Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Underholdning

Stine og Martin

Stine og Martin er en underholdningsduo, der er kendt for deres festlige og velsyngende optræden. De har opbygget et bredt repertoire gennem årene, herunder revyviser, pikante viser fra "Bakkens Hvile" og populære sange af 4 Jacks, John Mogensen, Shu-bi-dua, og Melodi Grand Prix hits.

Tilmelding

Tilmelding starter d. 25.08.2025 kl. 08.00

Lokalafdeling

Nykøbing-Rørvig

Hvem

For alle

Pris medlemmer

80 kr., Inklusiv kaffe og kingle

Pris ikke medlemmer

80 kr., Inklusiv kaffe og kringle

Hvornår

10.09.2025 kl.14.00-16.00

Særlige behov

Adgang med kørestol: Ja

Mødested

Pakhuset, Vesterbro torv 4, Nykøbing Sj.

Beskrivelse

Med Stine og Martin garanteres morskab så maven jubler!

Sådan én er Stine (ifølge Martin)
Stine er den pige jeg kender, der bæller den hurtigste bajer på havnen. Stine har den mest vanvittige humor og får mig ofte til at flække af grin. Hun er vild med alt tøj og boligtilbehør, bare det er rødt.

Havde du mødt Stine i 80´erne ville hun garanteret have nynnet en One Two sang, mens hun på en Grease agtig måde havde tygget tyggegummi og tjekket hendes hjemmepermanent ud. I dag er stilen en anden og jeg er glad for, at det er hende der sørger for alt vores optræde tøj. Stine elsker at sove længe, bare ikke i trafikken, hvor tyngdekraften trækker godt i speederpedalen. Selvom hun til tider er utålmodig, så har hun så meget selvironi, at jeg er tosset med det.

Jeg er stolt af, at jeg har lært hende at kende forskel på biler og elske B&O. Er en alsidig entertainer, der når hele vejen rundt. fra det grotesk sjove til det varmt poetiske. Hvis Stine var et dyr ville hun være en snakkesalig og meget rød kamæleon.

Sådan én er Martin (ifølge Stine)
Martin er en frisk festlig fyr på sin egen alder, der har ledløse hofter og en hang til dansk frokost med øl og snaps. Martin er lys og blond af natur, og bliver stadig forvekslet med Ib Mossin – han er svigermors drøm. Vild fantasi, skæv humor og skøre ide’er er en spidskompetance. Han har en ”hang” til design i farverne sort og børstet stål, og er stor fan af Jacob Jensen.

Popdrengen lever i en rytmisk 80’er Grand Prix-fortid, hvor pastelfarverne og digitallyden af trommer vandt sit indtog på radioen. Martin er dygtig til at holde fartbegrænsningerne, han er et A-menneske og det mest tålmodige gemyt jeg kender, også er han sød. Jeg er stolt af at jeg har lært ham og drikke kaffe, spise stenalderbrød og min ”hjemmelavede” mad. Martin er et energibundt, der konstant finder på nye idéer og indspiller nyt musik. Hvis Martin var et dyr, ville han være menneskets bedste ven; en Golden Retriever.

Jeg har ondt i maven af grin, det bedste jeg har set –sagde vores gæster!
Eventmanager: Jane Bergman, Gran Canaria

Stine og Martin trækker fulde huse hver gang!
Dan Adelkvist, Ganløse Kro, Ganløse

Der er onlinebookning og -betaling her på hjemmesiden, 25. august - 3. september. Købte biletter refunderes ikke ved afbud eller sygdom.

Har du udfordringer med onlinebookning, kan du i tilmeldingsperioden kontakte vores arrangementstelefon alle hverdage mellem 8 0g 10, på 61 29 69 20.

Det er en god ide, at have medlemskort, betalingskort eller nobilen til MobilePay klar, inden du begynder tilmeldingen.