Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Besøg Karmeliterklosteret i Helsingør

Tilmelding

Tilmelding starter d. 07.08.2025 kl. 09.00

Lokalafdeling

Fredensborg

Hvem

Kun for medlemmer

Tilmeldingspris

40 kr., Pris medlem online tilmelding

Hvornår

01.10.2025 kl.11.00-12.00

Mødested

Sct. Anna Gade 33, 3000 Helsingør

Beskrivelse

Karmeliterklostret med Sct. Mariæ Kirke er et af de bedst bevarede middelalderlige klosteranlæg i Nordeuropa.


I 1430 gav Erik af Pommern karmelitermunke lov til at opføre en kirke og et kloster i byen. Det første byggeri brændte ned i 1450, og det nuværende kloster er fra ca. 1500.


Vi starter med Lazarussalen, som oprindelig var munkenes spisesal. Rummet har fået navn efter de unikke kalkmalerier på væggen, der viser fortællingen om den rige mand og Lazarus.


Med reformationen i 1536 blev al ejendom tilhørende klostrene inddraget, og Karmeliterklostret blev omdannet til fattighus, hvor fattige syge og husvilde kunne bo. I Laxmandssalen, som oprindelig var kapitelsalen, blev der oprettet et asyl, hvor man plejede de syge og sårede. Det var dog kun de fysisk syge, der blev plejet i Laxmandssalen. De sindssyge kom i dårekisten nede i kælderen.


Rundvisningen slutter med koneloftet, hvor fattige enker blev indlogeret.



En del af rundvisningen foregår udendørs.


Rundvisningen varer ca.1 time

Deltagerpris: 40 kr.

Max 29 deltagere

Mødested på adressen 10 minutter før


Tilmelding kun på hjemmesiden fra 7. august kl. 9.00 til og med 17. september


Kontaktperson:

Marianne Jørgensen, 4914 7573