Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Julemarked i Bremen

Udgangspunktet på denne rejse er Bremen, det nordvestlige Tysklands pulserende hjerte og hjemby for de verdensberømte Bremer Stadsmusikanter. Bremen byder på både historie og spændende gamle bydele samt moderne museer og arkitektur. Læs yderligere i folder på hjemmesiden og nedenfor.

Tilmeldingsfrist 26.10.2025 kl. 23.00
Tilmeld

Lokalafdeling

Sønderborg-Sundeved

Hvem

For alle

Pris medlemmer

ved tilmelding, afregning på 3999,00 sker til Panter Rejser senere.

Pris ikke medlemmer

ved tilmelding, afregning på 4199,00 sker til Panter Rejser senere.

Hvornår

Startdato: 27.11.2025
Slutdato: 30.11.2025

Mødested

Ringriderpladsen v/ Ringridervej

Beskrivelse

Brug dette link for at komme til folder på hjemmesiden 

https://billeder.aeldresagen.dk/cdn/5FPHPmR/aeldre-sagen-soenderborg-bremen-advent-2025-folder.pdf

 

En storby med alle facetter - historie, tradition, hightech, videnskab og rumfart. I havnebyen Bremerhaven oplever vi ligeledes moderne museer i samspil med havneområdernes hektiske liv. Duften af Schmalzkuchen (fedtkager) og Glühwein kan lugtes på lang afstand fra de mange smukt dekorerede træhuse der ligger side om side. Tidligere var byen kendt for sin import af kaffe, og havde op mod hundrede kafferisterier. Mest kendt er nok Kaffee Hag. Det tidligere domicil er i dag museum og kan besøges. I havnebyen Bremerhaven oplever vi ligeledes moderne museer i samspil med havneområdernes hektiske liv. Højdepunkter:

✓ Julemarked i Bremen ✓ Byvandring i Bremen midtby ✓ Det tyske Udvandrerhus i Bremerhaven ✓ Friedrichstadt

1. dag: Udrejse Efter opsamling kører vi over grænsen og videre mod Hamburg som er Tysklands næststørste by med over 1,9 mio. indbyggere. Her er alt, hvad et nysgerrigt rejsehjerte kan begære. Her er nærmiljø, indkøbscentre, havneliv, listige beværtninger, forlystelsesgaderne i Skt. Pauli og meget andet. Hamburg er Europas næststørste havneby, og en tur i det over 70 kvadratkilometer store havneområde er noget ganske specielt, og et must, når man besøger byen. Mulighed for at opleve byen på egen hånd i de hyggelige gader inden vi fortsætter mod Bremen og hotellet. Efter indkvartering er der middag på hotellet.

2. dag: Byvandring og julemarked i Bremen I dag skal vi på rundtur, hvor vi ser det 600 år gamle Rådhus med den fem meter høje Roland-statue. St. Petri domkirken opført mellem 1042 og 1522 og bygget af sten fra den gamle bymur. Schnoor bydelen med de krogede, snævre gader og omkring 100 gavlhuse fra 1400-1500 tallet prudler af liv med kunsthåndværkere, restauranter og butikker. Den lille gågade, Böttcherstrasse, der snor sig af sted ud fra torvet. Bygningerne er ombygget mellem 1922 og 1931 og fremstår som en charmerende blanding af nyt og gammelt med et væld af detaljer i de røde mursten. Resten af dagen er til egne oplevelser med rig mulighed til at hygge sig på julemarkedet med over 170 julesmukkede boder rundt om rådhuset. Om aftenen spiser vi i Bremer Ratskeller beliggende under det gamle rådhus, stedet rummer Tysklands største vinsamling, et fantastisk stemningsfyldt sted, hvor man spiser godt og får prima tysk vin.

3. dag: Bremerhaven og Auswanderhaus Hansestad Bremens havneby ligger med sit kunstigt anlagte havnebassin 60 km ad Weserfloden fra selve Bremen. Bassinet blev anlagt, da skibene efterhånden blev så store, at de ikke længere kunne anløbe selve Bremen. Terminal for ind- og udskibning af biler, containerterminal og udstyr til off-shore borerigge er et imponerende område at besøge. I Deutsches Auswanderhaus kan vi følge i sporene på de mere end 7 millioner udvandrere der drog fra Europa til Amerika. I Bremen er der tid til egne oplevelser og hvis du er rask til fods og undgår fristelser undervejs er der kun 10 minutters gang til centrum. Middag på hotellet.

4. dag: Friedrichstadt og hjemrejse (kan også være en af de andre byer – Heide, Büsum, Tønningen, Husum) Efter god tid til morgenkaffen forlader vi Bremen og ad mindre til Wischnafen, hvor vi krydser Elben med skib, en flot sejltur på omkring 30 min. I Friedrichstadt bliver der mulighed for kanalrundfart med dansk talende guide. Byen blev grundlagt i 1621, og var under Frederik III et asyl for de hårdt trængte protestanter. De hollandske rødder fornægter sig ikke, og således findes der stadigvæk 5 forskellige trossamfund i byen. Efter forlænget frokostpause kører vi det sidste stræk hjem til Sønderborg, hvor vi forventer at være sidst på eftermiddagen.

Turen er arrangeret i samarbejde med Panter Rejser

kontaktperson Henning G. Jepsen +45 20141157