolle som kolonimagt diskuteres ivrigt for tiden. Foredraget omfatter de meget forskellige typer af koloniale relationer, som har karakteriseret dansk kolonihistorie i Asien, Afrika, Caribien og Grønland. Desuden ser Niels Brimnes, der var en af redaktørerne på fembindsværket ’Danmark og kolonierne’ (2017), på, hvordan vi i dag skriver, forstår og debatterer kolonihistorie.