Lokalafdeling
Broager
Hvem
For alle
Rejser og ture
Udflugt til Rold Storkro med 2 overnatninger. Besøg på Rebild Centeret, Thingbæk Kalkminer, Vikingeborgen Fyrkat samt Regan Vest *** Tilmelding på Hjemmesiden Ældre sagen Broager under Aktiviteter & kurser og på Tlf. 5135 9550 fra 6/6 til 15/8
Broager
For alle
4650 kr., pr. person i enkelt værelse
5100 kr., pr. person i enkelt værelse
P Plads ved kirken overfor parken
PROGRAM
Onsdag den 1. OKTOBER ca. kl. 14.00 - Ankomst
Indlogering og akklimatisering inden turen går til REBILD CENTRET og Thingbæk Kalkminer (Kalk – Kilder og Kunst)
Her venter guiden jer med en spændende tur rundt i hele huset og under jorden i de flotte udgravninger med skulpturer af et par af vores store billedhuggere, Bonnesen og Bundgaard.
Efter rundgangen, tilbage til kroen, for lidt afslapning inden middagen i panoramarestauranten, to retter med to glas vin
Torsdag den 2. OKTOBER
Den store morgenbuffet fra kl. 07.00 til 10.30, men allerede kl. 9.30 står bussen klar for en tur til Hobro, nærmere betegnet VIKINGEBORGEN FYRKAT, som netop er blevet optaget på UNESCO´S verdensarvsliste.
Også her er der naturligvis guidet tur og gode fortællinger om denne, kongens skatkammer fra Vikingetiden.
I er tilbage til frokost på kroen kl. 12.00 med en øl eller vand.
Kl. 13.30 kører bussen til REGAN Vest, 10 min. fra kroen, og her skal I opleve denne Koldkrigsbunker, det nye velkomstcenter og maskinmesterboligen fra 70erne.
Kl. 16.30 har alle været gennem oplevelserne og for de som er godt gående, henter Bente og Jørgen jer, og giver en helt speciel tur tilbage til kroen gennem den nye tunnel ovenpå Lindenborg å. Her er kun 1,9 km. at gå, og for de som syntes det er i overkanten, ja så holder bussen naturligvis klar til at køre jer til kroen.
I aften er der FESTAFTEN, det vil sige, en tre retters menu med 3 glas vin og efterfølgende underholdning ved trubaduren Axel Meilholm og syng med, det skal nok blive underholdende.
Fredag den 3. OKTOBER
Efter den store morgenbuffet, går vi igen i bussen, og med Bente og Jørgen som guider, skal i nyde den smukke natur her i Himmerland, i et par timer eller tre.
Inden I kører hjem, serverer vi en lækker sandwich i hytten ved Store Økssø og på vej sydover bliver guiderne sat af ved kroen.
God tur hjem, og tusind tak for besøget.