Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

BESØG PÅ RISØ - DET TIDLIGERE NUKLEARE ANLÆG

Vi mødes på Risø, Frederiksborgvej 399 i Roskilde kl. 9.30 ved porten. Når I ankommer til Risø, skal I melde jer i porten, hvor de vil have listen klar med jeres navne. Forventet slut tidspunkt kl. 13.30. Pris 150 kr.

Tilmelding

Tilmelding starter d. 25.08.2025 kl. 10.00

Lokalafdeling

Roskilde

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

150 kr.

Hvornår

24.09.2025 kl.09.30-09.30

Mødested

Risø ved porten

Beskrivelse

BESØG PÅ RISØ - DET TIDLIGERE NUKLEARE ANLÆG 
 
Onsdag den 24. september 2025. Vi mødes på Risø, Frederiksborgvej 399 i Roskilde kl. 9.30 ved porten. Når I ankommer til Risø, skal I melde jer i porten, hvor de vil have listen klar med jeres navne. Forventet slut tidspunkt kl. 13.30. Pris 150 kr. 
I 1958 blev Atomstation Risø indviet på halvøen Risø lidt udenfor Roskilde. Formålet var at forberede Danmark - med Niels Bohr i spidsen - til atomkraft. Derudover var formålet at lave grundforskning i og med nukleare materialer, og i alt blev der etableret 3 nukleare forsøgsreaktorer på området. 
I 2003 blev Dansk Dekommissionering (DD) oprettet. En statslig virksomhed - der hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - med det formål, at dekommissionere de tidligere nukleare anlæg på Risø. Det var en konsekvens af beslutningen om ikke at lade atomkraft indgå i den danske energiplanlægning, kombineret med beslutningen om ikke længere at støtte den nukleare forskning i Danmark med uændret økonomi. 
DD står overfor en unik opgave i dansk kontekst, og foruden dekommissioneringen af de nukleare anlæg, er DD også samtidig det eneste sted i Danmark, der modtager radioaktivt affald. På besøget hos DD skal vi se en af de tidligere - og meget unikke - forskningsfaciliteter, hvor man undersøgte det bestrålede materiale. Desuden skal vi se to lagre, hvor størstedelen af Danmarks radioaktive affald opbevares. 
Til slut skal vi have frokost hos Compass Group Danmark, som ligger i Risøs bygninger. 
 
Vigtig info 
Det er ikke tilladt at ryge, ej heller damp/e-cigaretter på området. 
Vi skal ud og gå på denne tur, i alt er det nok ca. 2-3 km. 
 
Pris 150 kr. inkluderer guidet tur samt frokostbuffet med en vand. 
 
Tilmelding og betaling på kontoret eller online fra mandag den 25. august til fredag den 5. september.  
Max. 50 deltagere. 
Turleder: Flemming Jensen, tlf. 42 34 24 45