Helhedspleje - pleje og omsorgsforløb

Sidst redigeret den 02.07.2025

Helhedspleje
Hjemmehjælp har med Ældreloven fået en ny betegnelse; Helhedspleje.
Helhedspleje er praktisk hjælp og støtte til nødvendige opgaver i hjemmet, personlig hjælp og pleje, madservice og genoptræning. Man kan blive visiteret til helhedspleje, hvis man har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne.

Hjælpen skal organiseres i få sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb.

Helhedsplejen skal tage afsæt i følgende principper:

• Et helhedsperspektiv - dvs. en helhedsorienteret indsats, hvor der skal tages hensyn til personens samlede livssituation.
• Tværfaglighed - hvor personen modtager en sammenhængende og koordineret indsats
• Kontinuitet - som skal sikres ved at den samme leverandør - den kommunale som den private - kan give både praktisk hjælp, personlig pleje og genoptræning - se afsnittet Frit valg af leverandør
• Modtagerens selvbestemmelse - hvor personen der får hjælp, får indflydelse på, hvilken hjælp der gives fra gang til gang indenfor det tildelte pleje – og omsorgsforløb.

Praktisk hjælp og personlig pleje
Hvis man ikke længere kan klare det praktiske i hjemmet, den personlige pleje eller har brug for genoptræning, skal man kontakte visitatoren i kommunen og ansøge om at blive visiteret til hjælp. Det er kommunen, der vurderer, om der skal gives hjælp, og i givet fald hvilken hjælp og hvor meget. Det er herefter kommunen, der udfører hjælpen, medmindre modtageren af hjælpen vælger en, af kommunens udvalgte private leverandører – se afsnittet Frit valg af leverandør.

Der kan søges om hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp, levering af mad eller genoptræning som ikke er i forbindelse med en hospitalsindlæggelse.

Den personlige pleje er hjælp til personlig hygiejne, bad, toiletbesøg, af – og påklædning, at komme i/ud af sengen, hjælp til at spise mm.

Kommunen skal tilbyde hjælp til almindelig fodpleje, som klipning af negle og indsmøring af fødder. Der skal ikke tilbydes hjælp, hvis der er tale om egentlig fodbehandling.

Personlig pleje kan også bevilges ud af hjemmet, fx kan der i forbindelse med et familiebesøg være behov for hjælp til toiletbesøg.

Den praktiske hjælp omfatter hjælp til tilbagevendende opgaver i hjemmet fx rengøring, oprydning, skift af sengetøj, tøjvask eller indkøbsordning, i forbindelse med denne ordning kan man evt. få hjælp til at få stillet varer på plads. Den praktiske hjælp kan også omfatte hjælp til større oprydningsopgaver og hovedrengøring, som kun skal ske nogle gange om året. Det kan være vask af skabe, paneler, dørkarme, vask/afkalkning af fliser i badeværelset, afrimning af fryser mm.

Når kommunen vurderer og udmåler hjælpen, vil man, hvis der er andre personer i husstanden fx en ægtefælle, tage med i vurderingen, om den pågældende kan bidrage til at løse sin andel af opgaverne i hjemmet.

Kommunen skal dog foretage en helhedsvurdering af husstandens samlede situation og skal derfor tage hensyn til, at den raske person i husstanden kan bevare en tilværelse, hvor der tages hensyn til dennes fritid og interesser. Kommunen kan derfor ikke alene give afslag på hjælp med henvisning til, at der er en rask person i husstanden, som kan klare opgaverne.

Madservice
Bor man i eget hjem, og er det ikke længere muligt selv at lave mad, kan man blive visiteret til madservice gennem kommunen. Man skal tilbydes mindst et dagligt måltid om dagen i form af en hovedret. Der er en egenbetaling, som max. må være på 63 kr. Kommunen kan vælge at tilrettelægge madordningen på en måde, hvor maden helt eller delvist tilberedes i personens eget hjem, tilbuddet vil blive betragtet som hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og være en del af et pleje og omsorgs forløb. Kommunen er dog ikke forpligtet til at tilbyde dette.

Kommunen kan også vælge en ordning, hvor maden laves udenfor hjemmet og leveres. Den vil også kunne afhentes eller indtages på fx dagcentre, kro eller lignende.

Får man madlevering, er man omfattet af frit leverandørvalg og fritvalgsbevis - se afsnittet Frit valg af leverandør.

Kommunen bør oplyse, hvilke frister der gælder for bestilling og afbestilling af måltider

Robotstøvsuger/gulvvasker
Gennem de seneste år har flere og flere kommuner henvist til en robotstøvsuger/gulvvasker, hvis man enten allerede er visiteret til støvsugning/gulvvask eller ansøger om det.

Med vedtagelsen af Ældreloven er det blevet indført, at kommunen kan vælge at give et økonomisk tilskud til køb af en robotstøvsuger/gulvvasker eller vælge at udlåne en. Kommunen er ikke forpligtet til at give et økonomisk tilskud til køb eller udlevere en robotstøvsuger/gulvvasker, og der kan ikke klages, hvis kommunen fravælger dette.

Kommunen skal altid, når de vurderer, om en person er berettiget til støvsugning/gulvvask, og de samtidig henviser til en robotstøvsuger, tage med i vurderingen:

• om man selv kan betjene robotstøvsugeren/gulvvaskeren, dvs. tømme og rengøre den og håndtere den, hvis den skulle sætte sig fast et sted. Hvis det er en robotvasker, skal man ligeledes kunne tømme og fylde vand på
• om hjemmet er egnet til en robotstøvsuger/gulvvasker, hvis man fx er blind eller har nedsat hørelse, eller bruger kørestol, hvor det kan være risikabelt, at robotstøvsuger/gulvasker bevæger sig rundt.

Hvis kommunen vurderer, at man ikke i stand til at håndtere robotstøvsugeren som ovenfor, skal kommunen tilbyde manuel støvsugning. Men vurderes man til at være i stand til at betjene robotstøvsugeren/gulvvaskeren, vil kommunen ikke være forpligtet til at hjælpe med manuel støvsugning.

Genoptræning og vedligeholdelsestræning som en del af helhedsplejen
Genoptræning og vedligeholdelsestræning er en del af helhedsplejen og gælder alene genoptræning af en fysisk funktionsnedsættelse, der er forårsaget af sygdom, som ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Dette kan fx være relevant, hvis man er blevet svækket efter flere ugers sengeleje ifm. influenza, eller efter et fald, og hvor der er behov for at genvinde en mistet eller svækket funktionsevne.

Genoptræningen har til formål, at man genvinder den samme eller bedst mulige funktionsevne, som før sygdomsforløbet. Genoptræning kan også være forebyggende for at undgå yderligere svækkelser, eller forebygge behov for yderligere hjælp i hverdagen samt evt. sygehusindlæggelse. Genoptræningen vil være målrettet i en tidgrænset periode, hvor funktionsniveauet kan forbedres. Derfor skal genoptræning tilbydes, så længe der er udsigt til en bedring af funktionsniveauet.

Genoptræning i forbindelse med en sygehusindlæggelse
Hvis genoptræningen tilbydes som følge af en sygehusindlæggelse, er det sygehuset og ikke kommunen, der skal lave en genoptræningsplan. Denne genoptræning tildeles efter sundhedsloven og vil ikke være en del af helhedsplejen - se afsnittet Genoptræning efter udskrivning fra sygehus under Sundhedsområdet.

Pleje- og omsorgsforløb
Kommunen skal organisere den tildelte hjælp i rummelige pleje- og omsorgsforløb. Der lægges op til få sammenhængende forløb, som skal indeholde en helhedsorienteret indsats, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte persons samlede livssituation. Når kommunen har vurderet, at en person skal have hjælp efter Ældreloven, skal det vurderes, hvilket pleje- og omsorgsforløb, der skal tilbydes, hvorefter der skal tildeles det rette forløb, der kan rumme den nødvendige hjælp til den enkelte. Ændrer modtagerens behov sig, og der er brug for mere hjælp eller tid, end det aktuelle tildelte forløb kan rumme, skal der tilbydes et andet pleje- og omsorgsforløb forløb, som passer til personens behov. På den måde vil kommunen ikke skulle tildele enkeltstående bevillinger af hjælp, som det blev gjort tidligere ved tildeling af hjemmehjælp efter serviceloven.

Pleje – og omsorgsforløbene har udover et praktisk sigte i forhold til det aktuelle behov, også et forebyggende sigte.

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvor mange forløb der etableres, og hvad de skal indeholde. Der tildeles ikke flere samtidige forløb til samme modtager. Hensigten er, at en person er tildelt ét forløb, der skal rumme hele indsatsen.

Kommunen skal oplyse og informere borgerne om indholdet i det tildelte pleje og omsorgsforløb.

Pleje- og omsorgsforløb gives uanset om man bor hjemme, eller man bor på plejehjem eller i plejebolig.

Selvbestemmelse
Selvbestemmelse er et bærende element i Ældreloven. Den enkelte modtager af hjælp skal have indflydelse på, hvad der bliver udført af hjælp fra gang til gang.

Man kan tale med den medarbejder, der kommer, om hvad man har af ønske for, hvad der skal udføres netop den dag. Justeringer i hjælpen fra gang til gang som følge af modtagerens ønsker og behov, skal som udgangspunkt kunne imødekommes indenfor det tildelte forløb, uden at der skal træffes en ny afgørelse om et andet forløb. Opgaverne man ønsker at få udført skal være indenfor rammerne af det forløb, man er visiteret til, og personalet skal vurdere, at det er fagligt forsvarligt.