Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Rundvisning på Politimuseet

Museet beskriver politiets spændende og begivenhedsrige historie fra det opståen frem til vore dage. Få et indblik i en række kriminalsager- og gåder, som du selv kan være med til at opklare.

Tilmeldingsfrist 12.08.2025 kl. 12.00
Venteliste

Lokalafdeling

Værløse

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

110 kr.

Hvornår

20.08.2025 kl.14.00-16.00

Mødested

Politimuseet, Fælledvej 20, 2200 København N. De som vil følges ad, tager S-toget fra Værløse Station kl.13.05 til Svanemøllen, hvor vi skifter til bus 6A.

Beskrivelse

Kom og se og hør om politiarbejde i mere end 100 år

Politimuseet ligger på Fælledvej i København i den bygning, hvor Station 6 tidligere havde til huse. Museet åbnede på Fælledvej den 18. november 1993, men museet har rødder helt tilbage til 1904, hvor der blev samlet effekter i Domhusets kælder. Museet fortæller om Politiets historie helt tilbage til vægternes tid.

Museet beskriver politiets spændende og begivenhedsrige historie fra dets opståen frem til vore dage. Få et unikt indblik i en række kriminalsager og -gåder, som du selv kan være med til at opklare. Museet giver også et indtryk af politiets håndtering af forskellige former for kriminalitet fra bondefangeri, forfalskninger, tyveri og drab til prostitution og pornografi.

På museet kan du finde alt lige fra falske kunstgenstande til mordvåben fra de mest berømte kriminalsager. Der er gamle politimotorcykler og en kriminalteknisk afdeling – og som på enhver anden politistation er der naturligvis også en detentionsgang.

 Med venlig hilsen

 Jens Risum, Arrangementsgruppen