Lokalafdeling
Skovbo
Hvem
For alle
Rejser og ture
Bustur til Louisiana med guidet rundvisning og efterfølgende frokost på Gl. Humlebæk Kro. Tilmelding 14.07. 2025 kl. 10-12 på telefon 92 43 48 59, hvis dit tlf. nummer ender på et ulige tal, eller 24 98 37 93, hvis dit tlf. nummer ender på et lige tal.
Tilmelding
Tilmelding starter d. 14.07.2025 kl. 10.00
Skovbo
For alle
550 kr., Tilmelding er bindende efter 22.07.2025
690 kr., Tilmelding er bindende efter 22.07.2025
Afgang fra: Aktivitetshuset, Møllevej 11, Borup kl. 09.15, Centervejen v. OK-tanken, Bjæverskov kl. 09.30, Ejby Medborgerhus, Gemsevej 19 kl. 09.45
Louisiana blev stiftet af Knud W. Jensen i 1958. Det var stifterens tanke, at kunst skulle være for alle og ikke kun for eliten. Museet startede i et landsted, der oprindeligt var ejet af Alexander Brun, der var gift tre gange med tre kvinder, der alle hed Louise. Derfra fik Knud W. Jensen idéen til navnet på sit museum.
Vi kører til Louisiana, så vi er der, når museet åbner. Her bliver vi mødt af to guider, der tager os med på en 45 minutters rundvisning i museets egen samling. Herefter kører vi til Gl. Humlebæk Kro, hvor vi nyder en frokostplatte.
Efter frokosten går turen hjemad kl. ca 14.30
Vi forventer at være tilbage i Ejby kl. 15.45, Bjæverskov kl. 16.00 og Borup Kl. 16.15
Prisen inkluderer:
Gratis kaffe ved busstop
Entré til Louisiana kunstmuseum
Guidet rundvisning på museet
Frokostplatte på Gl. Humlebæk Kro (ekskl. drikkevarer)
2 turhjælpere fra Ældre Sagen