Lokalafdeling
Sønderborg-Sundeved
Hvem
For alle
Rejser og ture
Kom med til en yderst spændende kunstudstilling i det gamle jernstøberi Carlshütte i Rensborg. Udstillingen er en af Europas største og meget imponerende. Vores guide på denne tur er tidligere borgmester A P Hansen. Giv venligt besked, hvis I ønsker påstigning i Avnbøl.
Sønderborg-Sundeved
For alle
475 kr.
500 kr.
Ringriderpladsen Sønderborg. Opsamling Avnbøl
Kom med til en af de største kunstudstillinger i Europa lige på den anden side af grænsen til Tyskland. Udstillingen har fokus på samtidskunst og afholdes hvert år i sommermånederne i kunst og kulturcenter Kunstwerk Carlshütte. Udstillingen bliver hvert år ny tilrettelagt og indeholder værker som billeder, fotografier, film, skulpturer og installationer lavet af over 200 kunstnere fra hele verden.
Udstillingens særlige charme opstår gennem de særlige, historiske udstillingsarealer.
Kunstwerk Carlshütte var indtil 1997 et jernstøberi med over 2500 ansatte. Det blev grundladt i 1827. Efter nedlæggelsen i 1997 blev de imponerende støbehaller og historiske bygninger omdannet til et kunst-og kulturcentrum med NordArt udstillingen som årets højdepunkt.
På denne tur vil tidligere borgmester i Sønderborg, A P Hansen, deltage. A P har besøgt NordArt mange gange og vil føre os gennem udstillingen.
Vi tager afsted fra Ringriderpladsen i Sønderborg d. 11. 9. kl. 10:15 med GF busser. Der bliver opsamling på samkørselspladsen ved Avnbøl. I bussen serveres der en sandwich og en øl/ vand på udturen.
På NordArt serveres der kaffe og kage.
Vi er tilbage i Sønderborg ca. 17:45
Kontaktperson Lis Harboe 23 30 93 54
Tilmelding på hjemmesiden, eller i Frivilligehdens hus onsdag kl. 10-12