Lokalafdeling
Middelfart
Hvem
For alle
Underholdning
Vi kan i samarbejde med Lillebælt Værftets venneforening indbyde til en spændende koncert med Mads Toghøj og Søren Bøje. Koncerten starter kl. 20. Dørene åbnes kl. 19.15. Der vil være mulighed for at købe drikkevarer under koncerten. Ældre Sagen: Mona Høj Jensen.
Middelfart
For alle
150 kr., Betales ved tilmelding online eller på 0755-3225755077
175 kr., Betales ved tilmelding online eller på 0755-3225755077
Lillebælt Værftet, Havnegade 98, Middelfart.
Denne aften skal vi lytte til Mads Toghøj og Søren Bøje. Mads er født og opvokset i Skagen og har spillet musik siden 1997, så det er foreløbigt blevet til godt og vel 27 år på landevejen. Mads har de sidste 12 år været bosat på Sydfyn.Han har udgivet seks albums. Et af disse er Alley of Faith, som blev indspillet i Nashville med blandt andre nogle af Elvis Presleys gamle garvede musikere og korsangere. Disse blev fulgt op af flere danske indspilninger som dansk spillemandsmusik. Den sidste udgivelse er fra 2024. Albummet hedder Less is More, denne er indspillet med makkeren Søren Bøje.
Mads er ligeledes barnebarn til den nok så kendte fisker Thomas. Med denne baggrund spiller Mads nogle af sin bestefars værker, og Mads vil meget sandsynligt spille nogle af disse.
I 2021 modtog Mads Vinylprisen i Svendborg for sit arbejde med at holde gang i sangskrivermiljøet og det akustiske musikmiljø i Svendborg. I 2024 modtog Mads stolt Den Danske Folkemusikpris 2024, som er en meget prestige- og ærefyldt pris. Tidligere modtagere af denne pris kan nævnes Poul Krebs, Allan Olsen, Lars Lilholt og Sebastian.
Søren Bøje spiller den akustiske lead guitar og synger kor i duoen. Søren og Mads mødte hinanden for 4 år siden, og i dag er Søren med i de fleste af Mads Toghøjs konstellationer, både Mads Toghøj Band og som Trio og en hel del som duo.
Søren Bøje er en utrolig dygtig guitarist og har spillet med gud og hvermand. Blandt andet med Michael Falck, Rock Nalle, Peter Belli og nu også med Mads Toghøj,som han har dannet et solidt samarbejde med.
De har begge en stor kærlighed for rock, blues, folk og country musikken særligt fra 50'erne, 60'erne og 70'erne. Mon ikke de finder en sang eller to fra den skuffe i løbet af denne spændende aften?